41 / 187
37
dog intet være afgjort om disses Skjæbne; thi på hint Tids
punkt kan der endnu ikke tænkes nogen anden Grund til, at
de ikke udleveredes, end at Falk Gjøe ligesom tidligere har
ønsket at beholde dem for Vitus Berings Skyld. Spørgsmålet
måtte overhovedet nærmest blive, om den „Forvaring“, hvori Falk
Gjøe, efter hvad ovenfor er sagt, havde Håndskrifterne, virkelig
var så „god“, som man mente i Kjøbenhavn, og hvis det var
blevet til Virkelighed, hvad Stephanius i sin før nævnte Skrivelse
til Universitetet fra 1640 antydede, at Håndskrifterne skulde
nedlægges i en Hvælving i Sorø Kirke, vare de vistnok til
strækkelig godt gjemte. Men vi vide ikke noget herom, og
selve Ytringen om den „gode Forvaring“ beviser ikke meget,
da der ikke er Tvivl om, at Falk Gjøe også måtte anse en
Kiste, som han havde forseglet med sit Signet, og hvis Af
hændelse han havde forbudt, for fuldstændig godt forvaret,
hvad der dog ikke forhindrede, at den, ham ganske uafvidende,
blev solgt og sendt ud af Landet.
I det hele viser det sig således, at vi ikke gjennem den
ligefremme historiske Overlevering kunne komme til nogen be
stemt Forestilling om, hvilken Skjæbne de af Stephanius lånte
Håndskrifter fik. Men der er andre Veje, ad hvilke jeg mener,
at Sagen så temmelig fuldstændigt lader sig opklare. For det
første Ræsonnementets. Thi der er jo ikke Tvivl om, at hvis
der mellem de til Sverig solgte Håndskrifter havde været nogle
af Universitetsbibliotekets - eller i hvert Fald nogle vig
tigere —, vilde den danske Regering have reklameret dem, og
skjønt det viste sig, at det ikke var Dronning Christina, men
Grev Magnus Gabriel de la Gardie, som havde tilforhandlet
sig Stephanius’s Efterladenskaber, er der vistnok lige så liden
Tvivl om, at den svenske Regering vilde have draget Omsorg
for, at Håndskrifterne bleve leverede tilbage. Man hører imid
lertid hverken fra den ene eller anden Side Tale om noget som
helst Skridt i denne Anledning. Men hertil kommer frem
deles, at vi vide temmelig god Besked med Indholdet af de
allerfleste af de Håndskrifter, som ved hin Lejlighed ere komne