38 / 187
34
undt liam en Hvælving i Sor Kirke, hvor han dem knnde ind
lægge, og ingen anden end han selv Nøglen til havde. Hvor
til blev svaret, at dersom han vilde bede sig en Tid lang Forlov,
medens han sådanne Mannscripta kunde igjennemse, skulde
de[t] ham her på Steden tillades deraf at udskrive og optegne,
hvad ham lyster, men Professorerne ingenlunde at kunne dem
fra Steden alle tillige udlåne og udstede.“
Dette Afslag blev virkelig for så vidt også opretholdt i
en følgende Tid, som det er sikkert, at Stephanius ingensinde
fik hele den historiske Samling udlånt på én Gang til Sorø.
På den anden Side nægtedes det ham naturligvis ikke at låne
enkelte Håndskrifter, og i en endnu bevaret Fortegnelse, som
Stephanius selv har opsat over de Manuskripter, der i Årene 1640
og følgende efterhånden udleveredes ham fra Universitetsbiblio-
theket, opregnes ikke færre end 58 sådanne'1. Det er ikke
rimeligt, at ret mange af disse Håndskrifter bleve givne tilbage
til Bibliotheket i Stephanius’s Levetid, thi efter hans Død (f i
1 Fortegnelsen tindes i et af de Stephaniske Håndskrifter i det kgl.
Bibliotkek i Stokholm, signeret K 5 (det er nævnet i Apographum donationis
M. G. de la Gardie (Holmiæ. 1672.) Fol. E 2v (som Nr. II) samt i Histor.
Tidsskr. IV, 137). De fleste af de Håndskrifter, som anføres i Fortegnelsen,
indeholdt store Suiter af Diplomer (ganske vist væsentlig i Afskrift), og Ste-
plianius har til Vejledning for sig selv under sit Arbejde givet fuldstændige
Registranter over hvert Håndskrifts Indhold, hvad der giver Fortegnelsen en
meget stor Betydning. løvrigt fremgår det ikke med fuldkommen Sikkerhed af
Fortegnelsen, om den er ført ned til Stephanius’s sidste Levetid (kun for et
Par af Håndskrifternes Vedkommende kjender man Tiden, da Lånet fandt Sted,
se O. V'ormii Epistolæ I, 250 og 277), men der synes dog snarest at være
Rimelighed derfor på Grund af den overordentlige Nøjagtighed, hvormed den i
alle andre Henseender er ført, og for så vidt man derfor kan støde på Vidnes
byrd om, at Stephanius har benyttet et og andet af Universitetsbibliothekets
Håndskrifter, som ikke nævnes i Fortegnelsen, vil det altid ligge nærmest at
antage, at Benyttelsen falder før Udgangen af 1640. Dette gjælder måske også om
det Håndskrift, hvorefter han 1642 udgav Svend Ågesen m. m., og som ikke synes
at være anført i Fortegnelsen (jvfr. dog den i Tillæget aftrykte Håndskrift
fortegnelse fra 1662, under Capsa Cypriani, Ordo 3., Nr. 20), men iøvrigt kunde
jo Udeladelsen også tænkes at hidrøre fra, at han fra Begyndelsen af havde
til Hensigt at udgive det med hele dets Indhold.