34 / 187
30
Da Håndskrifterne fra Herredsvad Kloster ikke kunne
regnes med, kjende vi fra Christian IY.s senere Levetid kun et
eneste sikkert Exempel på, at Universitetsbibliothekets Hånd
skriftsamling har modtaget en — iøvrigt højst ubetydelig —
Forøgelse, idet nemlig den udvalgte Christian V. i Året 1644
skjænkede Universitetet — foruden en pragtfuldt indbunden
hebraisk Bibel, „editione Plantini“ — „Geometria Dybvadij,
skreven, udi et bardyret, slet, brunt Fløjels Bind in 4to“, og
desuden hans egen „Kompositsbog“ (o: Stilebog), „forma ob-
longa, udi brunt Fløjel med Guldgaloner indbunden“ b For
Nutiden har imidlertid Spørgsmålet om Håndskriftsamlingens
Forøgelse næppe større Betydning end Spørgsmålet om dens
Formindskelse, idet der, som tidligere berørt, er en Mulighed
for, at hvad der kan være bortkommet af Samlingen før Branden
1728, netop derved kan være bevaret for Eftertiden, og vi ville
derfor et Øjeblik dvæle ved det sidste Spørgsmål, for så vidt
den nylig omhandlede Periode angår. Lvskander var ingen
lunde den eneste af Historiograferne under Christian IV., til
hvem Bibliothekets historiske Håndskrifter udlåntes. Det samme
var Tilfældet både med hans samtidige Kollega, Johan Isaachsen
Pontanus, og med de efterfølgende Historiografer, af hvilke jeg
først skal nævne Johannes Stephanius og Meursius. Og skjønt
næppe nogen af disse Mænd har haft hele Samlingen til Låns
på én Gang2, ligger det dog efter almindelige Bibliotlieks-
1Acta Consist. 29. Juni 1644. Prinsen, hedder det, begjærede, „at samme
Bøger måtte serveres in pura custodia, og at de skrevne Bøger ikke måtte
vises eller kommuniceres enhver.“
Det blev derfor strax vedtaget, „at der
skulde gjøres thecæ peculiares til samme Bøger.“
2Pontanus’s og Meursius’s Arbejder i dansk Historie hvile, som bekjendt,
mindre på Benyttelse af Kilderne selv end på de forangående Historiografers
og Historieskriveres Arbejder, særlig Svanings, Krags, Huitfelds og Lyskanders.
At dog endog Pontanus modtog virkelige Kildeskrifter til Låns fra de Kjøben-
liavnske Samlinger, må sluttes af hans til Chr. IV. rettede Epistola dedicatoria
foran lians „Rerum Danicarum Historia“ (om det af liam her brugte Udtryk
„Archiva regia“ se nedenfor S. 33 Anm. 1. Job. Stepbanius’s Benyttelse afBiblio-
theket bar vist kun været ringe, da ban døde
(12/<2
1625) ikke et År efter sin