Del af dem afgaves 9 Ar efter hans Død af Søstersønnen Chri
stoffer Ulfeldt til Bibliotheket medens en anden Part, ganske
vist ikke den mindst værdifulde, blev hos Familien og først i
senere Tid delvis kom Bibliotheket til gode2. Henved halv
andet Ar efter, at Afleveringen af de Vedelske og Hnitfeldske
Efterladenskaber havde fundet Sted, modtog endelig Universi-
tetsbibliotheket en Samling historiske Håndskrifter, som havde
tilhørt Dr. Henrik Høyer, en Læge i Bergen, der syslede med
historisk Forskning og bl. a. havde stået i literært Samkvem
med Huitfeld3. Af disse ny tilkomne som vel også af de
1 Se clen nedenfor aftrykte Fortegnelse over Afleveringen. At Afleveringen
var en frivillig Sag fra Huitfeld’s Arvingers Side, kan der vel næppe være
Tvivl om. Ikke desto mindre udstedtes der 8. Oktober 1617 et Kongebrev til
Christoffer Ulfeldt om Sagen: „Chr. IV. V. G. t. Vid, at eftersom vi kommer
udi Forfaring, hvorledes udi afgangne Arild Huitfelds Bibliotheca skal findes
adskillige Documenta, som vores danske Historier vedkommer, da bede vi dig
og ville, at du samme Documenta lader opsøge og siden til Universitetets
Bibliothecarium under en rigtig Fortegnelse leverer“ etc. (Skånske Tegneiser,
Geh. Ark.) — I Acta Consist. 24. Januar 1618 hedder det om samme Sag:
„Christoffer Ulfeldt skal påmindes, at lian lader fremkomme til Universitetets
Liberi s. Arild Huitfeldts Manuscripta, som han tilforn lovet og tilsagt haver.
Og skal liannem derpå gives Universitetets Revers.“
2 Jeg tænker herved på den Række af yderst værdifulde Håndskrifter,
som Grev Christian Rantzau, en Descendent af Christoffer Ulfeldt, 1731 skjæn-
kede til Universitetsbibliotkeket, og af hvilke flere, om ikke de allerfleste, havde
tilhørt Huitfeld; jvfr, Arsberetn. fra Gehejmeark, I, Tillæg S. 37; Folkekalender
for Danmark 1866, S. 34; Scriptores rer. Dan. IV, 286. — Et Pergaments-
Håndskrift af Kongespejlet, som Huitfeldt selv havde givet Venusin, haves i
Arn. Magn. Saml. Nr. 243 b, F o l.; jvfr. Arne Magnussens Bemærkninger derom
i Nr. 435 a, 4to.
3 Om hans i det hele kun lidet kjendte Virksomhed se bl. a. Norske
Rigs-Registranter 4. Bd., passim; Rørdam: Monumenta historiæ Danicæ II,
558—59 og 582—84; G. Storm: Monumenta histórica Norvegiæ, Indledn. S. LI,
og samme Forf.s Magnus Erlingssøns Lov om Kongevalg osv. (Christiania
Videnskabsselskabs Forhandlinger 1880, Nr. 14), S. 15 —16; Optegnelser af
Arne Magnussen i Kall’s Saml.- Nr. 663, 8vo. — I Kongebrevet til Knud Urne
om Afleveringen efter Henrik Høyer (af
9/s
1617; Norske Tegneiser i Geh. Ark.,
trykt i Norske Rigs-Registr. IV, 662 - 63) hedder det, at eftersom der berettes
Kongen, at der i „afgangne Doktor Høigens (!) Forvaring skal findes adskillige
gamle norske Antikviteter, som han udi sin Velmagt over ganske Norge haver