83 / 187
7 9
skrifterne vare tagne. Noget lignende gjælder ganske sikkert
om fleie Håndskrifter i snævrere Forstand. Når vi således mellem
de efter Huitfeld afleverede Håndskrifter i Folio finde et med
T itel. Constitutiones et privilegia capituli Arlrasiensis, medens
v i i Samlingen „E x donatione variorum“ Nr.
5 3
, Fo l., have et
originalt Pergamentshåndskrift, som netop indeholder Århus
Kapitels Constitutiones og Privilegia, og som ydermere er
skjænket af Grev Christian Rantzau, Huitfelds Slægtning og
Arvtager, særlig hvad Håndskrifter angår — synes der ikke
ret vel at kunne være Tvivl om, at det a f de to nævnte Hånd
skrifter, som afgaves til Bibliotheket efter Huitfelds Død, var
en Afskrift a f det, som endnu er bevaret1. Ved Håndskrifter
fra en nyere Tid (
1 6
de og
1 7
de Århundrede) bliver Spørgsmålet
noget mere kompliceret, fordi den Tids Forskere ikke sjældent
selv tog Gjenparter a f deres Arbejder eller foretog Omarbejdelser
1 1 Ny kgl. Samling Nr. 1127, 4to, omtales en Afskrift i Bartkoliniana A
af nogle Statuta synoclalia Arhusiensis ecclesiæ, som fandtes i et Håndskrift
netop i samme Skab og Række som det Huitfeldske (nemlig Capsa Cypriani
Ordo 2.). Man kunde derfor måske et Øjeblik tro, at disse Statuter vare
tagne af selve det Huitfeldske Håndskrift, og livis det var rigtigt, vilde dette
sidste næppe kunne være en Afskrift af det nu bevarede, da det hedder, at det
Håndskrift, hvori Statuterne fandtes, var på Pergament. Der kan dog næppe
være Tvivl om, at der virkelig er Tale om to forskjellige Håndskrifter, thi
i Afleveringsdokumentet efter Huitfeld opføres Constitutiones etc. capituli Ar
husiensis mellem Folianterne og iøvrigt på en sådan Måde, at det må an
tages at have været på Pap ir, medens Statuterne, som sagt, siges' at have
været tagne af et Håndskrift på Pergament og i Kvart. Det er måske
ikke engang usandsynligt, at der er en Fejl i Stedangivelsen i Hånd
skriftet Ny kgl. Saml. 1127, 4to, og at det Håndskrift, hvori Statuterne
fandtes, ikke opbevaredes i Ordo 2. men i Ordo 3. af Capsa Cypriani. Det
hedder nemlig i det citerede Håndskrift i Ny kgl. Saml,, at Statuterne fandtes
„proxime post Statuta synodalia ecclesiæ Dacianæ“ , og i Caps. Cypr. Ordo 3.
(Nr. 63) fandtes et Håndskrift, der bar en i det mindste temmelig lignende
Titel, nemlig „Statuta provincialia ecclesiæ Dacianæ“, og som desuden var på
Pergament. — Om Håndskrifter som de foran (S. 68—70) nævnte: Arn. Magn.
Nr. 22, 93 og 333, Fol., gjælder det også, at for så vidt de ikke skulde være
selve det gamle Bibliotheks Exemplarer, må de i hvert Fald antages at være
Ori gi nal e r til Afskrifter, som bevaredes i Bibliotheket.