82 / 187
78
Universitetsbibliotheks Indliold, er, som man bar set, ikke ube
tydeligt, hverken i Mængde eller Værdi. Og dog er det, hvad særlig
Afskrifterne angår, sikkert, at en omhyggelig Gjennemgåen af de
forskjellige Håndskriftsamlinger vilde kunne føje meget til. Je g
skal her blot i al Almindelighed pege hen på to store Håndskrift
klasser, til hvilke der hverken i de Bartholinske Samlinger eller i
Scriptores rerum Danicarum er taget synderligt Hensyn, men
som omfatte ikke få Afskrifter fra det gamle Bibliothek, nem
lig Håndskrifterne a f nordiske, særlig norske Love og a f is-
landsk-norsk historisk og Saga-Literatur b Der er imidlertid
endnu nogle Momenter, som må berøres, når man ikke skal
overse noget a f det, der kan bidrage til at gjøre det ved
Branden
172 8
lidte Tab mindre føleligt. Medens nemlig for
mange vigtigere Håndskrifters Vedkommende Forholdet er det,
at det er Originalerne eller dog de ældste og bedste Kopier,
som ere gåede tabt, medens kun ringere, nyere Afskrifter ere
nåede ned til vor T id , er dog også undertiden det omvendte
Tilfældet. Der fandtes i det gamle Bibliothek, og særlig mellem
Historiografern.esAfleveringer, ikke få nyere Afskrifter, og
blandt andet vide vi a f en tidligere omtalt Registrant a f den
yngre Stephanius over en Del Håndskrifters Indhold, at en
overordentlig stor Mængde a f de i hine Afleveringer indeholdte
gamle Breve (Diplomer) kun forelå i-Afskrift. Der er nu ikke
Spørgsmål om, at mange a f disse Afskrifter vilde have den
største Betydning for o s , fordi også Originalerne ere tabte,
men 'ikke mindre vist er det — og enhver kan overbevise sig
derom selv ved en flygtig Undersøgelse —, at i overmåde mange
Tilfælde have v i endnu selve de originale Breve, hvorefter Af-
1 Om de norske Lovhåndskrifter, som indirekte hidrøre fra det gamle
Bibliothek, vil man finde flere Oplysninger i Keyser og Muncli’s Udgave af de
gamle norske Love. Med Hensyn til Sagahåndskrifterne skal jeg her hlot
nævne, at de fire vigtige Håndskrifter, som Torfæus i sin Tid lånte (se ovfr.
S. 48—49) alle findes i Afskrift i den Arn. Magn. Samling; se især Storm:
Snorre Sturlassøns Historieskrivning, S. 206—9, og Fagrskinna, udg. af Mnnch
og Unger, Fort. S. IX.