125 / 170
Mel.: Juppi Jah —
Se, i skoven er vi alle kommet ud
for at se den i sit lysegrønne skrud,
V i er mange — gamle, unge —
og vi bruger hver sin tunge
for at følge her vor formands glade bud.
:: Med et Jah, Jah, juppi, juppi Jah ::
V i er mange — gamle, unge —
og vi bruger hver sin tunge
for at følge her vor formands glade bud !
Generalforsamling har vi nylig ha’t,
der var tale her for både dit og dat,
mellem dem, der var lidt effen,
kan vi bare nævne Steffen,
men der var en del, der druknede i pjat.
Diskussionen, den blev sommetider hed,
og det hændte så, at Arne han blev vred,
til den hele, store klynge
sa’ han ord, vi ej kan synge,
men han kunne altså også g i’ besked.
V i har længe haft forhandlinger i gang,
drøftet underklassens strenge nød og trang.
De skal lønnes, de der slæver,
og vi derfor alle kræver
her et hensyn, som der ikke gælder rang.
Men se „Adamsen og fæ ller“ sagde nej,
det går ikke mer’ ad denne brede vej,
for se „Schiott“ har lavet talen,
og den er ej spor af valen,
den si’r bare, at det ikke rager mig.
Så fik hver m and en daler til hjemrejsen, det var ikke til at komme
samlet hjem. V i var for tæ t på „Bakken“, men det var en god skovtur.
V i tiggede tomme flasker på afdelingens generalforsam ling den
12
. november. Næ sten alt var rationeret endnu — også øl. D erfor
havde „Byggefagenes Samvirke“ op rettet et kooperativt øldepot, som
så skulle skaffe øl til arbejdspladserne. Flasker var ikke til at købe,
og ingen øl uden flasker, derfor blev der tigget i alle fagforeninger
ne. D er kom da også så mange tomme flasker, at der kunne sælges
fyldte på byggepladserne. Desværre fik ølforretningen en krank
skæbne; den gik fallit og måtte sælges.
1947
var også et godt arbejdsår uden ledighed. Å ret blev be
mærkelsesværdigt ved færre faglige sager end normalt, men det var
sikkert en tilfæ ldighed, for Adamsen og hans fæ ller havde ikke for
bedret sig.
Vi havde en kedelig retssag. Poul Berthelsen, der så ofte havde
gjort sig ufordelagtig bemærket, havde anlagt sag mod forbundet,
fordi vi i afdeling
1
havde nægtet ham optagelse. Vi havde nægtet
ham optagelse, fordi han ikke ville meddele os, hvad han havde fore
taget sig, fra han kom hjem fra Tyskland, hvor han var chef-elek-
triker, udsendt fra et dansk firma. (D e t skulle vi jo have oplysning
124