128 / 170
Vor kollega, længst til venstre, er nem lig sat ind i billedet senere,
og det ha r sin egen historie. Theodor Antonsen, medlem 502, havde
glem t dagen, så han blev en smule forvirret, da han senere fik sit
eksemplar af billedet. H an kom op på formandskontoret og fortalte
en bedrøvelig historie om, at han havde tabt sin guldnål. D a vi så
drøftede aftenens forløb, var han først meget tavs, men så udbrød
han til sidst: „Jeg bliver tosset. Jeg kan ikke huske et klap af det.
Vi var et par stykker, der den dag var taget lidt i byen. Jeg husker
alle de steder, vi var. Jeg har også kontrolleret det bagefter, men jeg
kan slet ikke huske noget om, at jeg var h e r“ . — Theodor blev vel
nok lykkelig, da han fik forklaringen og sin guldnål.
1948
viste, at vi nu var
1532
medlemmer. Fortsat ingen ledige,
men alligevel var det vanskeligt at hæve lønningerne. Overenskomst
forhandlingerne gav
7
øre til timelønningerne. Dyrtidstillægget steg
med 4 øre til 95 øre og i september til
100
øre pr. time.
Lønnen i afdeling
1
på timeløn var — i h. t. statistikken —
222
øre plus dyrtid. På akkord 279 plus dyrtid. Akkordprocenten var
fortsat alt for lav — kun
30
% .
D er fremkom mange nye byggemetoder og nye materialer, så der
var meget at gøre i priskurantudvalget, og det var svært at følge
med, for alt for mange problemer måtte afgøres ved voldgiftsken
delse.
Vi troede, at landarbejdets tid var forbi, men det viste sig, at der
rundt om alligevel var steder, der ikke havde fået strøm — og så
var der igen lidt a f det gam le humør, hos de svende, der blev ud
sendt. Se bare denne lille vise, som blev til et sted på landet i N o rd
jylland.
NÅR END EN ER GOD!
At udbedre skader vi har forvoldt
hører med til elektriker-færdigheder,
meget har en elektriker klaret stolt,
blot han i hitte-på-som-heder leder.
Når uheld skal være, kan alting ske,
jeg tabte et stemmejern så uheldigt,
at den ovale polerede ramme på et W C,
blev skamferet noget så vældigt.
127