Previous Page  58 / 170 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 58 / 170 Next Page
Page Background

med montør N . C. Petersen som formand. Også denne klub blev

opløst, og desværre er der ingen protokol fra den tid. Klub K.L.

blev genoprettet den 25. november 1904 og har fra den tid været

mellem de førende klubber.

I klubberne drøftede man også lærlingeproblemer, men det var

mest utilfredshed, der kom til orde. K lub H .T . den 27. januar 1908:

„De bliver sa visnæsede, at de unge og nye montører dårligt kan

få sat sig i respekt“. — D et blev så besluttet at holde „D ’hrr. dren­

g e “ bedre i ørene. — T iltaleform en H r. blev ikke anført ret ofte i

klubprotokollerne. D et var mere ved direkte tiltale og i breve.

Mærkeligt nok, trods den tids officielle fine tiltaleform og nogle

af d ’hrr. montørers „fine“ påklædning — jaket, stribede benklæder,

klipfisk med humbug, løse gummimanchetter, bowler eller stråhat

på søndagene måske endda høj hat — var der som i andre fag

en masse øgenavne. D e var ikke altid lige kønne.

T illæg som lille, bette, lange, tykke, røde, sorte, sure, søde, døve

o.s.v. var ganske almindelige, mere opfindsomme var: Kongen,

kronprinsen, rideknægten, ritmesteren, den skriftkloge, den fine,

gipseren, galoschen, geniet, kikseprikkeren, hesteslagteren, strømpe­

væveren, prutten, grisetåen, kannibalen, boeren, københavneren,

sognefogeden, sluppevisken, guldtand, perletand, bulder og mange

andre. D er skulle ikke meget til for at få et øgenavn, og det skal er­

kendes, at mange af dem var rammende. D er var da også flere af

disse kolleger, som bar deres øgenavn med stolthed og præsenterede

sig med det. N og le af disse øgenavn var nu så skrappe, at de ikke

egner sig til gengivelse på tryk. Denne dårlige mode holdt på til op i

trediverne.

Der er også mange muntre historier om disse og andre kolleger

og deres færden rund t om i landet. Historisk har det vel næppe be­

tydning, men det kunne måske alligevel være morsomt ved lejlighed

at få samling på nogle af disse sandfærdige beretninger.

De gode gam le dage? Ja, hvornår var det? Ikke i dagliglivet, for

det var i virkeligheden en lang række vanskelige år med relativt få

lyspunkter, men nu er det jo heldigvis således, at vi normalt kun

husker de lyse timer. D et var svende på valsen, det var svende på

landarbejde, da elektriciteten gik sin sejrsgang over landet, der skab­

te myten og vel nok en del af de mange historier, som aldrig helt

vil forsvinde.

57