58 / 170
med montør N . C. Petersen som formand. Også denne klub blev
opløst, og desværre er der ingen protokol fra den tid. Klub K.L.
blev genoprettet den 25. november 1904 og har fra den tid været
mellem de førende klubber.
I klubberne drøftede man også lærlingeproblemer, men det var
mest utilfredshed, der kom til orde. K lub H .T . den 27. januar 1908:
„De bliver sa visnæsede, at de unge og nye montører dårligt kan
få sat sig i respekt“. — D et blev så besluttet at holde „D ’hrr. dren
g e “ bedre i ørene. — T iltaleform en H r. blev ikke anført ret ofte i
klubprotokollerne. D et var mere ved direkte tiltale og i breve.
Mærkeligt nok, trods den tids officielle fine tiltaleform og nogle
af d ’hrr. montørers „fine“ påklædning — jaket, stribede benklæder,
klipfisk med humbug, løse gummimanchetter, bowler eller stråhat
på søndagene måske endda høj hat — var der som i andre fag
en masse øgenavne. D e var ikke altid lige kønne.
T illæg som lille, bette, lange, tykke, røde, sorte, sure, søde, døve
o.s.v. var ganske almindelige, mere opfindsomme var: Kongen,
kronprinsen, rideknægten, ritmesteren, den skriftkloge, den fine,
gipseren, galoschen, geniet, kikseprikkeren, hesteslagteren, strømpe
væveren, prutten, grisetåen, kannibalen, boeren, københavneren,
sognefogeden, sluppevisken, guldtand, perletand, bulder og mange
andre. D er skulle ikke meget til for at få et øgenavn, og det skal er
kendes, at mange af dem var rammende. D er var da også flere af
disse kolleger, som bar deres øgenavn med stolthed og præsenterede
sig med det. N og le af disse øgenavn var nu så skrappe, at de ikke
egner sig til gengivelse på tryk. Denne dårlige mode holdt på til op i
trediverne.
Der er også mange muntre historier om disse og andre kolleger
og deres færden rund t om i landet. Historisk har det vel næppe be
tydning, men det kunne måske alligevel være morsomt ved lejlighed
at få samling på nogle af disse sandfærdige beretninger.
De gode gam le dage? Ja, hvornår var det? Ikke i dagliglivet, for
det var i virkeligheden en lang række vanskelige år med relativt få
lyspunkter, men nu er det jo heldigvis således, at vi normalt kun
husker de lyse timer. D et var svende på valsen, det var svende på
landarbejde, da elektriciteten gik sin sejrsgang over landet, der skab
te myten og vel nok en del af de mange historier, som aldrig helt
vil forsvinde.
57