pr. måned, men den var ikke mere værd. Der var alt for lidt plads,
ofte lange køer af arbejdsløse på gaden i alt slags vejr. Jørgen Jør
gensen var fortsat aftenkasserer, og gam le W andah l var til hjælp
i kontroltiden for at aflaste Esberg.
Efter forslag fra Ferd. Jensen (senere overmontør i Alliance) blev
afdelingens bekendte julemærke indført første gang. Der blev købt
1000 mærker å 1 krone. Senere blev der udtrukket 10 gevinster.
Overskuddet gik til børnene ved julefesten.
1923
fortsatte med stor ledighed, og der var stadig en hel del
uorganiserede. Bestyrelsesmedlemmerne besøgte jævnligt arbejds
pladserne for at organisere.
Der blev på forslag fra klub K.L. op rettet en idrætsklub, som
virkede i nogle år. Kommunen stillede gratis gymnastiksal til rådig
hed to gange om ugen.
1924
begyndte med en svagt besøgt generalforsamling, hvor
man forkastede overenskomstforslaget med 147 — 86 stemmer. Med
nogle få ændringer blev det dog senere vedtaget — forlænget til 1.
februar 1925. D en 29. april markerede man ved en lille fest, at H o l
ger Esberg havde været formand i 10 år. Kontingentet blev nedsat
til 275 øre pr. uge. Sangforeningen fik et tilskud på 165 kroner.
Den 26. juli bestemte generalforsam lingen, at afdelingen skulle
medvirke til oprettelse af „Byggefagenes Samvirke“. Esberg talte
varmt for sagen. D et var begyndelsen til et Bygnings-Industrifor
bund — sagde han.
»Byggefagenes Samvirke“ eksisterer den dag i dag, men fik aldrig
den store betydning. D et skyldtes sikkert, at det i for høj grad blev
anvendt politisk — i lang tid ledet kommunistisk — hvilket mødte
stor modstand både i fagbevægelsen og udadtil.
For første gang blev der valgt skuemestre til fagets svendeprøver.
Det blev Jens S. Pedersen, H . Malling, Valdemar Hansen, Ferdi
nand Jensen og Ove Arlind. Nyordningen var kommet i stand efter
aftale med den nyoprettede „Installatørforening af 1924“. — Nogle
af „Jernet“s utilfredse installatører.
63