68 / 170
ringer og 152 installationsudvidelser. Der var dog nogle økonomiske
vanskeligheder at iagttage og overvinde — sagde Jens S. Pedersen!
Forretningen klarede sig dog et par år til. Så fremgår det af afde
lingsprotokollen, at „afviklingsudvalget“ havde indkaldt til at møde
den 25. juli 1929 og gjort rede for „arv og gæ ld“. Beløbene er dog
ikke angivet. N å r forretningen ikke kunne trives, skyldtes det i før
ste række usolide kolleger, der glem te at betale materialer. Man må
faktisk forbavses over, at det gik så længe. (Man havde først forsøgt
at få „A lliance“ interesseret, men
her sagde man straks nej). De
usolide restfordringer ca. 3.000
kroner blev overtaget af afdelin
gen. Den 5. oktober var der ind
drevet 900 kroner, der blev fordelt
mellem indskyderne. Den 2. ja
nuar 1933 meddelte man, at nu var
det slut, men man indkasserede
gæld fra kolleger til 1935.
1926
forløb uden generelle
arbejdskampe, men det var et elen
ligt arbejdsår, der startede med
jens S. Pedersen.
1000 arbejdsløse af forbundets
godt 2.500 medlemmer. Pristallet faldt til 194, og lønningerne faldt
tilsvarende.
Grundløn, udlært 1 år: 77 øre -(- akkordafsavn 15 øre — ialt 92 øre
do.
over 1 år: 1 1 0 øre + akkordafsavn 22 øre — ialt 132 øre
Tillæg til priskuranten faldt til 23 pct.
I afdeling 1 betød det faktisk, at lønningerne for alle nyantagne
blev låst fast på 132 øre plus dyrtid hos installatørforeningens med
lemmer, og 140 øre hos de øvrige. Det var meget vanskeligt at fast
holde de personlige tillæg.
Så gik pristallet igen ned — 10 points til 184 — og det betød
yderligere 5 pct. ned. De 132 øre faldt til 125 øre. Priskuranttillæg
get til 17 pct. og luftledningspriskuranten havde nu minus 20 pct.
I afdeling 1 lød parolen: „Bort med pristallet“, og det blev et af
de generelle arbejderkrav.
67