Previous Page  71 / 170 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 71 / 170 Next Page
Page Background

1928

A fdeling 1 havde mere end 350 arbejdsløse. Overens­

komsten var forlænget uændret til 1929. D er var stærk uro både ud­

ad- og indadtil. A fdelingen krævede indkaldt til et repræsentant­

skabsmøde — en ny foreteelse a f rådgivende art — en mand fra

hver afdeling plus hovedbestyrelsen. Mødet blev ho ld t den 31. de­

cember.

D agsorden: D en faglige situation.

D er var mange forslag. — Priskuranten ændres — September­

forliget bort — Læ rlingetilgangen — Overarbejde forbydes — A r­

bejde fordeles, evt. med eget værktøj ? — Fagblad — Procentkon­

tingent — Æ nd ret adm inistration i forbundet og meget mere. D a

mødet kun skulle vare en dag, forstår man, at der ikke kunne ske

ret meget. M an enedes om, at man m åtte se at komme i LO igen,

og da der var stor uenighed om det meste af de øvrige problemer, ja,

så nedsatte man som sædvanligt et udvalg til at rede trådene ud. Der

blev i den tid nedsat alt for mange udvalg. D e fleste hø rte man al­

drig fra, og kom der noget fra udvalgene, så blev det som regel

stemt ned, og nyt udvalg nedsat. D ette udvalg kom til at bestå a f fire

mand fra provinsen, en fra afdeling 1 plus repræsentation fra hoved­

kontoret.

„D a Fanden ville intet skulle ske,

så valgte han den første komité“ .

Hvis der i det hele taget kom nogen indstilling fra dette udvalg,

er det i hvert fald ikke protokolleret, men nogle af forslagene gik

naturligvis igen ved andre lejligheder.

1929

begyndte i øvrigt festligt. A llerede nytårsaften fejrede

afdelingen 35 år og forbundet 25 års jubilæum ved en stor medlems­

fest i W einolds lokaler, Nø rrevo ld 23. Festen varede lige til den

lyse morgen, som blev indledning til et noget bedre arbejdsår.

P riskuranttillægget på 17 pct. var nu indregnet i den nye prisku­

rant, ingen andre tillæg eller forhøjelser, men — når man selv be­

talte, så havde vi nu ret til at holde 4 dages ferie.

4 dages ferie!

D et var et større fremskridt, end vi i dag er i stand til at forstå

fu ld t ud, og arbejdsgiverne var da også i mange tilfæ lde forargede.

70