76 / 170
det var firm aet O laf Laue, som ligefrem var forhadt som løntrykker
og lærlingeudklækker.
Bestyrelsen var hård i lakken, ofte for hård. Der blev givet store
bøder, og mange bøder, for alt hvad der kunne forbindes med ukol
legialitet.
Overenskomstforhandlingerne blev som sædvanlig vanskelige.
Pristalsreguleringen var bortfaldet, men pristallet var faldet til 154,
og det udnyttede arbejdsgiverne, for de stillede et urimeligt krav om
helt op til 20 pct. nedsættelse af lønningerne og 15 pct. nedsættelse
af priskuranten. Forligsmanden stillede et forslag der betød 5—8
pct. nedskæring. D en 3. april og 15. april blev forslaget stemt ned i
alle afdelinger — i afdeling 1 med 419 — 45. Der blev kun stemt
på generalforsam lingerne.
Ved den tredie afstemning blev forslaget vedtaget med nogen
surhed. D et var ændret således, at i vort fag var det kun industriens
elektrikere, der gik ned i løn. — Der var dog en god ting i forslaget
— ferie med løn. 4 dage uden løn blev nu til 4 dage med løn i 1931,
og fra 1932 skulle vi have 6 dages ferie med 4 pct. feriegodtgørelse.
— A tter et fremskridt.
Lønforholdene var ikke tilfredsstillende, og de arbejdsløse gik i
aktion. De krævede, at bestyrelsen ikke måtte anvise arbejde til under
150 øre pr. time. Bestyrelsen kunne selvsagt ikke anvise med den
klausul, men klub AEK gav ikke op. De besøgte arbejdspladser og
firmaklubberne i deres agitation, og man var ikke altid loyal overfor
afdelingsbestyrelsen.
De ledige kolleger nægtede at gå i arbejde til 130 140 øre pr.
time. D et medførte, at bestyrelsen — med beklagelse
måtte fra
tage en række kolleger deres understøttelse. Så forsøgte bestyrelsen at
begrænse det ved stadig at anvise de samme kolleger, men det var
vanskeligt at styre, og der var også skarp reaktion fra arbejdsgiverne.
Kollegerne i AEK var indbyrdes meget solidariske. De splejsede til
hjælp for de, der havde fået understøttelsen inddraget, men det var
uholdbart i det lange løb.
Den 7. september krævede og fik AEK ophængt lister over alle
ledige, hvorefter arbejdsanvisning gik efter tur.
Dog slap man
ikke ideen med m indsteløn på 150 øre pr. time.
Afdelingsbestyrelsen begærede mæglinger
næsten en gros
på lønkrav. D er blev afsendt strejkevarsler, og der blev strejket uden
varsler. Installatørerne klagede til Arbejdsretten, men så lykkedes det
at få et forlig: 2, 4, 6 øre til mange kolleger med løn på fra 120 øre
75