235 / 293
Ejendomm en V esterbrogade Nr. 12, set fra H elgolandsgade 1903.
redeligt betalt for sin
Plads paa Dyrehavs
bakken og delvis faaet
rejst sin Barak, hvor
han agter at give sine
Forestillinger, da der
pludselig —paa Grund
af hans fremmede Na
tionalitet —1viser sig
Vanskeligheder ved at
opretholde den Kon
cession, han mener at
have faaet. Han skri
ver da til det høje
Kancelli og anraaber
om dets velvillige
Bevaagenhed
i et
skrækkelig
kauder-
velsk Sprog: „Efter
at have lade see mine
Tallenter og Conster
for det kong. schwen-
ske Hovet blev der
mej sag, at her udi
Hovedstaden Kjøben-
havn havde en ver Til
ladelse i Dyr Haagen
Skove-Tiid at ophøcke
Tel og Teater“.
Hvem vilde kunne
modstaa en saa tro
skyldig Tiltale? Kan
celliet lader sig da og-
saa røre og giver Price
Tilladelse til at byege
Barakken færdig. Han
optræder og gørLykke,
og det er, med Hen-
■
_________
F ot. „Før og N u “ ved E lfelt.
Samme Parti sOm ovenstaaende Billed i 1919.
227
blik paa Eftertidens
gunstige sociale Dom
over den Price’ske
Slægt, værd at lægge
Mærke til, at allerede
hin fjerne Datids Op-
synsmænd paa Bakken
berømmer
Familien
Price for dens kor
rekte og værdige Op
træden, der stillede
den i velgørende Mod
sætning til Artistver
denens mange øvrige
urolige Hoveder.
1 1797 møder vi paa-
ny Price’rne i Dyre
haven. Familien be-
staar af lire Personer:
James og hans Hustru
Hanne, der var en
flot Beriderske, samt
deres to Smaadøttre
Louise og Anna
Isa b e lla , og deres
Popularitet vokser sig
stærkere og stærkere.
Men endnu bestandig
møder James Price
Vanskeligheder, der
hindrer ham i at op-
slaa sit faste Stade i
Danmark. Der hen-
gaar da atter et Par
Aar, som han benyt
ter til Kunstrejser i
de danske Provinser
og Norge, — og da