V esterbrogade Nr. 20. Aar 1895.
Omsorg for, at de tørre
Halse blandt Publi
kum kunde blive fug
tede med Lemonade
og andre uskyldige
Drikkevarer i Mellem
akterne.
Rimeligvis i et An
fald af henrykt Berus-
ning over den Med
gang, han havde haft,
havde Price ladet sig
forlokke til at kalde
sit restaurerede Kunst
tempel med det dri
stigt klingende Navn:
„Det danske Natio
nal Sommer-Theater“.
Ikke
ganske
med
Urette faldt dette en
Del af Byens bedste
Publikum lidt for
Brystet, og i „Politi
vennen“ tog Bogtryk
ker Seidelin Sagen op
til alvorlig Drøftelse
og gjorde i sin ret
færdige Harme gæl
dende, at intet Land
i Verden var saa over
svømmet med frem
mede Artister som
Danmark, og intet
steds i Verden var Pub
likum saa taabeligt
som her, hvor det uden
at gøre mindste Ind
sigelse lod sig haane
F ot. „Før
05
N u“ ved E lfelt.
Samme Parti som ovenstaaende
231
Billed i 1919.
og beklikke lige op i
de aabne Øjne. Disse
udenlandske Badut
springere og hjemløse
Gøglere gad ikke en
gang gøre sig den
Smule Umage at lære
vort Sprog. Og naar
Hr. Price nu havde den
uhørte Dristighed at
kalde sin usle Fjæle
bod, der i Ildebrands-
tilfælde kunde blive
en Ulykke for de om
liggende Beboere paa
Vesterbro, det danske
Nationaltheater, og
naar han samtidigt i
Aviserne meddelte, at
han med sit Gøgl
netop havde truffet
Nationens Smag, ja,
da var sandelig Høj
depunktet naaet. Nu
maatte der nedla'gges
en kraftig Protest
mod disse fremmede,
anmassende Herrer,
der ikke gav blot til
nærmelsesvis kunst
nerisk Valuta for de
Penge, de Aar efter
Aar trak ud af Køben
havnernes Lommer!
Price svarede i en ro
lig og værdig Tone, at
naar han havde givet
sit Komediehus det