S_FørOgNu_1919

Status. Saaledes erfarer vi, at Price i 1805 lod en Luftballon

gaa tilvejrs paa sit llieater. Men der er ikke ringeste Tvivl

om, at han nærede' alvorlige kunstneriske Aspirationer, og at han

stadig mere og mere vilde have lagt dem for Dagen, saafremt

han havde levet længe nok. Fastelavnsmandag, den 25. Februar

1805, er den averterede Forestilling sandsynligvis bleven aflyst

thi paa denne

Dag døde Ja

mes Price. Iføl

ge en Familie

tradition

fik

han paa Hotel

d’Angleterre et

Kyllingeben i

den gale Hals.

Madam Hanne

Price sad nu

tilbage

som

Enke med fem

Børn og Udsigt

til det sjette.

Mandens Bort

gang var et

haadt Slag for

hende, og uag

tet man strax

af Medliden

hed baade of

fentligt og pri

vat viste hende

stor Imødekom

menhed, havde

hun dog van

skeligt ved at

slaa sig igen

nem ved egen

Hjælp og gik

derfor i det

paafølgende

Aari Kompagni

med Jagues

Par an, der var

engelsk Gym

nastiker,

kort Tid efter

blev

denne

Kompagnon til

lige hendes Svi

gersøn, idet han

giftede sig med

hendes sytten-

aarige Datter,

Louise Price.

Under den

for Danmark

stærkt bevæ

gede Tid i 1807

opholdt det Pri-

ce’ske Selskab

sig i Sverrig og

havde overladt

Theatret til an

dre

Artister.

Det stod ganske

uskadt

efter

Bombardementet. Efter et Sagn i

modigt af Englænderne, da de erfarede,

Landsmand.

Endnu i 1808 stod den Price’ske Træbarak, men er vistnok

ikke ret længe efter blevet nedrevet, faldefærdig som den var,

ja, i den Grad faldefærdig, at omkringboende Folk begyndte at

betragte den som offentlig Ejendom og derfor ikke betænkte sig

paa at bryde Planker ud af Bygningen. Det første Vesterbro-

Theaters Saga var ude.

Ved Sommertid 1810 kom Md. Price efter tre Aars Fraværelse

tilbage til København og ansøgte strax Autoriteterne om at

maatte faa Tilladelse til paa Vesterbro at opføre en ny Træbyg

ning for at kunne fortsætte sin afbrudte Virksomhed. Hun fik

Tilladelsen, men af Hensyn til Byens Fortifikation forlangte

man, at den skulde være af allerletteste Materiale, saa at den i

paakommende Tilfælde kunde blive hurtigt nedrevet.

Som et Be

vis paa, hvor

grundfæstet

Selskabets Ry

var, kan det no

teres, at Huset

ved Aabnings-

forestillingen

var

omtrent

fuldt

besat,

uagtet „Bak

ken“ endnu ik

ke havde luk

ket. Men—Pan

tomimen maat

te foreløbig be

tragtes

som

henlagt. Pro

grammet bød

udelukkende

paa Linedans,

Ridning

Akrobatik. Sel

skabet var ble

ven

forøget

med den tyske

Kunstberider

FrantzKuhn,

i hvem den

fyrretyveaa-

rige Md. Price

snart forelske

de sig, og i

Oktober 1810

holdt

Parret

Bryllup.

I den paaføl

gende Vinter-

rejstes daen ny

og langt rum

meligere Thea-

terbygning paa

den

samme

Grund som før,

Vesterbro 31,

og her spillede

mandenlO.Maj

1812 for første

Gang. Mærkba

rest blev denne

Dato, fordi den

betegner Gen

opstandelsen

af den garn le,

ægte Casor-

t i ’ske P an 

tomime. Man

opførte „Harle

kin og Colum-

bine“, hvori Giuseppe Casorti spillede Pjerrot, og fra denne Dag

har Pantomimen holdt sig paa vore Sommertheatre lige op til

vor Tid, ef'terat man i samfulde 9 Aar havde maattet undvære

den, bortset fra de Efterligninger, James Price i Mellemtiden

havde fremført. Lidt efter lidt kom alle de kære, gamle Panto

mimer til deres Ret -- „Harlekin Statue“, „Harlekin Kok eller

Pjerrot som opdager Fruentimmernes Træskhed“ og „Harlekin

Skelet“, for blot at nævne de vigtigste. Casorti, der nu var en

gammel Mand, brillerede i dem alle som Pjerrot, men nægtede

sig iøvrigt ikke tillige at optræde som Bajazzo paa stram Line

Tot. „rør og Nu“ ved Elfelt.

V esterbrogade Nr. 26 i 1919.

Familien skaanedes det høj-

at dets Ejer var deres