249 / 293
Folk, og ikke i mindste Maade i nogen egennyttig eller vinde-
syg Hensigt foretaget sig den lange Rejse gennem hele den be
boede og civiliserede Verden herhid, sikker paa, at det køben
havnske Publikums vidtberømte og bekendte Højmodighed hun
dredfold vil holde ham skadesløs for alt det han opoffrer ved
ikke at vælge det frie Paris, det humane London, det oplyste
de Dage om fremfor alt at være mangesidig, og den, der baade
kunde danse paa Gulv og Line og som tillige formaaede at spille
en Rolle i Pantomimen og sidde flot paa en Hesteryg, og som
maaske i Nødsfald kunde traktere et Par musikalske Instrumenter
eller optræde som Hurtigmaler, var mere end sikker paa at vinde
Publikums Hjerte.
F o t. „Før og N u “.
Nr.
33.
V esterbrogade 33 og 35,1919 (samm e Parti som
Wien, det paradisisk uskyldige Berlin eller det mandhaftige
Hamburg til Sæde“, osv. osv.
Det var efter saa kraftig en Aareladning af det udmærket
sammenspillede Personale ikke nogen let Sag for det Price ske
Selskab at holde Publikum fast. Man engagerede i Hast to
Brødre Andreas og C h ristian Lehmann, dygtige Linedansere
og Ekvilibrister, Chr. Lehmann tillige i Besiddelse af musikalsk
og malerisk Talent. Det gjaldt jo for en Forstadskunstner i
Nr. 37.
paa de to foregaaende Billeder efter Om bygn.).
Lehmann satte Musik til en Del nye Pantomimer, som man
opførte i Sæsonen 1819—1820; han diverterede Tilskuerne ved
at spille paa Valdhorn og Harpe, og han overtog efter Casorti
Pjerrots Rolle.
Det nytter ikke at nægte det: uagtet Selskabet anstrængte
sig for at hælde ny Vin paa de gamle Læderflasker, sank dets
Anseelse nogle Trin i de nærmest paafølgende Aar, hvilket finder
sit synlige Udtryk i, at det andetsteds paa Vesterbro arrangerede
241