251 / 293
en Art Filial, hvor man foreviste et Yoxkabinet og „Prospekt af
Slaget ved Leipzig“. Prestigen genoprettedes først, da det Price’ske
Selskab i 1821 kunde avertere, at det atter havde indgaaet sin
gamle, lykkelige Forbindelse med Casorti’erne. Saa kom Fore
stillingerne paany i det vante, gode Trit, Repertoiret fik for
nøden Afvexling og Afrunding, Fremvisningerne prægedes af
større Elegance, og man forstod klogt at træffe det bedre Publi
kums Smag, uden at man derved jagede det jævne Folk bort.
Som det fortælles om mange andre komiske Kunstnere, hed
det sig ogsaa om Casorti, at han var Melankoliker, og bekendt
er Anekdoten om, hvorledes han søger en Læge for at helbredes
for sit tunge Sind. Laggen kender ikke sin Patient og tilraader
ham da som et udmærket Middel at besøge Pantomimetheatret
paa Vesterbro og se Casorti spille Pjerrot, hvad sikkert vilde
virke opmuntrende paa den sorteste Melankoliker. Casorti tak
kede meget for Raadet men beklagede, at han vilde have en
\
P ot. „T?ør o g K u 1’ vedE lfelt.
Nr. 32.
1 denne Periode naaede Fyrværkerierne deres festlige Kulmi
nation, idet man i Fyrværkeren Winther havde fundet en virke
lig Kunstner i Faget. Linedanserinden Madame Frechon op-
traadte med brændende Sole i Hænderne og Ildhjelm paa sit
skønne Hoved, og andre af Artisterne viste sig med Fyrværkeri
anbragt paa Læggene og andre Legemsdele.
Giuseppe Casorti var nu for gammel til at optræde som Pjerrot
og havde i den ovennævnte Winther fundet en habil Afløser.
Han levede da sine sidste Aar paa Vesterbro i sit kære Theaters
Nærhed, og i Februar 1826 døde han efter et ualmindelig virk
somt Liv.
H j. af Stenosgacle.
Del Besvær med at følge det, da han nemlig selv var Casorti! —
Naar man har kaldt de Pantomimer, vi Alle kender saa godt,
Casortis Pantomimer, har man kun hermed villet betone, at han
var den, der bragte Harlekinaderne til Danmark, hvor de vistnok
er bevaret i en ægtere og mere oprindelig Form end noget andet
Sted. Hverken Sujetter eller Tilrettelægning tør tillægges Ca
sorti. Derimod er det muligt, ja, maaske sandsynligt, at han
hist og her har omarbejdet de foreliggende Texter og tilført
dem enkelte af sine egne Paafund. Sikkert er det, at de ældste,
tidligst opførte Pantomimer var de kunstnerisk værdifuldeste, og
at de i Tidens Løb ved Ændringer og Omarbejdelser, der tilsig
N r. 30.
V esterbrogade 30 og 32,1919 (samm e Parti som paa de to foregaaende Billeder).
213