253 / 293
deste Vintertid maatte man jævnlig indskrænke sig til kun at
spille en enkelt Gang om Ugen.
Til Gengæld maatte man jo rigtignok, for at kunne vedlige
holde Publikums Interesse, ofte tage Tilflugt til Kunstpræstationer,
der ikke havde noget med Pantomimen at gøre, og som under
tiden stod lidt under Theatrets Værdighed, og man kunde under
tiden se Knivkunstnere og Jonglører, der baxede med Jernkugler,
optræde jævnsides med Pantomimens Folk.
efter det beklagelige Skisma, og Selskabet havde da følgende
Personale: Frantz Kuhn, Brødrene Carl, James og Adolph
P rice, Chr. Leh mann, W in th er med Hustru, født Price og
to Børn, Joseph ine og Carl W in th er, endvidere Mad. Frechon
og Mad. Roat, Enken efter den bekendte forulykkede Linedanser.
En ny Pantomime „Joko eller den brasilianske Abe“, der var
arrangeret af Joseph Levin, som var knyttet til Pettoletti’ernes
Theater paa Nørrebro, gjorde mægtig Lykke, og den efterfulgtes
\
I August 1826 døde Madame Kuhn, forhen Mad. Price, hvilket
bevirkede, at Theatret, hvis gode Aand hun gennem en lang
Aarrække havde været, vaklede i sin Grundvold, og i den paaføl
gende Sæson skete atter et beklageligt Brud, idet Pettoletti’erne
trak sig tilbage, og den mest ansete af Slægten, Philippo Petto-
letti, slog kort efter et Theater op paa Nørrebro som Konkurrent
til den gamle Trup, hvis tiloversblevne Personale paany gik paa
Provinstournée.
I August 1828 genaabnede Morskabstheatret sin Port paany
af en af de ældste Casorti’ske Pantomimer, nemlig „Harlekin og
Columbine som Slaver“.
I 1829 fik Theatret en. ha.ardt tiltrængt Oppudsning, og Scenen
blev gjort rummeligere. Tilskuerpladsen blev malet, denne Gang
med Vandfarve, hvilket affødte, at der lød hyppige Klager fra
det tætpakkede Publikum, der fik sit gode Tøj ødelagt. I For-
aaret 18130 udvidedes Theatret paany, saa at det fik Plads til
600 Tilskuere, — det lod sig dog høre! Tilstrømningen og Sel
skabets Popularitet var i jævn Stigning, og naar Personalet efter
Nr. 34.
V esterbrogade Nr. 34 i 1919 (efter Om bygningen).
Not. „Nør og N u“ ved E lfelt,
Nr. 36.
245