258 / 293
Hele København var mere eller mindre forelsket i Rosa og
Flora Levin, og det var derfor ikke med ublandet Glæde, at man
erfarede Søstrenes samtidige Bryllup med Herrerne James og
Adolph Price. Og Fader Levin — fortæller Sagnet — var den,
der var mindst glad. Døttrene var jo i hans Forretning et sik
kert Aktiv, som han kun nødtvungent gav Slip paa.
Som bekendt blev de to yndefulde Søstre Stammodre til den
talentfulde Prieo’ske Theaterslægt, medens den tredie Søster,
Elisa, blev gift i Koborg (ned en Hofkok ved Nave No bl i n.
I 1882 døde baadø Winther, Selskabets dygtige Pjerrot, der nu
fandt sin Fremstiller i Adolph Price, og Kuhn, Selskabets mange-
aarige Leder.
Der hengik nu et Par Aar, der i Morskabstheatrets Historie
betegner en ny og
ret mærkelig,
i kunstnerisk Henseende ikke
uinteressant, Periode. Ef
ter Kuhns Død laa det en
Tid ubenyttet hen, indtil
Skifteretten fik det under-
sine Hænder. Derpaa ud
lejedes det
til
en Meka
niker, der benyttede det
til „geografisk Skueplads“
— en Slags Kosmoranm,
hvor Natursoener frem
vistes, f. Ex. fra Ætna og
Mexiko, og samtidig ud
lejedes en Del af Grun
den omkring Tkeaterbyg-
niogen til et Menageri,
der hidtil havde havt Sta
de paa Kongens Nytorv.
Da Theatret i 1883 stil
ledes til Bortsalg, tilsloges
det Brødrene Carl, James
og Adolph Price samt Chr.
Lehmann. Men Price’rne
var paa den Tid paa Rejse
i Udlandet og færdedes
navnlig i Rusland med
Petersborg som Hoved
kvarter, og da er det, at
det B e ck e r ’sk e tyske
Skuespillerselskab rykker
ind paa Morskabstheatret
og aabner deres Forestil
lingsrække med en Scri-
be'sk Farce ogVaudevillen
„Rataplan eller den lille
Tambour“. Man kan med
nogen Grund atter undre
sig over, at det kgl. The-
aters Direktion fandt sig
i denne Konkurrence uden
strax at gøre Indsigelse.
Men ved den ordinære
Sæsons Begyndelse melder
den sig da ogsaamed sine
retfærdige Krav, og det
tyske Interregnum paa Morskabstheatret maa ophøre, efter at de
tyske Skuespillere har indlagt sig virkelig kunstnerisk Fortjeneste
baade ved deres ret værdifulde Repertoire og ved de Evner, de
lagde for Dagen.
I Sommeren 1884, efter mere end to Aars Fraværelse, rykker
Price’erne atter ind paa Morskabstheatrets Scene, og vi er her
med naaet til denne Scenes minderige Histories sidste Afsnit,
da Familien Price for Alvor lægger Grunden til sin senere Be
rømmelse indenfor den københavnske Theaterverden, og da dens
Medlemmer forbereder deres mærkbare Skridt fra Kunstens Over
drev til de hellige Haller paa Landets første Skueplads.
Ved Førsteforestillingen den 27. Juli 1884 opføres „Harlekin
mekanisk Statue“, hvori Adolph Price viser sig som Pjerrot.
Som Dr. Nystrøm bemærker, laa Pjerrotfiguren allerede i det
rent Ydre udmærket for denne Mimiker, hvis ejendommelige
Ansigt med den kraftigt formede Næse egnede sig godt for den
paakrævede Alaske.
Mon ikke Adolph Price har været den ypperste Fremstiller,
Pjerrot har havt? Han hævdede den fra Casorti nedarvede Tra
dition med stor Pietet og øste samtidig af sit rige Lune, sin
Fantasi og Intelligens. Alan véd, at hans Opfattelse af Figuren
baade var finere og smagfuldere end Forgængernes, og det hedder
sig, at han paa samme Tid som han bevægede sig med den
store Adræthed og Smidighed, hvori han som Artist fra Barne-
aarene var opøvet, forstod at gøre Figuren saa kantet og klodset,
som Karakteristiken fordrede. Netop i denne mærkelige Blan
ding ligger nemlig en overvejende Del af Pjerrots Komik, der
er af en saa egenartet Natur, at den kan siges at være noget
ganske for sig.
Jævnsides med Adolph Price’s fremragende Udførelse af Panto
mimens centrale Figur, stod Broderen James som en udmærket
Harlekin med sin utrolige
Vivacitet, og i de to unge
Aladamer Price, der skifte
vis medvirkede, ejede Sel
skabet et Par Columbiner,
hvis Skælmeri, sylfidelette
Dans, fine Kvindelighed
og legemlige Skønhed og
Ynde ingensinde, hverken
før eller siden, er set paa
Pantomimetheatrene.
I Løbet af 1830’erne
førte Familien Price en
uroligt omflakkende Til
værelse, selv om den sta
dig betragtede Theatret
paa Vesterbro som sit
egentlige Hjemsted. Og i
Aarene 1835 og 1838 ude
blev den helt. Thi Rej
serne var nødvendige for
at skaffe de tilstrække
lige Alidler til Underhold
af den stadigt voxende
Slægt. Baade James og
Adolph fik mange Børn,
og Familiefølelsen var for
stærk til, at man vilde
skilles fra dem ved at
sætte dem i Pleje under
de lange Fraværelser.
Disse Børn fik derfor tid
ligt set sig om i den store,
fremmede Verden, og fød
tes for en stor Del uden
for Danmark, ja, om
Amalie Price,den senere
Kasino-Primadonna,, blev
det med nogen Ret sagt,
at hun ikke havde noget
Fødeland, da hun havde
set Lyset første Gang paa
Østersøen, da Aloderen i
1831 var paa Overfart fra
København til Petersborg. — Navnlig i Rusland havde Familien
Price vundet sig etNavn. Det varmægtige Rejser man foretog
i det vidtstrakteRige,helt ud i det fjerne Østen. Navnlig var
det dog til de største Byer, man kom, til Aloskov og Petersborg
og til Nislini-Novgorods stærkt besøgte aarlige Alarked. Og det
var i Petersborg, at Familien i 1836 oplevede den sørgelige
Katastrofe, at deres Bræddetheater gik op i Luer, hvorved over
Hundrede Alennesker omkom.
Det var omtrent paa denne Tid, at den ene af Brødretriumvi
ratet, Carl Price, dannede sit eget Selskab. Han begyndte ial-
faid 1836 sine selvstændige Tournéer til saagodtsoin alle Europas
Lande og kom endogsaa til — Ægypten. Den nuværende Cirkus-
direktør C in is e llis Hustru, en født Price, er lians Barnebarn.
I 1835 var det den bekendte Rappo, der med sin syvaarige
Søn gav Forestillinger, de saakaldte „atletisk - olympiske og
huronisk-kirgisisk-herkuliske Akademier“, paa Aiorskabstkeatret.
Han forsøgte sig ogsaa med Pantomimer, men de med Price’rne
„D et ny T eater“ m ellem V esterbrogade o g Cl. K ongevej, set gennem Passagen fra V ester
bros Torv Aar 1911.
G rundstenen til Teatret blev la g t 14. A ng. 1907.
250