deres Medvirkning ved deres
egne Forestillinger, men dog
ønskede at se dem anbragte
ved det kgl. Theater. Jeg
krympede mig i Begyndelsen
ved at paatage mig dette
Hverv, da jeg, rent ud sagt,
betragtede Terpsichore’s Sted
børn som min Stræben al
deles uvedkommende; men
jeg fik snart Øjnene op for
de smukke Anlæg, der blot
behøvede en kyndig Vejled
ning for at udfolde sig til
virkeligt Talent. Det var mig
en sand Forfriskning at give
disse Børn Lektion, og blandt
de mange gode Egenskaber,
som jeg opdagede hos dem,
vil jeg blot fremhæve den
inderlige Hengivenhed, de
havde for deres Forældre.“
J u lie t t e P rice var det
første af Børnene, der gjorde
Springet fra Fjæleboden til
den kongelige Skueplads, og
hendes Debut i 1849 blev
Indledningen til den fejrede
Stilling som Primadonna ved
Bournonvilles Ballet i en læn
gere Aarrække.
Hun var ligesom den senere
saa beundrede Valdem ar,
der træffende er bleven be
tegnet som Ballettens Michael
Den gam le Skydeport paa „Den kgl. Skydebane“.
Efter et gam m elt Stik.
Nationalm useet.
Wiehe, og Sophie Price,
Adolph Price’s Barn. Datteren
M athilde blev Malerinde.—
Blandt James Price’s Børn
gik Carl og Amalie til
Skuespillet. Amalie blev Ka
sinos Primadonna, Carl blev,
i Egenskab af Mimiker, Bal
letten til mere Gavn end det
reciterende Skuespil. Af Ja
mes Price’s andre Sønner blev
A lbert en dygtig Maler,
senere en dygtig Skuespiller
ved Folketheatret og Theatret
i Aarhus, medens Ju liu s le
vede sit Liv i Wien, hvor
han vandt sig et meget an
set Navn som Danser ved
Hofoperaen.
Adolph Price, om hvem som
Midtpunkt den øvrige Familie
grupperer sig, var den, der af
det ældre Slægtled levede
længst. Han døde først i 1890
i den bøje Alder af 85 Aar.
Han fulgte højt oppe i Dagene
sine unge Slægtninge med en
stadig lige ivrig Interesse for
deres Kunst. Offentlig op-
traadte han sidste Gang i
Halvfjerdsernes Begyndelse
en Aften paa Hoftheatret,
hvor man, ligeledes for sidste
Gang, saa’ hele den Price’ske
Familie optræde samlet.
Skydepladsen med „P apegøjestangen“ paa „Den kgl. Skydebane“.
255
Nationalmuseet.