269 / 293
Anstalten, som. udvidedes betydeligt i 1899, og som bl. a. be-
staar af en 62 Fod lang Fabriksbygning har ialt kostet 115,188
Kroner.
Yi citerer i det følgende en Artikel om Kvægtorvet i Dag
bladet „Børsen“ i 1910.
Det Liv, der leves i en stor By, er saa mangfoldigt, at der er
Sider af Storstads-Tilværelsen, som selv de bedst bevandrede af
dens Indvaanere sjældent eller aldrig naar at gøre Bekendtskab
med. Det gælder saaledes for en Del det store Apparat, som
betinger B yen s d a g lig e F o rsyn ing med Næringsmidler. Naar
vi gaar gennem Byens Gader, ser vi i Slagterbutikerne, i Grønt
og Delikatesse-Forretningernes Yinduer Varerne præsenterede i
de mest indbydende og fristende „Anretninger“, men alt hvad
der ligger forud, alle de Stadier Varerne har maattet passere,
forind en de naaede saa vidt, ser man kun lidet eller intet til.
Og det er jo ikke saa faa Krav, den moderne Hygiejne stiller;
der er Kon trol baade for og bag —■en hel „Skærsild har vore
Fødemidler ofte at gennemgaa, før de naar ind i de private
Spisekamre.
I den følgende Artikel skal vi føre vore Læsere paa en hastig
Vandring gennem det mægtige Kompleks af Bygninger og Insti
tutioner, gennem hvilket Københavns Kød forsyn in g i vore
Dage foregaar.
For de fleste Københavnere er „Trommesalen" et Ord, som
synes at dække et gammelkendt Begreb: et helt Perspektiv af
to- og firbenede Væsner, af solide Slagtere og højttalende Kom
missionærer. Og saa bliver det dog et Spørgsmaal, hvor mange
der virkelig af Selvsyn kender noget til den eller rettere har
kendt noget til den. Det er nemlig slet ikke saa faa Aar siden
den forsvandt, men Livet, der udfoldede sig derude, lever endnu
i Sagn osr Litteratur. Trommesalen, som jo slet ikke var nogen
„Sal , blev nedlagt 1879 og blev afløst af „Det ny Kvægtorv“
ude ved Sønder Boulevard. Det ny Kvægtorv er imidlertid ikke
mere nyt, end at det allerede 1904 har fejret sit 25 Aars Jubi
læum. Ikke destomindre bærer det sit Navn med Ære: Takket
være de udmærkede Anlæg og den dygtige Overledelse, staar
Københavns Kvægtorv fuldt paa Højde med Nutidens Krav. Den
aabne Markedsplads, som man oprindelig havde anlagt derude,
og hvor man havde tænkt sig, at Kreaturhandelen skulde fore-
gaa, viste sig snart, paa Grund af Vindforholdene, mindre heldig
end den aabne Trommesal. Den kolde Blæst susede ind fra
Gasværkshavnen og gjorde Opholdet lige ubehageligt for Dyr og
Mennesker. Markedspladsen blev da snart afløst af den store
Øksnehal, hvor Handelen nu foregaar. Det er en mægtig Hal,
der vel nok kan siges at være hele Anlægets Midtpunkt. Det
er det Sted paa Kvægtorvet, hvor L ivet bogstavelig talt rører
sig kraftigst; i saa mange andre af Kvægtorvets Bygninger,
Slagtehallerne, er det jo nærmest Døden, der fører Septret.
Det skal dog tilføjes, at den Maade, hvorpaa Slagtningen ud
føres, er saa sikker og hurtig, at et Dyr næppe vil kunne be-
røves Livet under mindre Lidelse, om der overhovedet bliver
Tale om nogen Lidelse.
Den store Øksnehal ligger lige for Indgangen, til venste flan
keret af Kvægtorvets Restaurant og til højre af Administrations
bygningen. Det er om Torsdagen, at Handelen dernede rigtig
gaar løs. Allerede den foregaaende Aften er der kommet en
Del Dyr, og i den tidlige Morgen kommer den ene Drift efter
den anden fra Banen eller ad Sønderboulevard. Ved 9 10
Tiden er Handelen i Hallen i fuld Gang. I lange Rækker staar
Kreaturerne opmarcherede paa begge Sider af den brede Midter
gang. Deres Brøl fylder Hallen. Snart lyder det dumpt, mis
fornøjet med de uvante Forhold, snart skingrende i fortvivlet
Diskant som et Længselsraab efter den hjemlige Stald. Brølene
samler sig under Hallens mange Shet-Tage, der alle vender mod
Nord for om Sommeren at værne mod Sol og Varme, og klinger
sammen i en mærkelig Symfoni, som i Styrke sikkert kun over
Parti af den store Øksnehal paa Københavns Kvægtorv, Aar 1912.
Ø ksnehallen, som er opført 1901, er l U l/8 A len lang og 121 A len bred. H allen rummer, naar den er fuld t optaget, 1600 K reaturer.
Taget bæres af 126 Jernsøjler.
„Kør og K u“. 5. A arg. Nr. 12.
261