276 / 293
sikkert, og det hele foregaar saa hurtigt, at der næppe kan tales
om nogen Lidelse for Dyret. Naar Dyret er dødt, begynder
Flaaningen. Kroppen hejses i Vejret ved Bagbenene, Indvoldene
fjærnes, og den fagmæssige Tildannelse af Kroppen skrider frem.
Nyretællen skæres til med lange, raske Snit; dette kaldes, at
Dyret bliver „begavet“, en Betegnelse, som nok kan give Anled
ning til en vittig Bemærkning. Blodet samles ved Slagtningen
i Bakker og anvendes dels til Blodfoder og dels til Menneske
føde. I sidste Tilfælde anvendes hvide emaillerede Bakker, og
Blodet hældes straks i Transportspande og omrøres, for at det
ikke skal stivne. Disse Spande er forsynede med Numre, og et
tilsvarende Nummer hæftes straks paa Dyrets Krop, for at Blodet
senere kan blive kasseret, om det ved K o n tr o lle n skulde vise
sig, at Dyret har fejlet noget.
Rundt mellem de slagtede Dyr færdes Slagtersvendene og de
større Lærlinge, ivrigt beskæftigede med Arbejdet. Der er tidt
mange Dyr, der skal slagtes, og Butikerne skal ogsaa passes der
hjemme. Gennemgaaende er Svendene raske unge Mænd, mange
med udadlelig Skilning, og hos ikke faa stikker den skinnende
Knækflip op over Kitlens Halslinning. De fleste er nemlig i
Overtrækstøj eller Lærredsdragt, noget Slagtehusets Ledelse sæt
ter Pris paa. Der er derfor indrettet særlige Omkl ædni ngs -
l okal er , hvor det „civile Tøj“ kan lægges, eller Overtrækket
tages paa, og i Forbindelse dermed er der baade Vaskekummer
og Brusebade. I det hele taget skorter det ikke paa Renlighed
i de offentlige' Slagtehuse, og saadanne gammeldags Uvaner som
at Slagteren holder sin Kniv mellem Tænderne, medens han med
Hænderne udtager Indvoldene, taales ikke.
Foruden Faar, Lam, Kalve, Øksner og Svin — af de sidste
slagtes der dog ikke mange — slagtes der ogsaa He s t e i Slagte
husene. Det sker i et særligt Lokale, men foregaar ganske som
Slagtningen af Øksner, og heller ikke ved Hesteslagtningen an
vendes der særlige Apparater, Slagtemasker, Patroner eller lig
nende. Det har ved Praksis vist sig, at den gammeldags Slagt
ning er lige saa sikker og smertefri og dertil hurtigere. For-
inden de unge Udøvere af Faget faar Lov at tage Del i Slagt
ningen, maa de øve sig paa en Maskine — noget lignende som
„T y r eh o v ed e r n e “ paa Dyrehavsbakken — og paa disse maa
de dokumentere deres Sikkerhed og Kraft. En Viser og en ind
delt Skala angiver Resultatet.
Den udstrakte Virksomhed, der udfoldes i Københavns offent
lige Slagtehuse, maales maaske bedst ved at oplyse, at der i
Aaret 1909—10 s la g te d e s 61,511 Øksne, 75,188 Kalve, 62,534
Faar og Lam foruden godt en halv Snes Tusind Svin og Heste.
Heraf gik dog til Eksport 9,334 Øksne samt nogle faa hundrede
Kalve, Faar og Svin. Men alligevel er det en betydelig Kød
mængde til Byens eget Forbrug, og dertil maa endnu regnes det
Kød, der in d fø r e s til Byen i s la g t e t T ils ta n d , men som
passerer Kvægtorvets Kontrolstation. Det var i Aaret 1909—10:
5,191 Øksne, 41,049 Kalve, 34,000 Faar og Lam samt nøjagtig
206,04672 Svin foruden henved 2000 Heste. Det er ganske im
ponerende Tal, og hertil maa endda lægges, hvad der forbruges
af Vildt, Fjerkræ, indførte saltede og røgede Varer, derundei
baade islandsk Lammekød, Hvalkød, den saakaldte Sarsafilet og
formodentlig tillige Konserves som amerikanske Tunger. Man
faar ikke netop Indtrykket af, at Københavnerne helt har for-
saget „Kødets Lyst“ og svoret til Vegetarismens Fane.
I vor bakteriefjendske Tid har det Betydning, at Slagtehusenes
sanitære Indretning, der tilvejebringer de ydre Sundhedsforhold,
suppleres med en mi nu t i ø s Kontrol , der ganske bogstavelig
gransker hvert enkelt Dyrs Hjærte og Nyrer. En Stab af Dyr
læger undersøger nøje hvert eneste Dyr, dets Kirtler og andre
Organer snittes igennem, og selv den mindste og tilsyneladende
uskyldigste Tuberltelbacil bliver straks attraperet. En rigtig
„Tuberkelko“ ser frygtelig ud indvendig, og den kan selv en
ukyndig dømme til sporenstregs at ende paa Destruktionsanstalten,
men Tuberkulosen kan ogsaa findes i saa ringe en Begyndelse
eller i saa ganske enkelte Organer, at man skal være „sagkyndig“
for at opdage, at der er noget mistænkeligt. Ak! hvor mange
V esterbrogade Nr. 48, Hj. af B agerstræ de, Aar 1899, nedbrudt 1900.
T. v. Bagerstræ de.
268