279 / 293
mænd drives ivrigt nok. For at Damerne ikke skal forsømme
deres Pligt, kontrollerer Dyrlægerne jævnlig Damernes Under
søgelser, men man er snedigere endnu med Kontrollen. Lejlig
hedsvis putter man Trikiner i en Prøve, for at Damerne ikke
skal blive for tillidsfulde, og udviser den Journal, som Damerne
skal føre, ikke, at Vedkommende har fundet Dyret, maa hun
være belavet paa det værste. Til Gengæld belønnes Ind fang
n ing af Dyrene med Præmier. Mere sikker kan en Kontrol vel
ikke blive, og saa sikres den yderligere derved, at Damerne
inden Ansættelsen maa underkaste sig baade en praktisk og en
teoretisk Prøve.
Vi slap Kødet ved Kontrollen i Slagtehusene. Naar denne er
til Ende, gaar Kødet til Kølerummene. De skriver sig fra Slagte
husenes første Anlæg, og da Tekniken har gjort betydelige Frem
skridt siden den Tid, staar de — selv om de i og for sig er rig-
At et saadant barberet Hoved har tabt Mælet, er en given
Sag, men er Ørerne ogsaa „gaaet af“, har Kalvens Sundhed ikke
været tilfredsstillende. Ethvert Hoved af en sortstemplet Kalv
bliver nemlig ta g e t i Ørerne af Kontrollen, og Ørerne bliver
ubønhørligt skaaret bort, inden Hovedet faar Lov at tilbyde sig
til forloren Skildpadde. Dette til Underretning for ærede Hus
mødre.
Som en yderligere Illustration til de Hensyn, der tages for at
holde al Smittefare borte, kan anføres, at in d fø rt Kvæg slagtes
i et særligt Lokale, der ligger i LTdkanten af Komplekset lige
op til et Banespor. Det strejfer saaledes lige vore Slagtehuse
og føres bort med Banen, uden at være kommen i Berøring med
de øvrige slagtede Dyr. Saa er der endog særligt Slagtehus for
tilsk ad ek om n e Dyr. Man ser altsaa, hvor omsorgsfuldt An-
læget er indrettet.
P ot. „Før og N u “.
Samme Parti — 1919 — som nederst paa foregaaende Side.
tig gode — ikke fuldt paa Højde med de Kølerum, der findes i
Flæskehallen.
Kølerummene er delt i ca. 180 Celler, der er afgittrede ved
Jernstænger; hver Slagter har sin Celle, hvortil kun han har
Nøglerne, saa ingen anden kan aabne den undtagen Kølehusets
Funktionærer. De har ganske vist ingen Nøgler til Lejerens
Lukke, men kan ved en særlig Nøgle fjærne hele Laasemekanismen
under Et, om det skulde være nødvendigt. Saadanne Tilfælde
kan indtræffe ved, at Cellerne fyldes for meget, og Kødet hæn
ges halvvarmt ind, saa at det tager Skade. Kølemaskinerne dri
ves ligesom ogsaa Ventilatorerne fra det bagved liggende Kedel
hus, der er forsynet med tre store Dampmaskiner. Herfra for
synes ogsaa Lokalerne med varmt Vand til Udskylning og til
Skoldning.
K a lv eh o v ed e rn e skoldes og „barberes“ saaledes i et særskilt
Lokale. Barberingen sker dog uden Kniv, men ved en kort Blik
kegle, og under kyndige Hænders Behandling bliver Ivalve-
hovederne i en Haandevending til de soignerede Fysiognomier,
vi kan se ligge rundt i Slagterbutikernes Vinduer.
„Hvor der hand les, der s p ild e s “, lyder et gammelt Ord,
men selv om dets Sandhed ikke helt kan bestrides, søger dog
Nutiden at reducere denne Sandhed saa meget som mulig ved
at bringe Spild og Svind ned til et Minimum. Dette økonomiske
Princip følges ogsaa i Københavns Slagtehuse. Vi har berørt, at
B lodet af sunde Dyr under Kontrol anvendes til Menneskeføde,
vel omtrent udelukkende som Blodpølser eller Blodbudding. Men
dels kan ikke alt Blodet finde Anvendelse paa den Maade, og
dels er der Blod, som ikke egner sig til Menneskeføde. Men det
løber alligevel ikke altsammen i Kloaken. Inde paa Slagter
husets Grund findes et Anlæg til Fremstilling af B lodfoder,
nærmest til Anvendelse for Svin. Blodet føres op i Bygningen
og b landes med Melasse. Det ophedes derefter til 100 Grader
og er altsaa ganske sterilt. Den pulveriserede Masse blandes
derefter igen med en ny ringe Portion frisk Melasse, hvorved
det fugtes noget og faar en lidt sammenklumpende Konsistens.
Foderet har en ret behagelig sødlig Lugt, og man kan godt
tænke sig, at en velnæret Dame eller Herre af Svineslægten kan
betragte det som en tiltalende Afveksling paa den daglige Menu.
71