266 / 293
Københavns første Kvægtorv oprettedes ifølge Bevilling af ®/
m
1671 af daværende Hofslagter N ie ls Olu fsen som foruden at
være Slagter var Forpagter af Konsumtionen, i hvilken Egenskab
han i 1671 indgav Klage over det store Underslæb, som blev be-
gaaet med Accisen og med Forprang, idet en stor Del af Borger
skabet opkobte hele Øksne og Lam, som de slagtede uden at
give Accise deraf, og derpåa uden Dølgsmaal løb omkring og solgte.
Han tilbød paa egen Bekostning at indrette en Plads til et
almindeligt Øksen- og Kvægtorv tilligemed en dertil hørende
Accisebod. Dette bevilgedes som nævnt 8/u 1671 med det Til
læg, at det skulde indrettes saa nær Vagten som muligt. Kvæg
torvet indrettedes da paa det. Sted hvor Ivøgevejen (nuv. Vester
brogade) og Kongevejen til Roskilde (nuv. GI. Kongevej) stødte
sammen (se Billederne Side 210 og 211), det benævnedes „Tromme
salen“ fordi Stadstambourens Tromme hver Markedsdag sammen
kaldte Købere og Sælgere til Torvet.
Efterhaanden som Byen voksede blev denne Plads ganske util
Københavns Kvægtorv.
strækkelig, men først da Forholdene var bleven fuldstændig
utaalelige, saavel hvad Stalde som Salgspladser angik, vedtog
Kommunalbestyrelsen i Sommeren 1878 at anlægge et nyt tids
svarende Kvægtorv paa de tidligere militære Skydebaners Grund
ved Traktørstedet „Enighedsværn", som Kommunen havde købt i
1870, og paa et Terræn, der indvandtes ved Opfyldning i Kalve
bodstrand .
Den S8/n 1879 aåbnedes Torvet, men kom dog først i 1880 i
fuld Drift. Af det indtagne Areal, ca. 7 Tdr. Land, blev dog
kun Halvdelen straks bebygget, medens Resten forbeholdtes til
Udvidelse. Planen til Aniæget og Tegningerne til Bygningerne
skyldes Arkitekt Hans I. Holm. Ud til Halmtorvet findes paa
hver Side af Hovedindgangen en Bygning i Kælder og to Stok
værk, hvoraf den ene er indrettet fil Administration, den anden
til Restauration. Pladsen vest for Administrationsbygningen er
indrettet til Hestetorv. Det egentlige Kvægtorv, der strakte sig
mod S. 0. ned til Gasværkshavnen, var delt ved en bred Hoved
gade, paa hvis Sider der var opført Haller til Kostalde og Faare-
folde samt Salgspladser m. m. Udgifterne ved Anlæg og Byg
ninger beløb sig indtil Vt 1880 til 606,508 Kr. I 1880 førtes en
Gren af Havnebanen ind paa Torvet. Ved Aniæget var det til
lige bestemt, at der i Forbindelse med Torvet skulde opføres
Slagtehuse; V10 1883 aabnedes de 3 første S. V. for Torvet nær
mest Gasværket. Da det kort efter ved Sundhedsvedtægten be
stemtes, at der fra Vi 1888 skulde indføres Slagtetvang i Køben
havn, hvorved Forhandling af Kød stilledes under offentlig Kon
trol, maatte man skride til en første Udvidelse af Slagtehusene,
hvilken allerede 1885 var fuldendt. Hovedindgangen til Slagte
husene er ligesom ved Kvægtorvet fra Halmtorvet, medens der i
den modsatte Ende er Forbindelse med Kvægtorvet til Indførsel
af Kreaturer. Senere er Aniæget blevet udvidet flere Gange,
saaledes 1888, 1891 og navnlig 1900—01, da den store Salgshal
for Øksne opførtes lige midt for Torvets Indgang (aabnet 28/n
1901), efter Tegning af L. P. Fenger for ca. 340,981 Kr. Det er
en lukket Hal, der har et Areal af 18,838 □ AL, 229 F. lang
og 242 F. bred; selve Salgshallen og Opstaldningsrummet er
214 X 239 F., medens der i Hallens sydlige Ende er en Række
Kontorlokaler i 2 Stokværk. Den mellem Torvet og Slagtehusene
opførte Staldrække ved Torvets østlige Yderside er bevaret som
Stalde for Torvæt. Paa begge Sider af Midtergadeu i Slagte
husene findes de for Slagtningen nødvendige Bygninger, som
Kølehus med tilhørende Maskinhus, Skoldehus, Faare- og Kalve
stald samt 2 Fabrikker for Tilberedning af Blod og Tarme. Paa
det trekantede Terræn Øst for Torvet ved Rieventlowsgades For
længelse ligger Kvægtorvets egen Banegaard med Kvægrampe.
Hele det af Torv og Slagtehuse indtagne Terræn er 214,950 □
Alen (henved 15VaTd. Land). Anlægskapitalen var ved Udgangen
af 1902 4,273,105 Kr. Torvet afgiver Plads for 14 å 1600 Øksne
i Øksnehallen og ca. 300 Øksne i Staldene, 14 å 1600 Kalve i
Kalvehallen, 6 å 8000 Faar i Faarehallen og ca. 250 Svin i
Svinehallen (i 1880 var der Plads til ca, 650 Øksne, 450 Kalve,
4000 Faar samt Salgsplads for 1100 Øksne).
Den 18. April 1910 aabnedes, i Forbindelse med Kvægtorv og
Slagtehuse, Københavns Flæskehal, beliggende ved Godsbane-
gaarden, til Forhandling af fersk Kød og stort Kvæg, Heste,
Svin, Kalve, Lam og Geder samt slagtet Fjerkræ og patentpak
kede Æg. En stor Del af disse Fødevarer blev forinden Flæske-
hallens Aabning forhandlede paa GI.- og Nytorv under alt andet
end sundhedsmæssige Forhold.
Endelig har Kommunen paa Vester Fælled i 1890 opført en
Destruktionsanstalt til Destruktion af det Kød, der er kasseret
af Kødkontrollen og af Sundhedspolitiet, samt af Kadavere af
selvdøde Dyr fra Landbohøjskolen, samt ifølge Sundhedsvedtæg
tens § 35, alle selvdøde Dyr fra Staden.
„D en kg). Skydebane“ : Fra K ongefugleskydningen i 1902.
Gpissierer «I. P. M øresco
E n evold Sørensen
K ronprins Frederik (V III.)
E tatsraad A u gustinus
Indenrigsm inister
J u stitsm in ister A lbert!
F u glekonge
O verkamm erberre O xliolm
J. C. C hristensen
K ong Chr. IX .
F orsvarsm inister
K am m ersanger X . Ju el Sim onsen
258