259 / 293
forvænte Københavnere vilde ikke akceptere dem. Og i 1836,
inden det Price’ske Selskab var vendt tilbage fra Udlandet, var
Theatret atter paa fremmede Hænder. Russiske Nationalsangere
og en Taskenspiller Becher appellerede i nogle Maaneder, men
uden Held, til Publikums Gunst.
1 1837 kommer da Price’rne tilbage og modtages som altid
med Begejstring. Det var i dette Aar, at Morskabstheatret fandt
en ny Genre, der vakte udelt Bifald, ogsaa blandt Byens bedste
Publikum. Chr. Lehmann introducerede de „Antikke Stillinger“
paa Programmet. Navnlig hans egen Fremstilling af Herkules
var i den Grad ypperlig, at man hildedes i Illusionen om at se
den klassiske Billedstøtte for sine Øjne. Genren udvidedes se
nere af Adolph Price til de saakaldte Tab leaua rrang em en ter.
Det var jo i de Tider, da Thorvaldsen og andre store Billed
huggere hjemsendte deres Skulpturer fra den evige Stad, Inter
essen for den bildende Kunst var i Stigning, Kunstværkerne gen-
Balletdanser, der med Dygtighed arrangerede smaa lette Diver
tissementer, hvori hans egne og Prices Børn var de eneste Age
rende. Alt Gøglet — Linedansen, Akrobatiken og Jonglørkun
sterne
blev i denne sidste Periode, saa vidt muligt var, ban
lyst, og Parolen lød Aften efter Aften paa: Pantomime og Kunst
dans paa Scenens Gulv. Det senere saa stærkt feterede Tre
kløverblad, de tre Gratier Am alie, J u lie t t e og Sophie P rice
dansede netop i 1839 paa Morskabstheatret for første Gang deres
beundrede
pas de trois.
Da sjette Frederik lukkede sine milde Øjne, der ogsaa havde
set mildt til Forestillingerne paa det lille Trætheater paa Vester
bro, kom der en vanskelig Tid for Price’rne. Konkurrencen med
Pettolettis Selskab, der excellerede i et mere afvexlende Reper
toire, var skarp, og man saa sig i den sørgelige Nødvendighed
at maatte fire lidt for den mindre gode Smag for at trække
Folk til Huset. Man tog sin Tilflugt til de gamle Trækplastre,
F ot. „Før og N u“.
Nr. 45.
-^r- ^7.
G asvæ rksvej — 1919 — set fra V esterbros Torv mod Halm torvet (i 1857 „G asvejen“ efter A nlæ get af Gasværket).
I Baggrunden Gasværket.
i Blade og Tidsskrifter, og nu bragte Morskabstheatret
lem ud i det brede Publikum som plastiske Billeder, fremstil-
ede af Mennesker af Kød og Blod. Ogsaa fremragende Malerier
ik deres Genfremstilling. I Price’rnes Familie lever saaledes
Erindringen om en Raphaelsk Madonna, der fremvistes af den
kønne Flora Price med hendes lille Søstersøn Carl paa Armen —
len Carl Price, der siden blev Skuespiller paa Casino og endte
ed det kgl. Theater, hvor han navnlig vil erindres som en dyg
ig og statelig Mimiker i Bournonville’ske Balletter, som f. Ex.
„Valdemar“ og „Toreadoren“. Til Fremstillingen af disse le
ende Tableauer fandt Theatret paa Vesterbro en udmærket
Ijælp i Adolph Price, der paa Theatermaleriets Omraade var en
remragende Elev af Lehmann. Der forefindes endnu de nyde-
igste Modeller og Sætstykker fra hans Haand, smaa Mesterværker
ler viser, hvilket omfattende og mangesidet Talent han besad.
I Fyrrernes første Halvdel falder Morskabstheatrets sidste
ævetid.
Da det Price’ske Selskab efter Fraværelsen i 1838 holdt sit
ndtog paa Theatret i 1839, medførte det Mr. Gabrie, en fransk
Jonglørgymnastik og Akrobatik, og vi ser for første Gang paa
Thealrets Programmer de Navne, vi nulevende Københavnere
kender saa godt fra vore Denge- og Pigeaar, — Navnene V ö l
kersen , Hesse og Busholm , af hvilke Völkersen senere skulde
komme til at udmærke sig som Pjerrot.
Det var ikkeheller til at skjule, at Theaterbygningen stod for
Fald. Den var udslidt
Og
hærget af Vejr og Vind. Navnlig om
Vinteren var den daarlig egnet til Opholdssted. Publikum frøs
ubarmhjertigt, og Forestillingerne gav jævnligt Tab. Og da
Price’rne nødig indlod sig paa at genoptage det vidtløftige Rejse
liv med de mange smaa Børn, som efterhaanden voxede op om
kring dem, besluttede de sig inden Udgangen af 1839 til at ind-
gaa med Ansøgning til Autoriteterne om Tilladelse til at give
nogle ugentlige Forestillinger ved Vintertid indenfor Voldene.
Direktionen for det kgl. Theater forhindrede Ansøgningens Fremme.
Men Price’rne havde i Tidens Løb erhvervet sig formaaende Vel
yndere, hvis Ord havde offentlig Vægt. Baade Thorvaldsen, der
havde havt Adolph Price som Elev i Tegning, og Oehlenschläger
havde tidt været blandt Morskabstheatrets Tilskuere. Og i 1840
•251