245 / 293
foregik. Bakken til Linedansertovet var nemlig anbragt paa
selve Tilskuerpladsen, og Kunstnerne producerede sig umiddel
bart over Publikum, der sad i en evig Rædsel for at faa dem i
Hovedet. Der meldtes dog aldrig om noget nævneværdigt Uheld.
Trods Theatrets vedvarende Folkeyndest begyndte man dog nu
saa smaat at ymte om, at dets Personale nok kunde trænge til
en Smule Fornyelse, og i Foraaret 1816 indforskrev man da
nogle italienske Artister, der alle stod i Slægtskabsforhold til
Casorti, saaledes Carlo P e t t o le t t i med sine fire Sønner Phi-
lipp o , G iovann i, G iachimo og P ie tr o og Datteren A n ton ia
og endnu nogle flere.
Alle de nyengagerede
Kræfter var meget mu
sikalske, og Musikken
holdt sit Indtogsammen
med det friske Perso
nale saaledes at manpaa
særlige Festdage endog-
saa kunde forlyste Pub
likum med Brudstykker
af Operaer — f. Ex. af
„Kalifen fra Bagdad“.
Vi er nu naaet til
det tredie og sidste af
Price’rnes Theater —
det e g e n tlig e „Mor-
skabstheater“, der til
Forskel fra de andre
kunde opføres paa Fa
miliens
egen Jord,
medens man tidligere
havde boet til Leje. — Paa Grunden omkring Nr. 23 paa Vesterbro
— paa den Plads, James Price oprindelig havde valgt, og som nu
var udstykket i flere Parceller og havde faaet Nummeret 27 —rejstes
det nye Kunsttempel. Og til det Jordstykke, som Frantz Ivuhn ind
købte, hørte ogsaa en Del af Grunden omkring Nr. 88 paa GI. Konge
vej. Det var en i Udstrækning ikke ringe Ejendom han fik. Grunden
ud mod Broen bestemtes naturligvis for Theatret, og paa Grunden
til den modsatte Side havde Familien Beboelseslejlighed i et
Hus, der ifølge Jacob Davidsens Beretning gjorde sig bemærket
ved at dets Vinduer naaede omtrent ned til Gadelinien.
Det nye Theater var større og rummeligere end dets Forgæn
gere, og langt mere pynteligt. Det var vel, som de andre, kun
en Træbygning, men den dækkedes af røde Tegl og dens Sider
af høvlede og oliemalede^Brædder, og Gavlen, der vendte ud mod
Vesterbrogade, var prydet med Spærhoveder i Taget, Gesims og
Frontspice. Foran Hovedindgangen stod endelig to firkantede,
bræddeklædte Søjler.
Indvendig var Kunsttemplet forsynet med Loger, baade forneden
og foroven, men Bæn
kene havde intet Ryg
stød og Malingen var
simpel Limfarve. Byg
ningen laa ikke helt
ud til Gaden, hvorfor
den tog sig mere ma
lerisk ud.
Tilhøjre for Theatret
og helt op mod Gadens
Fortog fandtes et Kon
ditori, der var udlejet
til Joh. Carl Apitz,
som om Vinteren var
Leverandør til Byens
fornemme Portion, men
om Sommeren, naar
Herskaberne var bort
rejste, fortrak til Mor-
skabstheatret, der gav
gode Indtægter.
Midt i Maj 1817 holdt det nye Theater Première — en Festfore
stilling, der afsluttedes med Pantomimen „Harlekin Kukkenbager“.
Direktionens Firmanavn var: „H. Kuhn, forhen Price et Co.“
Casorti var vedblivende den egentlige Leder, ligesom han var
Theatrets kunstneriske Førstekraft, og det benævnedes da ogsaa,
af gammel Vane, Mand og Mand imellem, Casortis Theater.
I Begyndelsen af Morskabstheatrets nye Æra havde det en
ypperlig Arrangør af Dekorationer og Grupperinger i Maleren
E fter M aleri af E rik P auelsen 1788.
Udsigt mod Frederiksberg, i Forgrunden Rosenaaen.
T ilh. N ationalm useet.
Vesterbrogade.
Frederiksberg Slot.
„Jesu H jertes“ Kirke i Stenosgade.
Overlæge H alks Sam ling.
„Før og N u “. 5. A arg. Nr. 11.
237