242 / 293
V esterbrogade Nr. 26 Aar 1894, nedbrudt 1898.
I Baggrunden tilvenstre „Jesu H jertes K irke“ under Opførelse".
ding af Akrobatik, Linedans og Pantomimer. Først henimod Slut
ningen af Marts ophørte disse Forestillinger, der gav det mere
distingverede Publikum, der kun ugerne søgte Adspredelse paa
de vel demokratisk anlagte Etablissementer udenfor Portene, en
velkommen Lejlighed til at stifte Bekendtskab med de italienske
Pantomimer. Og Giuscppe Casortis Pjerrot fik nu Tilskuere, der
havde Forudsætningerne for at vurdere hans udmærkede Komik.
Man ved, at det kgl. Theaters uforlignelige Skuespiller Fryden-
dahl ikke holdt sig for god til at lære af Casorti, der forstod at
samle Pjerrotfigurens Dumhed og Snuhed, dens Klodsethed og
skalkagtige Lune til en Enhed, der virkede med overvældende
Humor. Og selve Bournonville siger om Casorti, at han var uop-
naaelig, fordi han var absolut original.
Samarbejdet mellem Casorti og Price hørte op samtidig med
disse Hoftheaterforestillinger, og fra nu af ser vi James Price
staa paa egne Ben, bestandigt pønskende paa nye Attraktioner,
thi Datidens Publikum raabte ikke mindre end Nutidens paa evig
Afvexling. Saa indførte da Price Luftfyrværkeriet paa sine Pro
grammer, og man vil forstaa, at det ikke var Smaating han præ
sterede, naar man hører, at han fremstillede „Vesuv i Udbrud“
med sydende Lava, der „flød ud og tændte Omgivelserne i Brand“.
gamle Repertoire. Til nogle af disse Pantomimer har han utvivl
somt selv været Forfatteren, saaledes rimeligvis til den, der bar
det mærkelige Navn: „Harlekin frembragt af et Æg ved Solen,
beskyttet ved Havguden Neptunus og kronet ved Kærlighed“.
Reglen var den, at Prices Theater var godt besøgt, ofte indtil
Trængsel. Kun naar Vejret var daarligt, kunde det undertiden
knibe med Tilløbet, og det er hændt, at Forestillingen maatte
aflyses.
Hvad der bidrog sin Del til Prices Succes som Theaterleder
var den almindelige Yndest, hvori han og hans hele Familie stod
hos Københavns Befolkning. En Borgers uplettede Vandel var
paa hine Tider i højere Kurs end nutildags, da den almindelige
Moral er mere slappet. Man forstod endvidere at paaskønne den
Hensynsfuldhed, som Price bestandig viste sit Publikum. Han
betragtede sig som dets Tjener og ikke omvendt.
Alligevel havde Morskabstheatret endnu ikke naaet den Posi
tion i de Kunstforstandiges Øjne, som senere skulde blive det
beskaaret. Endnu betragtedes dets Præstationer, og vel ikke
ganske med Uret, under Gøgleriets Synspunkt, thi endnu maatte
det tage sin Tilflugt til Attraktioner, der var af lavere Rang.
Det gjaldt jo dog først og fremmest at sikkre den pekuniære
Saa mægtig en Lykke gjorde disse Fyrværkerier, at Politiet
maatte forbyde dem, fordi de gav Anledning til voldsomme Ex
cesser, i hvilke navnlig Vesterbros Slagterkarle, der var et sær
lig uroligt Folkefærd, spillede Hovedrollerne. Haver og Hække
nedtrampedes ubarmhjertigt, Naboejendommene led svær Molest,
man brød ind i Husene omkring Fyrværkeripladsen og tog hen
synsløst Tage og Værelser, hvorfra der var god Udsigt til det
festlige Skuespil, i Besiddelse.
Paa den nedlagte Fyrværkeriplads anlagde saa Price en Ka-
russel — atter en ny Planet paa Forlystelsernes brogede Himmel,
ligesom de saakaldte „transparente Divertissements“, hvor man
saa Aander „formere sig af sig selv“, danse efter en douce
Musik og til Slutning forvandles til Ildstøtter, der pludselig for
svandt.
Man ser saaledes, at Price lagde Beslag paa Publikums Inter
esse i adskillige andre Retninger end den mimiske, men — det
være sagt til hans Ære! — Pantomimen var og blev dog hans
Kælebarn, og han bestræbte sig for efter Evne at fornye det
været saa uforskammet slet, at der var afstedkommet Ulykkes
tilfælde. Price gjorde nu en mægtig Reklame med sit Gynge
apparat, der var saa fastbygget, at der intet var at risikere.
Skydebanens Beliggenhed ligeoverfor Theatret forstod Price at
udnytte med fin Forretningssans, og mangen lystig Skydebroder
har sikkert hyppigt gjort smaa Afstikkere til den anden Side af
Gaden og taget sig en forfriskende Gyngetur, naar Dagens Hede
var forbi og Papegøjen lykkeligt nedlagt. Før Saisonens Udlob
præsenterede Price endnu en Nyhed, der var af mere notabel Art,
idet han bragte et tysk Lystspil til Opførelse, hvilket jo paa en
Maade betød en Udvidelse af hans Theaterbevilling, hvis han da
ikke af egen Magtfuldkommenhed har taget sig denne Frihed,
der skulde synes at stride mod det kgl. Theaters ærværdige Pri
vilegium. Muligt er det, at Theatret paa Kongens Nytorv har
set paa denne Konkurrence med overlegen Ro og ikke har agtet
den et Forbud værd.
I Vinteren 1802 til 1803 begyndte Familierne Casorti og Price
deres Forestillinger paa Hoftheatret. De frembød en jævn Blan-
234