øget med en Figur i levende Størrelse af „Ober-Consul Bonaparte,
forfærdiget i Paris og af en skuffende Lighed“.
Ved Foraarstid 1801 lykkedes det endelig Price, efter denne
noget omdisputable Kunstnervirksomhed, at staa ved sine Ønskers
Haal, da han, som ovenfor omtalt, rykker ind paa Hoftheatret
og viser Københavnerne sine kære Pantomimer. Og efterat vi
Bygningens Udstyrelse og Dimensioner var lige primitive, og
det er rimeligt nok, at en Del af Forestillingerne har været hen
lagt til den fri Luft i den rummelige Have. I ethvert Fald hændte
det ikke sjældent ved Efteraarstid, at Forestillingerne blev af
lyste, naar Vejret var slet. Prices Eksempel smittede efterhaan-
den en Mængde entreprenante Folk, og det varede ikke længe,
nu har skitseret Price’rnes Modgangsdage, gør vi Overgangen til
at skildre deres fremadskridende Velmagt og Anseelse og vil i
den Hensigt give et kort Resumé af de tre Theatre, hvori de
efterhaanden viste deres Kunst, og som alle hørte Vesterbro til.
Det første Vesterbro-Theater, James Price indrettede, var fær
digt til at modtage et højstæret Publikum i Juni 1801 og var
beliggende paa „Den hvide Svane“s Havegrund i Nr. 23 B.
før det paa Vesterbro vrimlede med forskelligartede Forlystelses
steder med Gynger og Keglebaner og smaa Beværtninger, og Dr.
Nystrøm bemærker med Rette, at Tivoli i vore Dage er et Stykke
af hint Vesterbrogade i moderniseret og kondenseret Form, mere
forfinet og afklaret.
Price’rne begyndte saare smaat. Personalets Størrelse stod i
passende Forhold til Kunsttemplet. Saa vidt man kan forstaa,
229