27 / 293
Med Musikforlaget Wi l h e l m Hansens velvillige Tilladelse gengiver vi lieret lille Udvalg af Sange fra de Vaudeviller, som
paa Folketeatret i 1850erne, 1860erne, 1870erne og 1880erne gjorde meget stor Lykke Sangenes Udførelse af Kunstnere som
A-nes Lange, Harald Kolling, Frederik Madsen, Fru Caroline Recke-Madsen og Severin Abrahams vækker uvilkaarligt glade Minder
hos ældre Teatergængere, der sikkert erindrer de indsmigrende Melodier, som dengang var paa alles Læber.
Sunget af Agnes Lange.
A F , , E N L I L L E H E K S . “
æ r
.
Bur . gundsroseu - flor, der lig -g e r dybt i klippens ly
veu.lig b o n - d e _ by.
D er bor et folk, som ö _ re fik
for
r <•rirjjir riir r
tra la
la
la
la
la
la
la
la
la
la
la
* i?
* *
!
m
PP
o
Det klinger over bjærg og dal,
men drossel, irisk, nattergal —
dem piner trindt i skovens sal
skinsygens grumme kval.
Og uglen selv så superklog
os ugleser, det sølle skrog;
så dril den da, stem kraftig i,
syng dobbelt stærk den M elodi!
(Jodlen) Ohiolie . . . .
(Kor) Tralala . . . .
Sunget af Severin A raham s.
A F „ D E N S I D S T E N A T i*
GI.fransk mel.
8
tr p —
>•
±
___
p
*
/
Hvor kl
f j
inger dej-lig dis .se
f
}
1
d
ju
_se_
i — i
na.lo.d i -
d
—
x .. r ...
r
---------
X —
:
i
de kau sagtens sin.d et
m u n .tre ! S e
pæ _ne, p y u . t e _ li „ge
pi-ger små, n atten
faLder på, k o m ,og lad os let i dansen
Med pynt og pudder du parat må stå
på pinde.
Nå, Martin, er du på pletten?
I fald jeg ikke fejler, har de nok der inde
alt begyndt på menuetten.
(A lbert:)
Den begyndte før! —
Cassius, nej hør,
man må tilstå, Fyren har hum ør!
Se, med smil på kind
vil han let i sind
danse i den anden Verden ind !
(Baudelot:)
Her I sætter
de bouquetter;
og så fletter man en krans,
hvormed I behænger
disse jærnstænger.
at do ej forstyrre skal vor Dans.
Champagnen holdt sig brav til trods
for anarkiet,
se, hvor kongelig den skummer!
Til glædens guddom være dette glas
da viet,
ned det skyller hver en kummer.
Røde druer brød
frem af jordens skød,
tidens modefarve er jo rød —
i den tunge luft
kvæged den med duft
vore hjærter, klared vor fornuft,
og vi skylde
den at hylde
ved at fylde vore glas.
ti ved sådan hyldest
gør vi pligten fyldest
mod vor skaber, gør os selv til pas.
(A fR e c k e .)
22