S_FørOgNu_1919

udslukt Stemme, en Billardspiller og Kafégæst, med et blegt An

sigt, som oplystes af et pludseligt Smil. Men hans Replik fødtes

i Øjeblikket, den lød som et Indfald og serveredes nede ved

Lamperækken direkte til Publikum. Denne Spillemaade blev

efterhaanden til en Manér, som dog aldrig svigtede sin Virkning.

Der laa ikke meget Arbejde bag disse Fremstillinger, Wulff lærte

næppe sine Roller og tog dem aldrig med hjem: „Det er jo her,

de skal spillet, svarede han, naar man bebrejdede ham hans

Ligegyldighed. Han ændrede dem efter Behag og ekstemporerede

stadig Vittigheder, der undertiden forandrede et Lystspil til en

Revy.

Ogsaa udenfor Scenen nød Carl Wulff Ry for morsomme Ind

fald, og denne lokale Berømmelse styrkede hans Autoritet. Soig

neret i sin Paaklædning, bærende den høje Hat ned i Panden,

krøllet, velbarberet og med en Havannacigar i Munden drev, han

omkring og sagde „Brandere“ om alt og alle. Eller man saa’

ham dase tilbageslængt i en Droske, sugende paa sin Stokkeknap.

Hans Vid var hverken dybt eller ondt, men et godmodigt Ord-

Spil, som gjorde ham (i Forening ined Direktør Vilh. Petersen) til

den kjøbenhavnske Sommerrevys Stamfader.

Carl Wulffs tidlige

Død

af Brystsyge blev stærkt beklaget og

der stod længe en Sky af Anekdoter omkring hans Navn. Det

var dog uden Tvivl en Lykke, at Sygdom afbrød hans Bane, thi

Genren al hans

Humør

var ved

blive

opbrugt.

Ved at dø i

sine bedste

Aar

— den 18.

Septbr.

1888 —

gik

lian

bort,

medens

han endnu var en typisk Repræsentant

for

„Tivoli“ Humøret og

— Grinet, saaledes som dette var i Toddyernes Tid. Under jødiske

Ceremonier blev han begravet paa mosaisk Vestrekirkegaard. Han

var *)gift

med

Danserinden

B ia n c a B ills ,

som

døde

1863, s) med

nedennævnte

Skuespillerinde J o h a n n e B e a te

Løcken.

Wulff, Emil,

født 4. Oktbr. 1866, Exarn. pharm., første Optr. 23.

Septbr. 1900 som Kristoffer i „Jacob og Kristoffer“, afg. 1904,

Gæsteoptr. som. „Thummelnmsen“, senest 27. Apr. 1915.

Emil Wulff begyndte sin SkuespiUlenrirksomhed paa Dagmar-

teatret, hvor han den

. Septbr. 1891 optraadte første Gang som

Gregor i „En Arrigtrold“ og i den følgende Tid spillede nogle

Smaarolier, der ikke gav ham Lejlighed til at skabe Opmærksom

hed omkring sit Navn. Over Nørrebros Teater kom han til Pro

vinsscenerne, og det var ved en Opførelse af Gustav Wieds

„Erotik“, som Skuespillerne udenfor Hovedstaden arrangerede paa

Folketeatret, at Dorph-Petersen fik Interesse for ham. I Tiaaret

for sin første Optræden brød han omsider igennem som „Thumme-

lumsen", Gustav Wieds halvgamle Særling, som i Stykkets første

Akter „springer Badut“ for Borgerskabet, men efter Lotterigevin

sten forandrer sit Væsen til Parvenuens Indbildskhed og Over

legenhed. Emil Wulffs Fremstilling var ejendommelig, morsom

og rig paa karakterisstike Træk. I sine næste store Roller, Flachs-

mann i „Flachsmanns Skole“ og „Den ny Bibliotekar“, havde han '

Vanskelighed ved helt at komme bort fra „Thummelumsens“ sær

prægede Væsen, og da Teaterdrift i stigende Grad bemægtigede

sig hans Interesse, grund-lagde han i 1904 Frederiksberg Teater,

som tidligere kun var benyttet til den aarlige Sommerrevy. Derfra

avancerede han over Centralteatret („Cirkus Variété“) til Etablisse

mentet „Scala“, som han i Forening med Frede Sk aar up ledede

med økonomisk Fordel. Wulff udtraadte af Direktoratet medio

Oktober 1918.

Wulff, Johanne Beate,

født Løcken, Frue, født 23. Oktbr. 1838,

første Optr.

. Septbr. 1876 som Ansiffa i „Familien Danicheff“,

sidste Optr. 30. Maj 1884 som Emma i „Vedbæk-Skodsborg-Kjø-

benhavn“; gift med Skuespiller Carl W u lff; død 29. April 1906.

Zinck, Otto Christian,

født 25. Decbr. 1824, cand. phil., første

Optr. 24. Septbr. 1868 som Massepin i „Baron Ødeland“, fejrede

50 Aars Jubilæum

1 1

. Febr. 1905, sidste Optr. 14. Oktbr. 1907 som

Jokum i „Brogede Minder“.

Udgaaet fra en gammel og anset Teaterfamilie havde Otto

Zinck artistisk Raceblod i sine Aarer, og som Akademiker fra

den Hostrupske Komediantkreds havde det Artistiske hos ham

parret sig med studentikos Aandsoverlegenked. Over 30 Aar

gammel fulgte han Slægtens Traditioner og debuterede (

1 1

. Febr.

1855) paa det kgl. Teater som Arv i „Henrik og Pernille“. Hvad

han i de følgende tolv, trange Sæsoner lærte af Phister, kom

ham i høj Grad til gode paa Folketeatret, da han i Vrede havde

forladt Nationalscenen (1868), fordi man narrede ham for kgl.

Ansættelse.

Zincks Komik var af en egen snurrig Art, paa en Gang non-»

chalanf og teknisk fuldkommen sikker. Hans Figurer var meget

ensartede, Zincks Personlighed stak igennem alle hans Masker:

En lille, vims Borger med maliciøse Øjne, et bidsk Smil og en

knastør Stemme, en snurrig Fætter, som baade var snerrende-

godmodig og ondskabsfuld. Han gav sig ikke af med at forklare

eller analysere sine Roller, sligt ansaa han for at være noget

„forbandet moderne Vrævl“, men nøjedes med at more Publikum

ved sin lunefyldte Replik og sine ofte meget groteske Paafund.

Hans Iscenesættelser af Molière, Holberg og Hertz’ Lystspil

hævede Folketeatrets Niveau. Han holdt sig mere til Phisters

Lærdomme end skabte paany. Modsat var hans mange Bearbej

delser fra Fransk og Tysk uden litterær Værdi, men meget nyt

tige for Kassen.

Zincks Engagement var i 1868 en Begivenhed, fordi han var

næsten 44 Aar, kendt i litterære Kredse, skattet som Lærer,

prøvet som Skuespiller, og fordi Svælget var dybt mellem den

Scene, han kom fra, til Teatret paa Nørregade. Det kunde ved

hans Død den 17. Febr. 1908 siges med fuld Sandhed, at hans Virk

somhed i høj Grad havde bidraget til at forkorte Afstanden.

Ziiberlein, Diderot,

født 20. Aug. 1832, første Optr. 18. Septbr.

1857 som Sylvain i „En lille Hex“, afg. 1859, genans. 1871, sidste

Optr. 31. Maj 1878 som Harry i „I den nye Verden“.

Ziiberlein var en talentfuld og intelligent Skuespiller, som paa

Folketeatret og Casino spillede mange, navnlig usympatiske Roller

med skarp Karakteristik. Senere optraadte han i Provinserne,

hvor han blev den første danske Fremstiller af Osvald i „Gen

gangere“. Han er nu (1919) den sidstlevende af det Personale,

som aabnede Folketeatret i 1857. Hans Datter:

Ziiberlein, Mary,

Frøken, debuterede 11. April 1904 som Amanda

i „Paa Trappegangen“, men forlod Teatret s. A. Nu: Fru D iitsch.

Z5ylner, C.

F., født 31. Jan. 1884, cand. phil., første Optr. 21.

Aug. 1904 som Jim i „Sherlock Holmes“, sidste Optr. 26. Marts

1905 som Svendsen i „Tvillinger“, hvorefter han forlod Scenen og

rejste til Amerika.

Østergaard, Poul,

fodt 4. Oktbr. 1882, første Optr. 21. Aug. 1901

som Smit i „Thummelumsen“, sidste Optr. 81. Maj 1904 som Da

niel i „Sherlock Holmes“.

Da Professor Vilh. Øs t e r gaards Søn, Poul Østergaard, havde

gode Evner som Forfatter, forlod han snart Scenen. Han naaede

dog ikke at skrive noget Arbejde af blivende Værdi, inden han

den 14. Novbr. 1914 døde i Fredensborg.

Komedier og Operetter,

som i Tiden 18. Septbr. 1857—1. Juni 1918 er opført

over 100 Gange paa Folketeatret.

De Forlovede l6/s 1870—0/i

1914...............................

Den røde Hane

1908— 1917 .................. ..

Den sidste Nat s/u> 1857—30/s 1898 ...........................

Den skønne Helene 24/n 1865—24/io 1891................

Den svage Side 14/» 1858—-Vø 1898 ...........................

En Børsbaron 8/n 1885—25/i 1914 .............................

En fattig ung Mands Eventyr

'2S/s

1859—14/u 1895

Et Vajsenhusbarn 18/u 1859—15/io 1899 ..................

Feriegæsterne 3/io 1858—31/s 1918............................

For Alvor 23/io 1857—24/s 1905 ...................................

Frk. Nitouche 13/u 1890——14/s 1903 ...........................

Første Violin 18/io 1898—l8/io 1914...........................

Gøngehøvdingen

1865—24/i 1908 .........................

Han drikker 18/io 1859—27/s 1893 ...............................

Hans Højhed

8/2

3—20/io 1912...............................

Hverdagsfolk

1871—17/io 1915...................... .

Jette Gebert 31/s 19L7—17/s 1918...............................

Karen, Maren og Mette

1910—16/i

1911........

Landmandsliv */s 1894—17A 1911...............................

Lynggaard & Co. 3% 1905—30/

2 1917.....................

Madame Sans-Gene

1894—10/s 1 9 1 2 ................

Moderate Løjer

22h

1907—20/s. 1916..........................

Niniche

n/n

1879—l2/s 1908 .......................................

Nøddebo Præstegaard

1888—10/s 1 918 ............

Orfeus i Underverdenen n/io 1860—10A 1896 ........

Redaktionssekretæren 8A 1863—18/9 1897 ..............

Rejsen til Kina 10/i 1868—11/o 1901. . ; ....................

Revyen 4/a 1869—15/ia 1907 .........................................

Sherlock Holmes

901—28/i

1909 ....................

Store Bededagsaften I0/i 1864—■*/* 1910..................

Thummelumsen

22/2

1901

—27U

1915...........................

Tre for En 2% 1864—ls/i

1907 .................................

Trilby 6/s 189

- 24A 1900........................ ....................

Vedbæk-Skodsborg-Kjøbenhavn

n /i

1884—8/* 1900

Verdens Herkules

2S/3

1866—1/ø 1892 .......................

Kildehenvisninger.

Ut r ykt e Kil der: Johs. Rings statistiske Samlinger. Justits

ministeriets Arkiv (Sager vedr. Direktørernes Bevillinger). Aktie

selskabet „Hippodromens“ Arkiv. Breve fra Robert Watt og Abra-

hams (Privateje). Hist.-filologisk Samfunds Arkiv.

Trykt e Kil der: Nationaltid. 1880—90. Politiken 1884—1908.

Teatret 1900—1908. Spredte Aargange af Dannebrog, Tilskueren,

111. Tidende og Gads danske Magasin. Herman Bang: „Teatret“;

„Ti Aar“. L. Swendsen: Privatteatrenes Repertoire. C. Bayer:

Folketeatrets Historie 1857—1882. Folketeatrets Plakater 1857

—1908. Otto Zinck: Studenter og Teaterliv. K. Schmidt: Odense

Teaters Hist. I—II. Charles Kjerulf: „Gift og Hjemfaren“; „Anna

Larssen“. Henri Nathansen: Johs. Poulsen og Poul Reumert. Fru

Sødrings Erindringer. J. L. Heiberg: Om de private Theatres Be

villinger (Prosaiske Skr. VI).

. . . . 227 Gange

. . . . 102

—

. . . . 1 8 7 —

123

—

170

—

. . . . 1 8 8 —

154

137

—-

196

—

. . . . 1 3 1 —

166

. . . . 120

—

. . . 246

—

125

—

. . . . 177

. . . . 1 1 3 —

. . . . 126

—

103

—

. . . . 108 ’ —

. . . . 1 5 3 —

. . . . 131

—

166

—

173

—

298

—

211

—

. . . . 1 6 4 —

. . . . 2 7 4 —

199

—

. . . . 1 9 1 —

. . . . 1 6 6

—

125

—

104

—

109

. . . . 166

—

132

—