S_FørOgNu_1919

og forlod Teatret. Næste Dag fik Schmidt sin Opsigelse. Senere

spillede han paa Casino og i Provinserne, hvor hans Jeppe var

meget beundret. Han døde 28. Marts 1883.

Scholl, Teodora,

født Dalhoff, Frue, født 2. Oktbr. 1826, første

Optr. 25. Septbr. 1864 som Fru Gervais i „Et godt Naboskab“,

sidste Optr. 18. Maj 1869 som Fru Pompery i „Rejsen til Kina“ ;

død 24. Juni 1912. Moder til Solodanserinden A n n a R e g in a

T u c h s e n født Scholl.

Schrøder, Christian,

født 13. Juni 1869, tidl. Løjtnant og Assistent

ved Statsbanerne, første Optr. 20. Aug. 1899 som Filip i „Tjeneste

folk“, sidste Optr. 15. Maj 1900 som Opvarter Jørgensen i „Alex

ander den Store“.

For Christian Schrøder blev Folketeatret kun en Station paa

Vejen mellem Dagmarteatret, hvor han i 1897 begyndte sin

Teaterbane, og Casino, hvor han i 1901 brød igennem som Værten

i „Den forbudne F rugt“. Efter Engagementer ved Nørrebros

Teater, Cirkus Variété og Sønderbro vendte han tilbage til

Amaliegades Scene. Ved at gøre Tjeneste under Krigen er han

fra Løjtnant avanceret frem til Kaptajn i Forstærkningen.

Schwanenflugel, Charles

v., født 15. Novbr. 1861, første Optr. 2.

Septbr. 1887 som Adolf i „Hverdags-

folk“, afg. 1890, genans. 1894, sidste

Optr. 7. Juni 1898 som Thomas

i „Trilby“.

Da Charles Schwanenflugel

den 14. Oktbr. 1885 begynd

te sin Slcuespillervirkomhed

paa D agmarteatret som N ar

cisse i „N¡niche“, var han

den eneste danske Skue

spiller foruden Dr. Ryge

og N. P. Nielsen, som

havde spillet Komedie paa

Tysk, idet han havde h aft

Engagement i Gera, Mag-

deburg, Oldenburg og Cos-

lin, hvor han debuterede

den 1. Oktbr. 1882 som

Borner i Farcen „Kyritz-

Pyritz“. Paa Nørregades

Scene overtog han Joh s. Ma

rers Stilling og spillede for

trinsvis de forlegne, naive

Ynglinge, blandt hvilke han (paa

Dagmarteatret) gav sin bedste Type

som Engelsøe i „Et Sølvbryllup“.

C. M øller.

Schwanenflugel, der ofte har skiftet

Musikdirektør

Scene, har spillet sit største Reper-

1857-G

1875

toire i Aarhus.

Sick, Oline,

født Jensen, Frue, født 17. Febr. 1849, første Optr.

20. Aug. 1873 som Madam Barazin i „Barazins D øttre“, sidste

Optr.

. Maj 1875 som Fru Dreyer i „En Brylllupsdags F a talite te r“ ;

død 20. Jan. 1913.

Simonsen, Nathalie,

Frøken, første Optr. 14, Septbr. 1873 som

Valeria i „De Forlovede“, sidste Optr.

. Juni 1874 i samme Rolle,

død som Fru L a z a r u s den 1. Febr. 1906.

Smidth, Anton,

født 21. Maj 1809, cand. phil., første Optr. 28.

Aug. 1862 som Goldschild i „Et Anfordringsbevis“, sidste Optr.

11. Maj 1863 som Carlonet i „Jesuiten og hans Elev“ ; gift med

Skuespillerinden B e tty S m id th født Christensen.

Anton Smidth debuterede 1834 i Christiania, hvor han spillede

unge Helte og K arakterroller og nød stor Anseelse. Gentagne

Gange søgte han at naa sin e.Ønskers Maal, som var a t komme

til at optræde paa det kgl. Teater, men hver Gang fik han Af

slag. E fter næsten tyve Aars Ophold i Norge rejste han i de

danske Provinser og kom i 1855 til Casino, som ifølge sit ind

skrænkede Repertoire kun kunde byde ham faa Roller, der stod

paa Højde med hans Intelligens, og hvori han kunde gøre V irk

ning ved sin Myndighed og sit prægtige Ydre. Misfornøjet drog

han en enkelt Sæson til Folketeatret,

derfra vendte han igen tilbage til

Casino og forlod i 1865 for be

standig Scenen. Der er ingen

Tvivl om, a t der blev handlet

ilde med Anton Smidths T a

lent, som havde fo rtjen t en

Plads paa N ationalteatret.

Han var Privatscenernes

første kultiverede Skue

spiller, en Pryd for sin

Stand, men han blev

skuffet af de Mænd, som

Schwanenskjold, Helene de,

Frøken, født 17.Decbr.

1876, indskrevet i Vallø, første Optr. 18. Oktbr.

1903 som Kastellanens Kone i „Livets Dal“, sid

ste Optr. 20. Maj 1904 som Fru Ellricht i „Hjem

met“.

Schyberg, Robert Johannes,

født

. Juli 1872,

første Optr.

. Novbr. 1891 som Erhard i „Fa

milielykke“, sidste Optr. 18. April 1892 som

Lars i „Fiskerjenten“.

Efter den

. Maj 1891 at have debuteret

som Eiler Steen i „Gregers“ kom den unge Bal

letdanser Robert Schyberg til Folketeatret, hvor

hans Virksomhed blev ganske kortvarig. Det

var først paa D agmarteatret, at hans fine, men

spæde lyriske Talent fandt sit smukkeste Udtryk

som den syge Herman i „Ungdomsleg“. I 1900 vendte

Schyberg tilbage til Nationalscenen; 1918 overtog han

Mary Steens fotografiske Atelier.

E. W. R am søe.

Musikdirektør.

1865-1875.

styrede Kunsten. Dog,

V idenskaben gav ham

fuld Oprejsning. Endnu i

sin Skuespillertid deko

reredes han med For-

tjenestm edaljen i Guld for

sit udmærkede Arbejde for

Fiskeriets Fremme.

Han

blev Statens Konsulent og var

i 1866 dens Kommissær ved

Fiskeriudstillingen i Boulogne,

hvor han fik Medalje for sit Skrift

„La mer“. Han døde den 1. Aug.

1868. Hans Hustru:

Schylein, Herman,

født 9. Maj 1832, opr. Malermester, i

adskillige Aar Folketeatrets Sufflør, død 19. Septbr. 1893.

Secher, Julie,

født Lund, Frue, født

. Maj 1860, første

Oprtr.

. Septbr. 1880 som Rose i „LTngkarl og Ægtemand“, afg.

1881, genans. 1884, sidste Optr.

. Maj 1886 som Desdemona i

„Othello“; gift med Redaktør S e c h e r.

Hun havde været et Par Sæsoner ved Nationalscenen, da det

lykkedes W att at engagere hende til Folketeatret. Skønnere

Kvindehoved var ikke set dér siden Agnes Langes Tid. .1 et

barnlig-blødt, regelmæssigt, men af mørk Alvor præget An

sigt lyste et Par Øjne, der baade var milde og varme, be

dende og trodsige.

Dertil en Stemme, halvdunkel og ind

smigrende, og over hele Skikkelsen noget sundt og straalende,

en buttet og munter Ynde: Hun var skabt til at blive den bor

gerlige Scenes forgudede Primadonna. Men desværre fik Fru Secher

kun kortvarig Betydning for Folketeatret. Hun m aatte i det væ

sentlige nøjes med den Sukcés, hendes Skønhed fremkaldte, fordi

en mangelfuld Teknik hindrede hende i at faa Herredømme over

Kunstens finere Midler. Hendes Fejl vedblev at være Diktionens

uslebne „Kjøbenhavneri“, en vis forkælet Nonchalance, som efter-

haanden syntes større end det zigeuneragtige Temperament, hun

ogsaa ejede. Fru Sechers Navn er navnlig knyttet til Casino.

Derude rasede hun i Daudets og Ohnets Folkeskuespil med en

\oldsomhed, som lod hende naa sit kunstneriske Højdepunkt i

Fremstillingen af „Thérèse Raquin“. Samme Aar, den

. Decbr.

1892, døde hun, 32 Aar gammel, af Tuberkulose.

N ikolai Hansen.

Musikdirektør

1885—1903.

Smidth, Betty,

født Christensen,

Frue, født 5. Marts 1818, første Optr. 10. Oktbr.

1862 som Madam B ertrand i „Romantisk Kærlig

hed“, afg. 1863, genans. 1869, afg. 1873, gen

ans. 1875, fejrede 50 Aars Jubilæum 5. Marts

1883, sidste Optr. 31. Maj s. A. som Fru Falk

i „Min Svigermoder“.

Betty Smidth blev uddannet paa det kgl.

T eater og optraadte første Gang dér ved en

Aftenunderholdning den 24. Marts 1833. Sit

Gennembrud fik hun i Christiania, hvor hun

spillede et altom fattende Repertoire, men da

hun i 1850 vendte tilbage til Nationalscenen,

indskrænkedes hendes Virksomhed. U tilfreds

med Forholdene begyndte hun et omflakkende

Kunstnerliv, som gennem Provinserne og Norge

førte hende til Casino. I tre Perioder var hun

kny ttet til Folketeatret, hvor hendes hyggelige Ap

parition, Lune og klare Replik navnlig i .den sidste

Periode gjorde hende til en meget yndet Skuespillerinde.

Hendes Kunst var stilfæ rdig og virkede derfor som en

Modsætning til Julie Hansens brede Komik. Begge var,

hver paa sin Maade, i særlig Grad kjøbenhavnske

Skuespillerinder, men medens Betty Smidth varierede sine

halvkomiske, godmodige Matroner, gentog Julie Hansen sin en

gang fastslaaede Type. Betty Smidth døde den 31. Jan. 1892.

Stendrup,

Frøken, Debutant, optr.

. Apr. 1882 som Pouline

„Ude og Hjemme“, afg. s. A.

Stevenius, V.,

første Optr. 27. Apr. 1867 som Grev Baudelot i

„Den sidste N at“, sidste Optr. 13. Maj 1869 som Maurice i „Rejsen

til K ina“.

Stigaard, Hans Laurids Frederik,

født i Aarhus 21. Aug. 1829,

første Optr. 18. Septbr. 1857 som Landry i „En lille Hex“. afg.

1866, genans. 1878, sidste Optr. 30. Maj 1884 som Henri i „Rejsen

til K ina“; senere ansat ved D agm arteatret og Casino, hvor han

optraadte sidste Gang 29. April 1889.

Laurids Stigaard hørte til Privatteatrenes oprindelige Stamme.

Han optraadte tidligst i Casinos Aabningsforestilling, men brød

først igennem ude i Provinserne, hvorfra det lykkedes Lange at

erhverve ham til sit nye Folketeater mod at betale 700 Rdlr. i

Bøde for hans Kontraktbrud med M. V. Brun.

Hvad Hultmann var for Nationalscenen, blev Stigaard for P ri

vatteatrene. Selv om han i Aarenes Løb m aatte synge adskillige

Operettepartier, være fransk Markis og nu og da optræde i ko

miske Roller, var det dog som Folkeskuespillets Romantiker, at