S_FørOgNu_1919_5

15 / 293

sine ureguierede K ræfter paa de aabne Brædder for de tusinde
Tilskueres Øjne. Han lo mere end han smilte, spillede mere end
han levede . . . han trillede som en Kugle ud over Rampen og
ind i Publikums aabne Favn . . . Men den fremmedartede Tone
i Haar og Hud, det tungsindige og lidenskabelige Glimt i de
mørke Øjne bundede dybere end det ydre Teatervæsen forraadte.“
Poul Reumert tilbragte seks lykkelige Aar ved Folketeatret og
spillede mange Roller, som gav ham Lejlighed til at udvikle sin
friske Styrke og Naturlighed, sin potenserede Livsenergi og sit
kunstneriske Gemyt. Han forlod just i det rette Øjeblik Nørre­
gades Scene, inden Repertoirets Gentagelser havde gjort ham
almindelig, og inden Johannes Nielsen havde slettet hans Sær­
præg. Ude paa det ny Teater udviklede han sig yderligere i
Frihed og under eget Ansvar, og da han i 1911 vendte tilbage
til Skuepladsen paa Kongens Nytorv, blev han snart en moden
Kunstner, der gik fra Sejr til Sejr, og som nu sammen med Jo­
hannes Poulsen staar som Fører for moderne dansk Scenekunst
— selv om indre Forhold desværre har medført, at det kgl. Tea­
ter for en Tid ikke høster Gavn af hans vidt spændende Evner.
Ring, Johannes Anders Inge Riise, født 3. Jan. 1863, første Optr.
18. Aug. 1888 som Knud i „Feriegæsterne“, fejrede 25 Aars Ju­
bilæum 14. Maj 1909 som Lynggaard i „Lynggaard og
Co.“, sidste Optr. 3. Maj 1918 som Kammerherren
i „Pigernes Alfred“ ; gift 1896 med Skuespiller­
inden M a r ia M ü lle r født Petersen.
Jobs. Ring debuterede i 1884 paa det kgl.
Teater som Hans Lauritsen i „Ambrosius“,
men da der ikke aabnede sig nogen til­
fredsstillende Virksomhed for ham paa
Nationalscenen, gik han til Folketea­
tret, hvor han blev i 30 Aar og spil­
lede c. 265 Roller. Han begyndte som
Romantiker i Stigaards Aand og
havde i sine blaa Øjne, sit djærve
Væsen og sin lidt kejtede Elsk­
værdighed mange Betingelser for
at kunne fremstille den Hostrup-
ske Ungersvend, men fandt dog
snart Udtryk for langt mere
personlige Toner i letkomiske
Karakterroller. Det er paa dette
Omraade, Ring har h aft sin Be­
tydning for Folketeatret. Han
ejer et ejendommeligt, diskret
Lune, som virker hyggeligt i
Lystspillet og undertiden over-
maade lattervækkende i Farcen.
Han kan spille en tør Filur, uden
at blive uelskværdig, en brav, men
indskrænket Mand, uden at blive
kedelig, og en sølle Nar, uden at
gribe til grove Midler. Har Figuren
i Fortiden et springende Punkt, som
der skal dækkes over, virker han sær­
lig naturtro (Kammerherren i „Piger­
nes Alfred“).
Ring har spillet i alle mulige „Fag“,
og det var ham altid en Æressag at yde
samvittighedsfuldt Arbejde. En saadan Skue­
spiller er meget nyttig for sin Scene. Har han
det Held at tilhøre et N ationalteater, vil hans
Position vokse i Aarenes Løb, og han vil ved sin
Afsked blive hædret efter Fortjeneste. Dér er et betryg­
gende Forhold mellem det Arbejde, han yder, og den For-
staaelse, han møder hos Teatrets Styrelse. Han er som
en veltjent Kontorchef i et gammelt anset Firma.*
Men anderledes er Forholdene paa de private Teatre, og Folke­
teatret danner, i Modsætning til tidligere, ikke længere nogen
Undtagelse. I de senere Aar blev Ring til Publikums Forundring
trængt ud af Repertoiret. Men da han følte sig for ung til at
resignere i Stilhed, forlod han sin gamle Scene og tog Engage­
ment ved det ny Teater, hvor en større Virksomhed venter ham.
Hans Bortgang var et Tab af den Art, som hverken kan eller
skal gøres op i Penge. Han bærer i sin Personlighed selve det
folkelige Teaters Begreb. Den Tilforladelighed, han ejer paa
Scenen, har ogsaa i Livet skaffet ham mange Venner. Hans
Kaldsfæller har siden 1907 valgt ham til Formand for Skuespil­
lerforeningen. Hans Kærlighed til Folketeatret har sat sig et
varigt Minde i et stort, statistisk Værk, som er kommet nærvæ­
rende Arbejde til gode og som engang vil blive indlemmet i det
kgl. Bibliotek. Rings Navn vil paa den Maade i Fremtiden ved­
blive at være knyttet til Folketeatret.
Ring, Maria Petrine, født Petersen, Frue, født 10. Juli 1855,
første Optr. 30. Aug. 1885 som Julie Parsberg i „Gøngehøvdingen“,
afg. 1895, genans. 1900; fejrede 40 Aars Jubilæum 2. Maj 1917
som Moer Jytte i „Manden paa Højriis“ ; Moder til Fru B e tty
N a n s e n født Müller.
Sygdom blandt F r e d e r ik M ü lle rs Provinsteaterpersonale
nødvendiggjorde, at Direktørens smukke Frue m aatte opgive sin
private Tilværelse for i Hast at debutere som Laura i „De Ny­
gifte“ den 31. Januar 1877. Marie Müller, som Fru Ring den­
gang hed, gjorde straks Lykke og fik et stort Repertoire i alle
den dramatiske Kunsts Himmelegne og udvikledes derigennem til
en dygtig Skuespillerinde, hvis Navn havde Klang overalt. Fra
Dagmarteatrets Aabningsforestilling i 1883 tilhørte hun Hoved­
stadens Scener, i enkelte Perioder var hun ansat ved Casino,
men længst viede hun F olketeatret sine K ræfter.
Hun charmerede først Tilskuerne ved sin nydelige Frem stilling
af Lystspillets unge Pige. E ftertiden faar et Begreb om A rten
af hendes Skælmeri ved at se Billedet fra „Hanebén , som er
Christian W inthersk i sin Poesi. Saaledes skal „Træsnits ‘ Ellen
se ud. Men bag hendes nydelige. Ydre og beherskede Væsen
boede et S in d , og fra dette fik hun K raft til at svinge sig op
fra Ingenuerne og de kølige Anstandsdamer til K arakterroller
som Fru Lynggaard og Grevinden i „Rivaler“. Hendes svenske
Madam i „Gadens Børn“ og Jom fru i „Møntergade 39“ røbede
dertil skarp Iagttagelsesevne og rummede ægte Lune.
Fru Rings Kunstnerbane har saaledes ingenlunde væ ret Inge-
nuens almindelige. Hun ejer et dybere Kendskab til Livet og
evner at udtrykke sin Viden.
Ringheim, Em ilie, Frøken, født 21. Juni 1841, debuterede 4.
Novbr. 1859 som Sofie i „En Børneforlovelse“, afg. 1860, genans.
1861, sidste Optr. 13. Maj 1864 som Louison i „En lille Hex“ ;
gift med Musikdirektør C a rl L u m b y e , Søn af H. C. Lumbye.
Hun døde den 15. April 1912.
Rischel, Helene, Frøken, Debutant, optr. 22. Jan. 1882 som Betty
i „Hverdagsfolk“.
Rosenbaum, Bernhardine. født Kruse, Frue, født
10. Septbr. 1850, første Optr. 30. Aug. 1872 som
Ellen i „Det gør ikke Noget“, fejrede 40 Aars
Jubilæum 23. Marts 1910 som Sofie i „Me-
fistofeles“.
Ferm og kæk og med megen kødelig
Friskhed blev hun Husets rappe T je­
nestepige. Da hun ved Holberg-Ju-
bilæ et spillede Pernille, var der Røster
i Pressen som mente, at hun burde
blive Fru Hilmers Afløser. Senere
overtog hun efter. Julie Hansen en
Del af de Madammer, som siger
Manden Besked og slaar med
Døren. Skønt hun sjæ ldent fik
sympatiske Skikkelser a t frem ­
stille, vandt hun alligevel et
stort Publikum i det brede Lag,
fordi hendes Komik altid var
virkningsfuld og nem a t forstaa.
Men efterhaanden som de gamle
Stykker forsvandt, indskrænke­
des Fru Rosenbaums Repertoire.
Hun kunde ikke forny sig, og
hendes sikre Rutine passede ikke
til moderne Komedier, som kræ ­
vede et mere indadvendt Spil. Dog,
som en Paaskønnelse af, hvad hun
engang betød, er hun endnu ansat
ved T eatret, men spiller kun én
Rolle, Madam Ovesen i „Nøddebo
Præ stegaard“. Hun er den sidste af
Personalet fra Langes Tid og den eneste,
som har virket under a lle Folketea­
trets D irektører.
Rosenberg, Elisabeth, født Hornemann, Frue,
født 26. Marts 1869, første Optr. 8. Septbr. 1895
som Marguerithe i „En fattig ung Mands Even­
ty r“, sidste Optr.14. Maj 1897 som Jane Eyre i „Et
Vajsenhusbarn“ ;gift med Censor P. A. R o s e n b e rg .
Efter Uddannelse paa Elevskolen debuterede Elisabeth
Rosenberg i 1889 som Miss. H arriet i „Tordenskjold“
paa Dagmarteatret, hvor hun i de følgende Sæsoner spil­
lede etbetydeligt Repertoire og navnlig indtog Publikum som
Lystspilletskonverserende Lady. P aa Folketeatret var hun i to
Aar Martinius Nielsens Medspillerske i Folkekomedierne fra Langes
Tid, da disse havde deres sidste Renæssance paa Nørregade.
Rostrup, Egill, født 16. Marts 1876, cand. phil., første Optr.
25. Novbr. 1899 som Sverd i „Over Evne 11“, sidste Optr. 28. Maj
1900 som Bryde i „Alexander den Store“.
Egill Rostrup, som efter at have frekventeret Elevskolen i Maj
1899, debuterede paa Nationalscenen, aflagde i Novbr. s. A. en Prøve
for Direktør Abrahams og Herman Bang, som ikke mente, at T eatret
havde Brug for hans Evner. Men nogle Dage senere nødvendig­
gjorde en Sygemelding et nyt Engagement, hvorfor man sendte Bud
etter Rostrup og lod ham overtage Arbejdsgiveren Sverd i „Over
Evne II . Da han under stæ rkt Bifald havde holdt den skarpe og
kloge rale, der udgør Rollen, var hans Stilling sikret. Ganske
vist bidrog han kort Tid efter ved sit ubeherskede Spil som
Strøm i „De lystige Koner i Windsor“ til Stykkets Fald, men til
Gengæld formede han en præcis Type ud af H usarløjtnanten i
„Alexander den Store“. Denne Rolle har ingen senere Frem ­
stiller spillet bedre. E fter Sæsonens Slutning gik Rostrup til
Casino, og fra 1905 tilhørte han med nogle Afbrydelser Dagmar­
teatret, hvor han ogsaa har virket som Instruktør. Han er Med­
forfatter til „Pigernes A lfred“ og „Karen, Maren og M ette“, der
i Perioden efter 1908 fik Betydning for Folketeatret. Rostrup
var ) gift med Skuespillerinden O da R o s tr u p , født Clausen,
) med Skuespillerinden E ll e n R o v s in g .
Sahlertz, Rudolf, født 23. Marts 1834, første Optr. 11. Septbr.
1864 som Dunais i „Han er gruelig gal“, sidste Optr. 31. Maj
186a som Teaterdirektøren i „Skrædderens Debut“.
Johannes M eyer
i „W illem öes“.
10