17 / 293
Han var Søn af det kgl. Teaters mangeaarige Tenor L. F.
- S a h le r tz og havde en smuk Sangstemme, hvormed han i ad
skillige Aar fik Provinsteatrenes Publikum til at overse, at han
manglede dramatisk Talent. Rudolf Sahlertz døde den 17. Novbr.
1887.
Sanne, Eliza,
født Rømer, Frue, født
7.
Septbr. 1839, første
Optr. 24. Septbr. 1865 som Eurydice i „Orfeus i Underverdenen“,
sidste Optr. 22. Maj 1871 som Theblomst i „Theblomst“.
Fru Sanne, hvis smukke Stemme var uddannet af H. Rung og
senere under Lamperti i Mailand, debuterede i 1865 paa Natio
nalscenen, inden hun kom til Folketeatret. Hun savnede dram a
tisk Talent, Humør og Lethed, men ved sine vokale Evner hæv
dede hun en smuk Plads som Koncertsangerinde i Cæcilia- og
Musikforeningen. Hun lever som Enke efter Sanginspektør V ig g o
S a n n e .
Schacht, Caroline,
Frøken, født i Randers 9. Novbr. 1858, debu
terede 1878 paa Casino og vandt straks Publikum ved en klæde
lig Naivitet, optraadte første Gang paa Folketeatret 29. Aug.
1879 som Inger i „Feriegæsterne“, forlod T eatret s. A. paa Grund
af Ægteskab; nu Fru S c h u ltz .
Schack, Anna,
Frøken, D atter af Maleren, Major Schack, som
faldt i 1864, optr. første Gang 27. Decbr. 1884 som Amalie i „En
Brud bag Kulisserne“, sidste
Optr. 17. April 1890 som Grev
inden i „En frelsende Engel“ ;
død i Holbæk som Fru Bundt
mager T o fte .
Schack-Jensen, Frederik,
født
3. Maj 1877, første Optr. 4. Septbr.
1900 som Aage i „Mester og Lær
ling“, sidste Optr. 29. Maj 1903
som Asterburg i „Hans Højhed“,
senere ansat ved Casino; nu
overgaaet til en privat Stilling.
E fter Uddannelse og Debut paa
Nationalscenen kom Fr. Schack-
Jensen til Folketeatret, hvor Di
rektør, Presse og Publikum tro
ede, at en ny Stigaard var født.
Den unge Skuespiller blev fejret
som faa., indtil man opdagede,
at hans ydre Evner var langt
bedre end de indre. Rimeligvis
var det Poul Reumerts Tilsyne
komst, som kølnede Begejstrin
gen for Schack-Jensen, for hans
Komediespil undergik i Grunden
ingen Forandring fra den første
Aften, han optraadte, til den
sidste.
Scharff, Harald,
født 20. Febr.
1836, første Optr. 21. Aug. 1873
som Møller i „Kanariefuglen“,
sidste Optr. 4. Maj 1876 som Mau
rice i „Rejsen til K ina“.
Efter at være kommet til
Skade under Dansen i „Trouba
douren“ lod Ballettens beun
drede lyriske Elsker sig enga
gere til Folketeatret, men det
klædte ham ikke „at faa Replik“,
og efter Udløbet af sin treaarige
Kontrakt med M. V. Brun trak
han sig derfor tilbage til et P ri
vatliv, som endte i Sindssygens
Mørke paa St. Hans Hospital den
3. Jan. 1912.
leman’en i Karikatur, og da han tredie Gang lod sig ansæ tte,
slog han et stort Slag som den smarte Stræber K attrup i „Den
bestøvlede K at“ — Gentleman’en i moderne „H elte“-Belysning.
Han viste sig i denne Rolle paa Højden af sin Evne: En in telli
gent Skuespiller med Smag og Kultur og udmærkede U dtryks
midler. Han havde gennemgaaet en omfattende Udvikling, siden
dengang han paa Nationalscenen gik i Lag med de stolte, uan
gribelige, ædle og opbrusende Ynglinge i den gamle L itteratu r.
De monumentale Følelser blev ikke Albrecht Schmidts Omraade,
men derimod den nuancerede Ironi, den karakteristiske E nkelt
hed, Detaljen og Stemningen i det sceniske Maleri. Disse Egen
skaber gør ham ogsaa til en fortrinlig Oplæser.
I Aarenes Løb har Albrecht Schmidt væ ret k n y ttet til alle de
store kjøbenhavnske Scener, undtagen Casino. 1915 17 var han
en indsigtsfuld og heldig artistisk Leder af A lexandrateatret. I
sin Fritid dyrker han Malerkunsten med Talent.
Skuespiller R o b e r t S c h m id t er hans Broder.
Schmidt, Dagmar,
Frøken, Debutant, optr. 20. April .1883 som
Cecilie i „Arthurs F if“, afg. s. A.
Schmidt, Ferdinand,
født 25. Marts 1833, første Optr. 12. Septbr.
1867 som Caillaud i „En lille Hex“, sidste Optr. 13. Maj 1869
som Bonneteau i „Rejsen til K ina“.
Ikke mindre end tre Brødre Schmidt var dygtige Skuespillere:
C h r is ti a n S c h m id t, 1821—65,
Casinos fejrede Bonvivant, F r e
d e r i k S c h m i d t, 1830—85, en
talentfuld Karakterkom iker, og
den
yngste,
F e r d i n a n d
S c h m id t,
som m idaldrende
Kjøbenhavnere endnu med Glæ
de mindes som Revyskuespiller.
For F o lk eteatret blev hans Be
tydning kun ringe, men da han
om tum let fra Scene til Scene i
Hovedstaden og Provinserne om
sider 2den Juledag 1886 som
D irektør aabnede Nørrebros Te
ater, blev han tvungen ind paa
Revygenren, som han selv ansaa
sig for god til. Og dog var han
overmaade morsom deri og fe j
rede Trium fer — tæ nk blot paa
hans Absalon i „Svend, Knud og
Valdemar!“ Han ejede den med
fødte Komik og behøvede kun
at vise sig for a t faa Folk til at
le. Men han huskede altid med
Vemod, at han i sine unge Dage
ude i Provinserne, hvor han de
buterede i 1853, havde spillet et
stort Repertoire i Heiberg, Hertz
og Hostrup, og derfor gav han
paa sit 40 Aars Jubilæum Af
tenen et klassisk Præg ved at
sæ tte Goldschmidts „I den anden
Verden“ paa Nørrebros Teaters
P lakat. Den gamle Skuespiller
ønskede for en Gangs Skyld at
vise sit Publikum, a t han ogsaa
kunde spille „rigtig“ Komedie,
og den Anerkendelse, han vandt,
var ham en større Tilfredsstilelse
end det Bifald, Revyviserne pleje
de a t indbringe ham. Kort efter
døde Ferdinand Schmidt, den 25.
Novbr. 1893.
A gnete v. Prangen i „Forbryderliv“.
AxeL født 11. Decbr. 1873, Folketeatrets Musikdirektør
1903 —12.
Den dygtige "Violinist Axel Schiøler — en Broder til Bispen i
Aaihus
bestræbte sig for at højne Musikken i Folketeatret.
Naar Aftenens Program tillod det, spillede Orkestret gerne en
klassisk Koncertafdeling med Solo af M a riu s H a n s e n eller af
Musikdirektøren selv. LTndertiden var der Røster i Pressen som
mente, at denne iøvrigt udmærkede musikalske Underholdning i
tor høj Grad lagde Beslag paa Opmærksomheden. Man advarede
deitor Dirigenten imod at forveksle Tilskuersalen med en Kon
certsal.
Schmidt, Gudrun,
Frøken, første
Optr. 23. Septbr. 1900 som An-
drine i „Jakob og K ristoffer“,
sidste Optr. 3. Maj 1901 som Ernestine i „Leontines Mænd“, nu:
Fru G u d ru n B ru u n .
Schmidt, Ritra,
Frøken, født 23. Febr. 1873, D atter af T eater
direktør Ferdinand Schmidt, uddannet paa det kgl. Teaters Elev
skole, debuterede 25. Oktbr. 1891 som Louise i „Mefistofeles“ ;
forlod T eatret og blev gift med Skuespiller V ilh . B irc h .
Schmidt, Thora,
født Halberg, Frue, født 23. Maj 1877, Søster til
Fru _A^na Larssen, debuterede 7. Marts 1900 som Anna i „Første
Violin ‘, senere ansat ved Casino, gift 1) med Skuespiller A lb r e c h t
S c h m id t, 2) med Læge Meincke; død 26. Decbr. 1911.
Schmidt, Albrecht Elvenius,
født 9. April 1870, første Optr. 29. Aug.
1897 som Anatole i „Niniche“, afg. 1899, genans. 1902, afg. 1903,
genans. 1907, sidste Optr. 26. Maj 1913 som Brandt i „Ungerne“.
Albrecht Schmidt fik sin Uddannelse paa Elevskolen og debu
terede den 4. Oktbr. 1891 som Célio i „Marianna“. Smuk, som
n var’. skulde han være Lyriker. Men da man bød ham Uvirk
somhed i Stedet for Opgaver, førte hans Vej ham over Dagmar-
te atret og Provinsscenerne til Folketeatret, hvor han var ansat i
tre Perioder og hver Gang skabte en Figur, som karakteriserede
hans kunstneriske Udvikling. I sin første Periode indviede han
som Assessoren i „Uskyldig dømt“ den lange Række af snart
nervøse, snart myndige Gentlemen, han siden har spillet, og da
han efter nogle Sæsoner kom igen, viste han sin komiske Aare
som den dumvigtige KammeTtjener Lutz i „Hans Højhed“, Gent-
Schmidt, Vilhelm,
født 17. Decbr. 1835, første Optr. 12. Septbr.
1861 som Durossel i „Herskab og T jenerskab“, sidste Optr. 17. Maj
1862 som Briquet i „Syv militære P iger“.
Vilh. Schmidt debuterede i 1856 paa Casino og røbede et ud
mærket komisk Talent, som baade rummede Lune og Forstand.
Naar han alligevel ikke paa de kjøbenhavnske T eatre naaede
frem i første Række, var Grunden den, at han altid sagde sin
Mening rent ud og derved stødte sine Medmennesker, af hvilke
han var afhængig. Altid m aatte han harcellere og lade sit Vid
spille. Ilan ejede ogsaa et vidunderligt Im itationstalent, som han
ofte benyttede paa en ganske vist morsom, men for ham selv
skadelig Vis. En Aften, medens han var ansat ved Folketeatret,
kopierede han i Vrede en af Husets Skribenter, som sad nede i
Salen, paa en saa nærgaaende Maade, a t Vedkommende rejste sig
12