han blev Mellemstandens sceniske Ideal. Han foredrog sine Sange
med en blød og hjertevarm Stemme, og hans Diktion, Gestus
og Holdning var præget af den akadem isk-ædle Stil. Kunsten var
hellig for ham, hemmelighedsfuld, skænket af Gud. Og denne
Tro var Kilden til hans bestandige Ungdom: Han naaede saaledes
under hædrende Begejstring at fejre sit 40 Aars. Jubilæum som
Aage i „Mester og Lærling“. Han havde selv gennem Livets Storme
bevaret Aages naive Følemaade og ureflekterede Tankegang.
Udenfor Scenen var Stigaard en P atricier i sin Stand, repræsen
tativ, ulastelig i Klæder som i Væsen. Ved hans Død den 29. Juli
1889 skrev Holger Drachmann:
„Hans Laurids Stigaard var af dem,
som havde ingen Alder;
for h am var Scenen „Musers Hjem“,
T eatret „Kunstens H aller“ ;
Hans Laurids Stigaard var en Mand
med ildfuld Sjæl og jævn Forstand,
senere Skuespiller i Provinserne. Nu: D irektør i Forsikrings
væsenet.
Tschernfng, Leo,
født
30.
Jan.
1880,
cand. phil., første Optr.
23.
Septbr.
1900
som Hansemand i „Jakob og Kristoffer“, sidste Optr.
28.
Maj
1908
som Bassick i „Sherlock Holmes“, ansat ved det ny
T eater til
1913,
Sceneinstruktør
1911— 1913.
Krigsminister Tschernings Sønnesøn, Leo Tscherning, ejede Evne
for komisk K arakteristik. Hans Rollefag var navnlig Flabene,
baade adelige og borgerlige. Med sit raske Hovede og sin Sports
skikkelse var han den typiske unge Kjøbenhavner fra Tiden om
kring
1900.
Han var smart, moderne og betragtede Gustav Es-
mann som en Fører. Ligesom denne var han ikke uden Senti
m entalitet. Hans Hjerne arbejdede fortræ ffeligt med dagligdags
Ting, men hans Væsen savnede Dybde. Mangfoldige Modsætninger
brødes i ham og splittede hans rodløse Sind. Han havde faaet
sin Uddannelse paa det kgl. T eater — og ønskede inderligt at
blive Cirkusklown. Et af hans Maal var at spille Henrik, et
Julius Lehm ann.
med H jæ rte for det snævre
Land,
*•" .
'-¿V
han fuldt var Borger;
han kendte dette — Hjær-
(^ jÊ É Ê ÿ Ê S jl^ Ê ^ ^*
tets — Sprog
vel mer end mangen
~
anden;
h a n v a r p a a h i v e t l i de t
kl°£>
j K t e S a i 3 r
E r f a r i n g e r — d e m h a v -
. /
r
de han, rf®-' j
Vfroij
men de sad ej i Pan- | f e j » *
den:
H an stod, mens Kam-
B
m erater faldt
Kampen mod den
*
Dods-Gestalt,
0 * ,
H gW
som
hedder Dagens
Sorge r ;
han var en Yngling, alt
i alt,
blev aldrig graa, blev aldrig
trist,
var „Elsker“ — helt — til al-
lersidst
Herm an Bang.
Og derfor var han elsket!“
N ogle sceneinstruk
Sørensen, Lydia,
Frøken, født
10.
Jan.
1858,
første Optr.
25.
Oktbr.
1881
som Martha i „En Prøve“, sidste Optr.
28.
Maj
1886
som
Cordelia i „Kong L ear“, gift med Skuespiller H e n r ik L in d e -
m an n .
F ra Nationalscenen kom Lydia Sørensen til Folketeatret, hvor
hun behagede i adskillige Roller ved sit følelsesfulde Spil, der
undertiden løb Fare for at blive en Smule „prude“. Hun havde
ikke Personlighed til at brillere, men virkede ved Sindets Inder
lighed. Hendes Optræden var præget af Intelligens og Elskvær
dighed, men hun havde Vanskelighed ved at finde blivende Sted
pa.a de kjøbenhavnske Teatre. Fra Nørregade tog hun til Casino,
derfra til Provinsscenerne og døde i sit
34.
Aar, den
13.
Maj
1891.
Thorberg-Sommer, Agnes,
Frøken, født
31.
Maj
1886,
første Optr.
2.
Novbr.
1904
som Suzanne i „Hvor man keder sig“; gift x) med
Skuespiller T e x iè r e , 2) med Skuespiller C a rlo W ie th .
Fru E c k a r d t s Søsterdatter, Frk. Thorberg-Sommer, blev straks
efter sin vellykkede Debut T eatret til Nytte som en fin og sart
Ingenue. I Perioden inden
1909
ydede hun uden Tvivl sin bedste
Kunst som den aandige Vibeke i „Willemoes“.
Treschow, Wilhelm Leopold,
født
19.
April
1862,
første Optr.
16.
Septbr.
1884
som Olsen i „Vedbæk-Skodsborg-Kjøbenhavn,
sidste Optr.
16.
Maj
1887
som anden Matros i „Anders Tikjøb“,
andet a t blive Medlem af Fol
ketinget. Han drev Journa
listik og beskæftigede sig
t
med Personalhistorie. Han
var som en Spiller, for
hvem Livet er et Skak
bræt, og han saa gerne
sig selv i den bedste
Position. I alt, hvad
han foretog sig, var
S t a r t e n hans Ele
ment, men Udholden
heden hans Fjende.
Det lange Sigt var ikke
Leo Tschernings Sag,
men
derimod Nuet,
Dagen i Dag.
Dog, hans Smartness
bragte ham en Gang et
betydningsfuldt Resultat.
Da det ny T eater i Som-
æren
1911
forladt af Alle
averteret til Leje i Avi-
og lige paa N ippet til at
Johannes N ielsen,
blive B iografteater, lykkedes det
■er ved F olketeatret.
Tscherning uden selv at eje Penge,
men med en Fodboldspillers Energi
at finde og sammenknytte de mange Traade, der førte til, at
Huset blev bevaret som Talescene. Han gav sig dog ikke Tid
til a t afvente Lønnen for sit Værk, men styrtede sig ud i Fil
mens Eventyr, som kun bragte ham Skuffelser. T ræ t og nedslaaet
i alle sine Forhaabninger rejste han til Ebeltoft, hvor han den
24.
Juni
1914
forkortede sit Liv.
Uhlendorff, Ellen,
født Jørgensen, Frue, født
18.
Maj
1880,
Debut
1898
paa det kgl. Teater, første Optr.
5.
Febr.
1901
som Johanne
i „Eventyr paa Fodrejsen“, sidste Optr.
30.
Maj
1904
som Mdm.
Frederiksen i „Thummelumsen“; gift med Balletdirigent U h le n
d o rf f; overgaaet til Privatlivet.
Wandahl, Alma,
født Nielsen, Frue, født
8.
Marts
1870,
første
Optr.
25.
Novbr.
1888
som Mariane i „Selvstyre“, sidste Optr.
30.
Maj
1890
som Jomfru Hansen i „Skovridergaarden“; senere ansat
ved D agm arteatret; gift med Regissør, nu B iografteaterejer
W a n d a h l.
F. L. Høedt.
Otto Zinck.