Previous Page  20 / 293 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 20 / 293 Next Page
Page Background

han blev Mellemstandens sceniske Ideal. Han foredrog sine Sange

med en blød og hjertevarm Stemme, og hans Diktion, Gestus

og Holdning var præget af den akadem isk-ædle Stil. Kunsten var

hellig for ham, hemmelighedsfuld, skænket af Gud. Og denne

Tro var Kilden til hans bestandige Ungdom: Han naaede saaledes

under hædrende Begejstring at fejre sit 40 Aars. Jubilæum som

Aage i „Mester og Lærling“. Han havde selv gennem Livets Storme

bevaret Aages naive Følemaade og ureflekterede Tankegang.

Udenfor Scenen var Stigaard en P atricier i sin Stand, repræsen­

tativ, ulastelig i Klæder som i Væsen. Ved hans Død den 29. Juli

1889 skrev Holger Drachmann:

„Hans Laurids Stigaard var af dem,

som havde ingen Alder;

for h am var Scenen „Musers Hjem“,

T eatret „Kunstens H aller“ ;

Hans Laurids Stigaard var en Mand

med ildfuld Sjæl og jævn Forstand,

senere Skuespiller i Provinserne. Nu: D irektør i Forsikrings­

væsenet.

Tschernfng, Leo,

født

30.

Jan.

1880,

cand. phil., første Optr.

23.

Septbr.

1900

som Hansemand i „Jakob og Kristoffer“, sidste Optr.

28.

Maj

1908

som Bassick i „Sherlock Holmes“, ansat ved det ny

T eater til

1913,

Sceneinstruktør

1911— 1913.

Krigsminister Tschernings Sønnesøn, Leo Tscherning, ejede Evne

for komisk K arakteristik. Hans Rollefag var navnlig Flabene,

baade adelige og borgerlige. Med sit raske Hovede og sin Sports­

skikkelse var han den typiske unge Kjøbenhavner fra Tiden om­

kring

1900.

Han var smart, moderne og betragtede Gustav Es-

mann som en Fører. Ligesom denne var han ikke uden Senti­

m entalitet. Hans Hjerne arbejdede fortræ ffeligt med dagligdags

Ting, men hans Væsen savnede Dybde. Mangfoldige Modsætninger

brødes i ham og splittede hans rodløse Sind. Han havde faaet

sin Uddannelse paa det kgl. T eater — og ønskede inderligt at

blive Cirkusklown. Et af hans Maal var at spille Henrik, et

Julius Lehm ann.

med H jæ rte for det snævre

Land,

*•" .

'-¿V

han fuldt var Borger;

han kendte dette — Hjær-

(^ jÊ É Ê ÿ Ê S jl^ Ê ^ ^*

tets — Sprog

vel mer end mangen

~

anden;

h a n v a r p a a h i v e t l i de t

kl°£>

j K t e S a i 3 r

E r f a r i n g e r — d e m h a v -

. /

r

de han, rf®-' j

Vfroij

men de sad ej i Pan- | f e j » *

den:

H an stod, mens Kam-

B

m erater faldt

Kampen mod den

*

Dods-Gestalt,

0 * ,

H gW

som

hedder Dagens

Sorge r ;

han var en Yngling, alt

i alt,

blev aldrig graa, blev aldrig

trist,

var „Elsker“ — helt — til al-

lersidst

Herm an Bang.

Og derfor var han elsket!“

N ogle sceneinstruk

Sørensen, Lydia,

Frøken, født

10.

Jan.

1858,

første Optr.

25.

Oktbr.

1881

som Martha i „En Prøve“, sidste Optr.

28.

Maj

1886

som

Cordelia i „Kong L ear“, gift med Skuespiller H e n r ik L in d e -

m an n .

F ra Nationalscenen kom Lydia Sørensen til Folketeatret, hvor

hun behagede i adskillige Roller ved sit følelsesfulde Spil, der

undertiden løb Fare for at blive en Smule „prude“. Hun havde

ikke Personlighed til at brillere, men virkede ved Sindets Inder­

lighed. Hendes Optræden var præget af Intelligens og Elskvær­

dighed, men hun havde Vanskelighed ved at finde blivende Sted

pa.a de kjøbenhavnske Teatre. Fra Nørregade tog hun til Casino,

derfra til Provinsscenerne og døde i sit

34.

Aar, den

13.

Maj

1891.

Thorberg-Sommer, Agnes,

Frøken, født

31.

Maj

1886,

første Optr.

2.

Novbr.

1904

som Suzanne i „Hvor man keder sig“; gift x) med

Skuespiller T e x iè r e , 2) med Skuespiller C a rlo W ie th .

Fru E c k a r d t s Søsterdatter, Frk. Thorberg-Sommer, blev straks

efter sin vellykkede Debut T eatret til Nytte som en fin og sart

Ingenue. I Perioden inden

1909

ydede hun uden Tvivl sin bedste

Kunst som den aandige Vibeke i „Willemoes“.

Treschow, Wilhelm Leopold,

født

19.

April

1862,

første Optr.

16.

Septbr.

1884

som Olsen i „Vedbæk-Skodsborg-Kjøbenhavn,

sidste Optr.

16.

Maj

1887

som anden Matros i „Anders Tikjøb“,

andet a t blive Medlem af Fol­

ketinget. Han drev Journa­

listik og beskæftigede sig

t

med Personalhistorie. Han

var som en Spiller, for

hvem Livet er et Skak­

bræt, og han saa gerne

sig selv i den bedste

Position. I alt, hvad

han foretog sig, var

S t a r t e n hans Ele­

ment, men Udholden­

heden hans Fjende.

Det lange Sigt var ikke

Leo Tschernings Sag,

men

derimod Nuet,

Dagen i Dag.

Dog, hans Smartness

bragte ham en Gang et

betydningsfuldt Resultat.

Da det ny T eater i Som-

æren

1911

forladt af Alle

averteret til Leje i Avi-

og lige paa N ippet til at

Johannes N ielsen,

blive B iografteater, lykkedes det

■er ved F olketeatret.

Tscherning uden selv at eje Penge,

men med en Fodboldspillers Energi

at finde og sammenknytte de mange Traade, der førte til, at

Huset blev bevaret som Talescene. Han gav sig dog ikke Tid

til a t afvente Lønnen for sit Værk, men styrtede sig ud i Fil­

mens Eventyr, som kun bragte ham Skuffelser. T ræ t og nedslaaet

i alle sine Forhaabninger rejste han til Ebeltoft, hvor han den

24.

Juni

1914

forkortede sit Liv.

Uhlendorff, Ellen,

født Jørgensen, Frue, født

18.

Maj

1880,

Debut

1898

paa det kgl. Teater, første Optr.

5.

Febr.

1901

som Johanne

i „Eventyr paa Fodrejsen“, sidste Optr.

30.

Maj

1904

som Mdm.

Frederiksen i „Thummelumsen“; gift med Balletdirigent U h le n ­

d o rf f; overgaaet til Privatlivet.

Wandahl, Alma,

født Nielsen, Frue, født

8.

Marts

1870,

første

Optr.

25.

Novbr.

1888

som Mariane i „Selvstyre“, sidste Optr.

30.

Maj

1890

som Jomfru Hansen i „Skovridergaarden“; senere ansat

ved D agm arteatret; gift med Regissør, nu B iografteaterejer

W a n d a h l.

F. L. Høedt.

Otto Zinck.