S_FørOgNu_1919

det bliver først Efterfølgerne, der høster Lønnen for lians Ar

bejde. Under meget vanskelige Forhold sled Benjamin Pedersen

sig op i Aarhus, men bevarede derved Teatrets Eksistens, som

mere end én Gang var truet. Han døde den

. April 1908. Med

Ære og fuld Ret staar hans Byste i Tilskuerfoyéren.

Petersen, Anna,

Frøken, Debutant, optr. 24. Novbr. 1879 som

Marie i „Hverdagsfolk“, afg. s. A.

Petersen, Emil,

kaldet „Raketten", født 27. Febr. 1855, første

Optr. 4. Septbr. 1881 som Briquet i „Fregatkaptajnen“, afg. 1884;

har senere udført enkelte Smaaroller.

Petersen, Fanny,

Frøken, optr. 20. Novbr. 1882 som Aline i „En

Lænke“, sidste Optr. 11. Decbr. 1883 som Ellen i „Løjt

nanten“.

Petersen, Jenny,

Frøken, Debutant, født 21. Maj

1885, optraadfce

. Febr. 1905 som Emmy i Nødde

bo „Præ stegaard“, afg. s, A.

Petersen, Marguerite,

født Hansen, Frue, D at

ter af kgl. Kammersanger C h r. H a n s e n , før

ste Optr. 25. Septbr. 1876 som Henriette i

„Damernes Ridder“, sidste Optr, 31. Maj

1877 som Louise i „Gamle Ungkarle“; død

30. Juni 1909.

Petersen, Peter,

født 26. Apr. 1815, optr.

første Gang 1. Septbr. 1876 som Boris i

„Familien Danicheff“, sidste Optr. 17. Apr.

1877 som Gamborg i „Tre P ar Sko“.

Han havde i sin Ungdom væ ret ansat

ved tyske Selskaber, hvorfor hans nom

de guerre var „Tyske-Petersen“, -— en

Urimelighed, da han var en meget dansk

sindet Mand. Med Undtagelse af Casinos

Aabningssæson og en enkelt V inter ved

Folketeatret tilhørte hele hans Liv Pro-

vinssoenerne, Christiania Teater og Sles

vig, hvor han ogsaa rejste som Direktør

for sit eget Selskab. Han var en hæderlig

og flittig Mand og dertil en dygtig Skue

spiller efter gamle, udmærkede Mønstre,

som han havde set i sin Ungdom. Paa sine

gamle Dage skrev han: „Den rejsende D irek

tørstilling er en meget usikker Tilværelse,

fuld af Ængstelser, Skuffelser og ofte en

Kamp med økonemiske Vanskeligheder. Men

er man begyndt paa det Liv, saa gaar det, som

Kean siger: „Teatret er en Nessuskappe, som

man ikke kan rive af sine Skuldre uden at søm-

derflænge sit eget Kød“. Trods alle Genvordig

heder begynder man forfra igen“.

Peter Petersen døde den

. Marts 1907, næsten 92

Aar gi., og med ham forsvandt den sidste af P rivat

teatrenes oprindelige Stamme. Hans fire Sønner, L o u is,

J u l iu s , V a ld e m a r og C a rl var alle Skuespillere.

Svend A ggerhol m

i „Am brosius“.

første Optr.

. Novbr. 1872 som Clara i „Naar man kommer til

Penge“, afg. 1873, genans. 1884, afg. 1886, genans. 1891, sidste

Optr. Bl. Maj 1892 som Fru Holm i „For Alvor“ ; gift ') med

Teaterdirektør V ilh . P e t e r s e n , 2) med Kgl. Konservatorielærer

W o 1f g a n g -H a n sen.

Petersen, Viktoria,

Frøken, født 2. Juli 1867, første Optr. 25.

Aug. 1889 som Ane i „Nøddebo P ræ stegaard“, spillede i 1893

Nille i „Jeppe paa B jerget“, sidste Optr. 14. Maj 1897 som G ratia

i „Et Vajsenhusbarn“ ; i Oktbr. 1918 gift med Ingeniør L u n d .

Viktoria Petersens Navn er i kjøbenhavnske Teatergængeres

Bevidsthed kny ttet til Nørrebros Teater, hvor hendes Lune og

Sangstemme var af stor Værdi for den aarlige Revy. Der

imod husker kun faa, at hun tidligere tilb rag te nogle

Ungdomsaar ved F o lk eteatret og allerede dér røbede

for komisk K arakteristik de Evner, som siden 1912

har gjort hende til en af Aarhusscenens mest po

pulære Skuespillerinder. Hun burde nu faa Lej

lighed til paa en kjøbenhavnsk Scene a t er

hverve den Plads i det borgerlige Skuespil,

som bun fortjener. ■

Petersen, Vilhelm,

født 2. Marts 1852, første

Optr. 14. Septbr. 1871 som en Balinspektør

i „Revyen“, sidste Optr. 31. Maj 1875 som

Lafleur i „Ægtemænd i Knibe“.

„Peter V ilh.“, der i 1870 debuterede

paa Helsingørs Teater, har den største

Del af sit lange T eaterliv virket som

Direktør, idet han allerede i 1875, 23

Aar gi., blev Leder af Frederiksberg Mor

skabsteater, hvor han fik Sommerrevyen

slaaet fast som en aarlig Begivenhed. I

Forening med Skuespiller C a rl W u lf f

er han denne Genres Stam fader. Han

rejste i mange Aar med eget Selskab i

Danmark og Sverig, gæstede i 1880—82

Slesvig og var fra 1893—1911 D irektør

for Nørrebros Teater.

Pio, Marie,

Frøken, født 25. Juli 1869,

Nièce af D irektør Abrahams, første Optr.

28.

Oktbr. 1894 som Gerda i „Peter Steens

Arvinger“, afg. 1895, genans. 1899, sidste

Optr. 28. Maj 1900 som E tatsraadinden i

„Alexander den Store“ ; overgaaet til P ri

vatlivet.

Pio, William Frederik,

født 27. Maj 1850, før

ste Optr. 17. Novbr. 1875 som Jansen i „Rugbrød

og Hvedebrød“, sidste Optr.

. April 1881 som Ro

bert i „Den nye B ibliotekar“.

¿.tans Fader, Borgmester i Køge W i l l i a m L ip k e ,

var i Fyrrerne en yndet Hostrupsk Studenterkomedie-

skuespiller. Sønnen havde arvet hans Evner og vilde —

draget af sin Beundring for F rederik Madsen — allerede

Svend Aggerholm

Svend A ggerholm I „Paa Prøve“

i „En Sam m ensvæ rgelse“.

Af disse virker den sidstnævnte endnu som saadan ved Nørrebros

Teater.

Petersen, Magnus Otto Sophus Holte,

født 9. Decbr. 1837, første

Optr. 28. Aug. 1862 som Oscar i „Comedianter“, sidste Optr. 27.

Maj 1873 som Henri i „Rejsen til K ina“.

Sophus Petersen ejede et aristokratisk Ydre, — det var den al

mindelige Mening, at der flød greveligt Blod i hans Aarer. Paa

Casino, hvor han den i. Oktbr. 1859 debuterede som Phøbus i

„Esmeralda“, og senere paa Folketeatret nød han Anseelse som en

elegant og indtagende Elsker. En Hvislelyd skæmmede hans Tale

og henviste ham til det komiske Fag, da han i 1876 var blevet

ansat ved Nationalscenen. Dér er hans Navn navnlig knyttet til

Krogstad i „Et Dukkehjem", Junker Claus i „Ambrosius“ og Kam

merjunkeren i „En 'Skandale'“,. Han tog .Afsked I 1900

" døde

den 31. Oktbr. 1904.

Petersen, Theodora,

født Petersen, Frue, født

. Aug. 1853,

Svend A ggerholm

E llen o g Svend A ggerholm

i „Hans H øjhed“.

„En S am m en svæ rgelse“.

som Dreng til Scenen. Han blev dog først Student (1871) og læste

med Kristian Mantzius, inden han 24. Oktbr. 1872 optraadte første

Gang i „RaJbagas“ paa Casino, hvor han i den følgende Tid spillede

mindre Elskerroller. Ved en Studenteropførelse af „D eklarationen“

„opdagede“ M. V. Brun hans Talent og engagerede ham til Folke

teatret. Her fik han Lejlighed til større Udvikling i halvkomiske

Roller og gjorde navnlig Opsigt som „Den nye B ibliotekar“ og som

Celestin i „Cæsar Girodots Testam ente“, hvor han benyttede Herman

Bangs dekadente Adre, hvilket vakte saa stor Forargelse i Bangs da

værende Organ „N ationaltidende“, at den Ferslewske Presse truede

med ikke at ville anmelde T eatrets Forestillinger eller optage

dets Annoncer, førend Pio forandrede sit Udseende. Tvunget af

Overmagten m aatte han efter nogle Opførelser anlægge en anden

Klædedragt og Maske. I 1881 drog Pio som en moden Skuespiller

tilbage til Casino og spillede dér i den følgende Menneskealder

(med enkelte Afbrydelser) et altom fattende Repertoire. En An

melder skrev i 1884: „Hans T alent ligger utvivlsomt i Retning af