S_FørOgNu_1919

27. Maj 1886. Han var Broder til Fru A n n a P o u ls e n , kgl.

Skuespiller Emil Poulsens Hustru.

Nøhr, Anna,

Frøken, født 15. Aug. 1852, første Optr. 28. Septbr.

1869 som Cecilie i „Uskyldige Usandheder“, sidste Optr. 31. Maj

1870 som Mimi i „Perle“ ; død 15. Juli 1891 som Fru C la u se n .

Orlamundt, Hans Christian Andreas,

født

. April 1837, første

Optr. 2. Septbr. 1884 som Rosendahl i „Sivertsens D øttre“, sidste

Optr. 31. Maj 1894 som Pommuchelskoph i „Landmandsliv“. Del

tog i Krigen 1864.

Hans Orlamundt Navn stod første Gang

p a a

Plakaten den 31.

Decbr. 1850 udfor „en Dreng“ i

„ N y ta a rsa fte n

C asino“, ved

hvilket Teater hans Forældre,

R egissør C.

O rlam u n d t og

Skue

spillerinden Petrine Orlamundt, dengang var ansat.

D en

Okt.br.

1856 debuterede han som Jokum i „En Søndag

p a a

Amager“ ved

Faderens

Provinssel

skab og tilhørte der

efter i en Menneske

alder danske og norske

Scener udenfor Hoved-

stæderne, hvor han b lev

en Damernes Ven paa

Grund af sin smukke

Skikkelse og sit Humør

i Fremstillingen

Farcernes og Vaude

villernes unge Gal

ninge. Fra Dagmartea-

trets S tart i 1883 til

hørte han Kjøbenhavn,

men brød dog

fø rst

igennem i sin

P erio d e

paa Folketeatret. Efter

ti Aars omfattendeV irk-

somhed dér, i hvilke

han ydede sin

b ed ste

Kunst som Lensgreven

i „Uden M idtpunkt“ og

som Kammerherren i

„Sportsmænd“, vendte

han over Casino

tilb a g e

til Dagmart

e a tre t og

optraadte sidste Gang

den 26. Marts 1911

som

Postmester Kaas

„Be

troede Midler“.

P a a

55 Aarsdagen for sin

Debut sagde han fri

villigt T eatret Farvel

uden at lægge

B eslag

paa

O pm æ rksom heden

ved en Afskedsforestil

ling. Han døde

d en

. Juli 1912 i sin Villa

i Espergærde.

Skønt Hans Orla

mundt først brød igen

nem i Hovedstaden, da

han nærmede sig de

50 Aar, naaede han dog

at udføre 189 Roller

paa de kjøbenhavnske

Privatteatre. Han var

en diskret og indta

gende Farcer og Lyst

spilskuespiller med et

udtryksfuldt Blik. Hans

Diktion var tydelig og

overmaade

naturlig,

skønt hans Stemme

var lidt tør og knir

kende.

Noblesse og

en egen lun Hygge

prægede hans sceniske

Personlighed.

Han var *) gift med

Skuespillerinden V ic

t o r i a O rla m u n d t født Thorberg, s)

D a g m a r O rla m u n d t født Hansen.

^ Orlamundt, Victoria,

født Thorberg, Frue, født

. Øktbr. 1842,

Søster til Fru Eckardt, spillede Baronesse Dozen i „Familien Da-

nicheff“ i Septbr. 1876, afg. s. A., gift 0 med Skuespiller O rla

m u n d t, ) med Skuespiller S o m m e r, i hvilket Ægteskab hun

blev Moder til Skuespillerinden A g n e s T h o rb e rg -iS om m e r

o: F ru C a rlo W ie th .

Orlamundt, Dagmar Lydia,

Frue, født 7. Juli 1863, første Optr.

4. Septbr. 1900 som Charlotte i „Mester og Lærling“, sidste Optr.

(.Maj 1915 som Fru Heilbunth i „Thummelumsen“.

Allerede den 14. Novbr. 1877 debuterede Fru Orlamundt

som

Olaf i „Samfundets S tøtter“ paa sin Fødeby Odenses Teater, hvor

hun i de følgende Sæsoner vandt et stort Publikum ved sin lykke

lige Forening af ydre og indre sceniske Egenskaber. Da Dagmar-

teatret i 1883 blev aabnet, fulgte hun sin Mand, Skuespiller

H a n s O r la m u n d t, dertil, men det var dog først paa Casino, at

hun erobrede en smuk og varig Plads i Repertoiret, indtil hun i

1900 blev en af de K ræfter, hvormed Dorph-Petersen fornyede

Folketeatret. Her spillede hun Bourgeoisiets elegante, noget indo

lente Frue, viste baade Lune og skarp K arakteristik i forskellige

Skikkelser som Kunstnerkonen i „Agnete“, Friherreinden i „Fa-

m ilieraadet“ sam t Skøgen i „Forbryderliv“, og hendes tem pera

mentsfulde Fremstilling af en degenereret Kvinde i „Den S tæ r

keste“ var nær ved a t tage Interessen fra hendes Medspillerske,

T eatrets berømte Gæst, Fru Dybvad. Det var et kunstnerisk Tab

for Nørregades Skueplads, da Fru Orlamundt i 1915 tog Engage

ment ved D agm arteatret.

Udenfor Scenen er hun en af Danmarks mest stilfæ rdige Skue

spillerinder, et Mønster, værdig til Efterfølgelse: Hun bliver a l

drig interviewet, hendes Portræ t figurerer ikke i de illustrerede

Blade eller paa Filmsplakaterne, og hun har aldrig fejret noget

Jubilæum.

Packness, Anna Gud

run,

Frøken, født 15.

Maj 1867, tidl. Opera

sangerinde ved det kgl.

Teater, første Optr. 4.

Septbr. 1898 som Julie

Parsberg i „Gøngehøv

dingen“, sidste Optr. 3.

April 1899 som Emmy

i „Nøddebo Præste-

gaard“ ; nu Sanglæ rer

inde.

Paulsen

tilhørte Tea

trets første Personale

og spillede paa Aab-

ningsaftenen i 1857

Antoine i „En lille

Hex“. Hans Repertoire

var meget beskedent

og ban forsvandt, da

han paa Sæsonens sid

ste Aften havde spillet

Grev

Flambourg

„Kvæghandleren

fra

S teierm ark“.

Pedersen, Alma,

født

Rosenstand, Frue, født

20. Novbr. 1854, første

Optr. 28. Aug. 1878

som Fru de Savigny i

„Asmodæus“,

sidste

Optr. 26. Oktbr. 1888

som Madam Helpi i

„David Copperfield“.

Fru Pedersen var en

hyggelig og tilforlade

lig Skuespillerinde, som

udførte megen ny ttig

Tjeneste i sine ti Fol

keteater-Sæsoner. Hun

var sin Mand, B e n

ja m in P e d e r s e n , en

tro fast Støtte, deres

Samliv var meget h ar

monisk, og som et Ud

tryk for den Kæ rlig

hed, han og hun næ

rede til Skuespilkun

sten, bestem te hun i

sit Testamente, at hen

des Formue, 16.000 Kr.,

skulde tilfalde S tan

dens Forening.

Hun

døde 22. Febr. 1916.

Pedersen, Benjamin,

født 4. April 1851, før

ste Optr.

. Septbr.

1876 som Ossipi i „Fa

milien Danicheff, sid

ste Optr. 31. Maj 1889 som Gamle i „Nøddebo Præ stegaard“.

Under meget beskedne Forhold begyndte Benjamin Pedersen i

1869 sin Skuespillervirksomhed paa Casino, derfra tog han i 1875

til Bergens Teater og kom Aaret efter til Nørregades Scene, hvor

han fik sin egentlige Uddannelse under Høedts Instruktion og i

hvert Fald^ skabte én fortrinlig Figur: Den -halvt vanvittige P ro

kurator Trindel i „En Skærsild“. Fra 1889 deltog han i Dagmar-

teatrets klassiske Periode og formede smukke Skikkelser udaf

Mester Anton i „Marie Magdalene“ og Gamle Strange i „Dansen

paa Koldinghus“, men da han ikke ønskede at arbejde under Mar-

tinius Nielsens Ledelse, begyndte han i 1897 en om fattende Ger

ning som Oplæser, indtil han i 1900 blev Aarhus Teaters første

Direktør.

Benjamin Pedersen kunde udtrykke ærlig Følelse, og hans Re

plik ejede en Bredde, der svarede til hans stovte Skikkelse. Han

var dertil en dannet og flittig Mand, men hans Begavelse var

uden Lys, og det kneb med Humøret. Soliditet og Redelighed

prægede hans Personlighed saavel paa Scenen som i Livet.

Ethvert nyt T eater synes a t kræve sin S tarter som Offer, og

Betty H ansen og Poul Reiimert i „En L ektion“.

med Skuespillerinden