Previous Page  289 / 293 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 289 / 293 Next Page
Page Background

Bolværksstrækning i den ny Gasværkshavn. Af det Areal, som

indvandtes ved ovennævnte Tilfyldning af Gasværkshavnen,’ blev

der tillagt Gasværket det Areal, som tidligere optoges af det

saakaldte „Svajebassin-1, og naar Hensyn tages til dette Areal

samt til det Areal, som er afgivet til Regulering af Sønderboule-

vard, har Vestre Gasværk ved Udgangen af 1902 et Areal af ca.

188.000 □ Alen-

Gasværket ejer 8 Gasbeholdere med et samlet Rumfang paa

1.660.000 Kubikfod, af disse stammer de 2 fra Værkets Anlæg

medens de andre er byggede i Aarene 1858, 1859, 1866, 1868,

1874 og 1877.

Der findes paa Værket 2 Retorthuse, det ældste, som opførtes

ved Gasværkets Anlæg, var 90 Alen langt og 26 Alen bredt og

forsynet med en 76Vs Al. høj Skorsten. I 1859 byggedes en For­

længelse paa 118 Al. til Retorthuset, med en ca. 60 Al. høj Skor­

sten, og i 1866—67 ombyggedes den søndre Ende af det i 1859

opførte Kulhus til Retorthus, som forsynedes med en ca. 50 Al.

afskildret Rum for et Laboratorium og et Prøvegasværk, medens

der i den vestlige Ende er Smedeværksteder. Ved Gasværkets

Anlæg opstilledes 4 smaa Rensere, indrettede til Rensning med

Kalk, og i 1858 opstilledes 4 større Rensere, der indrettedes til

Rensning med Myremalm. I 1861 kasseredes de 4 ældste Rensere,

og i Stedet for dem opstilledes 4 af samme Størrelse og Art som

de i 1858 opstillede.

Det nye Rensehus som ved Værkets Anlæg var bestemt til Kul-

hus og som ogsaa i nogle Aar benyttedes som saadant, blev i

.1867 omdannet til Opstilling af de Apparater, som nu findes i

det I 1901 2 forsynedes Bygningen med en Forlængelse, hvori

opstilledes 4 Rensere med tilhørende hydrauliske Apparater til

Rensernes Skiftning.

Af Bygninger findes fremdeles Maalerhuse, hvori er anbragt

Stationsmaalere hvoraf findes 5, af hvilke de 4 bruges til Maa-

ling af Kulgas og 1 til Maaling af Vandgas — samt Regulator­

hus og Bygninger til Kontorer og Beboelse og endelig Koksknuse-

Complef

JDSTY

r

P aa

Corople,'

udstyr

pii

Åfbeiilinj

E jendom skom plekset „W estend“, som opførtes paa Grunden af

høj Skorsten, og der indrettedes en Folkestue til Retorthusmand­

skabet. I 1874 fortsattes med Omdannelsen af dette Kulhus, og

der opførtes yderligere 2 Skorstene, hvoraf den ene er 50 Al. og

den anden 55 Al. høj. I 1876 opførtes 2 nye 45 Al. høje Skor­

stene. I 1882 nedbrødes 2 ældre Ovnafdelinger i Retorthusets

vestre Ende, og paa den derved indvundne Plads indrettedes en

Ammoniakfabrik til Fremstilling af svovlsur Ammoniak, hvoived

Gasvandet udnyttedes. I 1891 opstilledes Apparater til Centri­

fugering af Tjære (Udskilning af Vand fra Tjæren). I 1892 ned­

brødes endnu 2 af de ældste Ovnafdelinger for at give Plads til

et Vandgasværk. Dette Retorthus tjener nu nærmest som Re­

serve for det i 1884—86 opførte nye Retorthus. Dette er ind­

rettet til 4 Ovnafdelinger med Generatorfyring. Det er en grund­

muret Bygning, som har en Længde af 116 Al. og en Biedde af

57 Al. og er forsynet med 4 Skorstene 50 Al. høje. I hele Retort­

husets Længde findes en Kælder med Adgang til Geneiatoieme.

Endvidere findes 2 Rensehuse, hvoraf det ældste, der opførtes

ved Gasværkets Anlæg, er 100 Al. langt og 17 Al. bredt. I denne

Bygning er 2 Rensesystemer opstillede, og i dens østlige Ende ei

paa foregaaende Side viste Bygninger, V esterbrogade 65 og 67.

værket, som er opført i 1896—97. Selve Knuseværket, som kan

knuse ca. 300 Tdr. Koks pr. Time, bestaar af 2 Knusemaskiner

med tilhørende Sigter og Maåleapparater, og hver af disse Ma­

skiner drives af en Dampmaskine. Koksene løftes af 2 hydrau­

liske Elevatorer, som foruden at bringe Koks til Knusemaskinerne

tillige bruges til at føre Koksene til Lageret. Der er derfor i

Forbindelse med Koksknuseværket opført en Bro over den Del af

Pladsen, som er Koksknuseværket nærmest og som bruges som

Lagerplads for Koks.

Endelig vil vi kortelig omtale Værkets Kullosningsapparater.

1 1898 opstilledes ved Gasværkets Bolværk 2 amerikanske Kul­

kraner samt 4 automatiske Baner til Kullenes Transport ind i

Kulhusene, og i Aarene 1898 foretoges en Forandring af Kullos-

ningsanlæget, foranlediget ved Godsbanegaardens Anlæggelse.

De to nævnte Kulkraner nedreves og 8 nye af Jern opstilledes

paa et ca. 800 Al. langt Spor, som løber langs Gasværkets ny

Bolværk ved Kalvebod Brygge, og indenfor dette Kranspor er

bygget en Bro, som ved Broer over Kalvebod Brygge, Godsbane-

gaarden og Reventlowsgades Forlængelse er sat i Forbindelse