286 / 293
Vestre Gasværk.
Sin første Gadebelysning fik København i 1681 for, som det
udtrykkelig bemærkedes „at hindre den Røven og Overlast, som
slemme Mennesker tilforn ved Aftenstid og Nattetid plejede at øve“.
I 1679 foreslog Johan Huusm ann, at der skulde opsættes
500 Lygter i Byen og oprettes et fast Vægterkorps til deres Pas
ning. Tanken vandt strax Tilslutning, og der nedsattes efter
Sædvane en Kommission, som skulde tage den under Overvejelse.
Ogsaa Magistratens Betænkning blev indhentet og der blev i Ok
tober 1680 foretaget en praktisk Prøve i Højbrostræde, gennem
hele Købmagergade og ved Stranden paa Strækningen fra Nabo
løs til Holmens Bro. Forsøget maa være faldet heldigt ud, thi
den 25. Juni 1681 udkom Forordningen om Gadelygter, der senere
suppleredes ved Forordningen af 26. Juli 1688.
Lygterne, der var forfærdigede af Kobber, og i hvilke der ind
til 1683 brændtes Olie, og derefter islandsk Havkalvstran, blev
anbragt paa malede Stolper og der var sat en Straf af 8 Aars
Arbejde i Jern paa Bremerholm for at beskadige dem. De blev
tændte Sommer og Vinter ved Solnedgang, naar Maanen ikke var
oppe, „uden paa de Tider om Sommeren, naar fast ingen Nat er,
nemlig fra 1ste Mai til 30te August“, og slukkedes atter ved
Solopgang. I Ildebrandstilfælde skulde de dog ogsaa tændes,
naar Maanen var paa Himlen, saasnart Klokkerne begyndte at
klemte.
I 1714 indførtes den Forandring, at Lygterne ogsaa skulde tæn
des de Aftener og Nætter, da Taage og Sne eller Regn hindrede
Maanen's Skin i at trænge igennem, med andre Ord, det saa-
kaldte Magistrats-Maaneskin blev afskaffet.
Lygternes Antal steg ogsaa, omend kun langsomt, indtil
S tru en se e i 1771 ved en Kabinetsordre befalede at Gadernes
Belysning skulde forbedres, hvilket skete saa grundigt, at der
paa engang opsattes 309 nye Lygter, hvorved Antallet steg til
1175. Samtidig blev alle de gamle Lygter forsynede med en
gelsk Glas, og hvor man fandt det hensigtsmæssigt, anbragtes
der Reflektorer bagved Flammerne.
I 1794 var Lygternes Antal steget til 1443 og i Midten af 19.
Aarhundrede til ca. 1800.
Først i 1857 maatte Tranlamperne vige for Gassen, der tænd
tes første Gang
4/12
1857, efter at flere af vore Provinsbyer var
gaaede i Spidsen.
Kommunens første kommunale Gasværk, det nuværende „Vestre
Gasværk“ anlagdes i Aarene 1855—57 paa Vesterbro ved Kalve
bodstrand for en samlet Bekostning af 1,904,547 Kr. I dette
Beløb er indbefattet de oprindelige Byledninger og Lygter samt
det fælles for Gas- og Vandledninger under Havnen fra GI.
Holm til Christianshavn førende Tunnelanlæg.
Den Plads, hvorpaa Gasværket oprindelig anlagdes, udgjorde
ca. 50,500 □ Alen foruden en ca. 8000 □ Alen stor Pramhavn,
men Arealet har i den forløbne Aarrække ved Indkøb af Grunde,
Opfyldninger og Reguleringer faaet ganske betydelige Udvidelser.
Allerede i Aarene 1858—59 paabegyndtes Opfyldningen i Kalve
bodstrand, og denne fortsattes indtil Anlæget af den saakaldte
Gasværkshavn i 1876 var afsluttet. Ved dette Havneanlæg fik
Vestre Gasværk ca. 1120 løb. Fod Bolværk med 20 Fod Vand.
I 1859 indkøbtes en Grund Vest for Værket, og denne Grund
erhvervelse i Forbindelse med, hvad der er indvundet ved Op
fyldninger i Kalvebodstrand, bragte Gasværkets Areal ved Ud
gangen af 1879 op til ca. 177,000 □ Alen. I 1890 erhvervedes
yderligere ved Køb af nogle ved Ny Stormgade beliggende Grunde
Matr. Nr. 656 og Matr. Nr. 723, et nyt Areal, men ved nævnte
Gades Regulering i 1898 maatte Gasværket afgive en Strimmel
af sin Grund, idet den hidtilværende Mur mod Gaden nedbrødes
og erstattedes med en i den ny Gadelinie opført Mur. Terrainet
mod Kalvebodstrand er i de senere Aar ved Anlæget af den ny
Godsbanegaard undergaaet store Forandringer, idet den i Aaret
1876 fuldførte Gasværkshavn i Aarene 1897—98 er bleven tilfyldt.
Vestre Gasværk har derefter faaet anvist en ca. 1120 Fod lang
V esterb rogad e Nr. 63. — D annebrogsgade Nr. 2, Aar 1885.
278