15 / 392
Kantorens Gaard.
7
Høje døde 1558 og M. Jens Terning levede endnu 1545.
Hisse 7 Gaarde kan vi sikkert bestem t paavise 1) som Nr. 14
1 Store Kannikestræde (Nr. 16 er en Parcel af Stiftsprovstens
Gaard, 2) det der optil stødende Borchs Kollegium, som
Universitetet afhændede 1688, og paa den anden Side af
Gaden 3) Ehlers Kollegium, 4) en Grund imellem dette og
Lille Kannikestræde, hvor der 1728 var 3 Professorboliger;
denne Grund gik ogsaa paa et Stykke ud til Skindergade, men
-det er uvist, hvor mange Boliger her oprindelig h ar væ ret;
endelig 5) Metropolitanskolens G rund, hvor der har været
2 Professorboliger; det er vistnok de nævnte Grunde, der
har været de oprindelige Kannikeresidenser; Professorernes
andre Gaarde er erhvervede paa anden M aad e1).
Kapitlets andre Residenser h ar vi mere vanskeligt ved
a t finde. K a n t o r e n s G a a r d , der bestem t vides at have
gaaet ud imod K rystalgade, idet Fiolstræde oftere betegnes
som det Stræde, der løber ind til Kantorens Port, finder vi
aldeles ikke nævnt efter Reformationen, og det er ikke
muligt at finde nogen Grund paa det betegnede Sted, der
kan være stor nok til Bolig for en Præ lat, der dog maatte
have en Grund af en Størrelse, der nogenlunde svarede til
Kannikeresidensernes.
Den sidste K antor var Dr. Ditlev
Smyther, der endnu levede 6 Febr. 1538.
Nu ser vi
im idlertid af Universitetsfundatsen, at M. Jørgen Jensen
Sadolin, der var udnævnt til Superintendent i F yn, som
Sognepræst ved Yor F rue Kirke havde bebot en Gaard mellem
den katholske Bispegaard og Degnegaarden, og dette maa
netop være Kantorens G aard, som han da har faaet før
Ditlev Smythers Død, ti allerede 2 Septbr. 1537 var han
bleven indviet til Superintendent i Fyn. Med Præ laturerne
var i Alm. i den katholske Tid forbundet et Præsteembede,
og der var altsaa ingen særlig Præstebolig for Yor F rue K irke;
*) Om Professorgaardene se Badens Universitetsjournal 1797
S. 111 flg., 143 flg.; Engelstofts Universitets- og Skoleannaler
1810, 2, S. 201 tig., 1811, 3, S. 20 flg.