13 / 392
Kannikerne.
5
Forvejen med. S. Gertruds Gaards andre Bygninger var kommen i
privat E je og længe vedblev at være en stor Adelsgaarcl, og
endelig S. Klare, der blev staaende endnu i 100 Aar, men
kun kort Tid blev benyttet til Gudstjeneste (for den tydske
Menighed).
Den store Somling af Grundejendomme, der var henlagt
til Gudstjenesten i Yor F ru e Kirke, fik nu en anden Bestemmelse.
Paa Reform ationstiden bestod der 1 3 P r æ b e n d e r ved Kjøben
havns K apitel, nemlig de 12 ældre og d et, Biskop Lage
Urne stiftede 1522 af Smørum og Ledøje K irker. Til hvert
af disse P ræbender hørte foruden Jordegods en Residens i
Kjøbenhavn, men da den katholske Gudstjeneste i Yor F rue Kirke
var ophørt, havde Kapitlets Betydning tab t sig, idet det var
stiftet med det Formaal at give denne en forhøjet Glans.
K ristian III, der ellers lod de fleste Domkapitler bestaa, idet
han benyttede Præbenderne til Lønning for lærde og for
tjente Mænd, brugte ikke samme Fremgangsmaade mod de£
kjøbenhavnske Kapitel. Han lod vel de daværende Ihænde
havere beholde deres Indtægter, men allerede 10 Dec. 1538 1)
bestemte han, at alt det Gods, som hørte til P ræ laturerne
og Kannikedømmerne ved Vor F rue Kirke, baade det inden- og
udenbys, herefter Bkulde være og blive til Helligaandshus,
saaledes at naar nogen af P ræ laterne og Kannikerne døde,
skulde det dem tillagte Gods annammes til Hospitalet, dog
med Undtagelse af K irke- og Bispetiender samt de Resi
denser, der var tillagte Universitetet.
Kongen vedblev
iøvrigt at vise Kannikerne sin Gunst, idet han straks efter
fritog deres Bønder for Æ gt, Hold og anden Tynge lige med
Adelens Tjenere. 1542 tillod han dem, eftersom det havde
væ ret Skik i K apitlets Blomstringstid, at naar noget Præ -
bende blev ledigt, m aatte de efter Alder opstige til et bedre
Præbende end deres eget, saaledes at Hospitalet vedblev at
faa det ringeste, indtil alle P ræ later og Kanniker var af-
J) Hofmans Fundatser X 149—50.