4
SogQeordningen.
Krønike 1597 og i nogle Notiser i Universitetetsfundatsen
1539. Ifølge Hvitfeld blev der 1537 „forordnet“ (af Kongen)
nogle Medlemmer af R igsraadet, der i Forening med B org
mestre og Raadmænd gjorde „en viss Forordning med samme
K irk er“ ; det er sandsynligvis under den Uvished, der har
hersket om E jendom sretten til de nævnte Kirker, at man er
bleven enig om at overlade Kongen den ene og lade Staden
beholde Grunden til den anden.
Med Hensyn til Om
læggelsen af Sognene blev af S. Klemens Sogn den Del, „som
nu kaldes Kattesund og Vestergade“, og den Del af S. Peders
Sognemænd, „som bor nordest udi Byen“, lagt til Vor F rue
K irke; ligeledes lagdes B irket udenfor Byen, nemlig Solbjerg,
Valby og Vigerslev, der havde hørt til S. Klemens, og det øde
lagte Serridslev, der havde søgt til S. Peders Kirke, til V o r
F r u e K i r k e . Den øvrige Del af de 2 nedlagte Sogne lagdes til
Helligaands eller, som den da hed, H e l l i g g e s t h u s K i r k e .
Til denne sidste Kirkes Bygningsfond blev lagt alt S. Kle
mens Kirkes Gods, altsaa de Ejendomme, der nævnes under
Husleje og Jordskyld i Jordebogen fra 1 5 8 1 1), liggende paa
Gammeltorv, Vestergade, ved Vestervold, Kattesund, S. Kle-
mensstræde, Hestemøllestræde, Vombadstuestræde, Teglgaard-
stræde, Peder Hvitfeldstræde, Købmagergade og Hyskenstræde.
Derimod har Vor F rue Kirke sikkert faaet S. Peders Kirkes
Gods, da dens eget Gods for en stor Del anvendtes J3aa en
anden Maade.
Medens der blev Anvendelse for Helligaands Hospitals
K irke, saa havde man ingen Brug for 3 andre Kirker,
nemlig Graabrødre Hospitals, der ved samme Tid er ned
b ru d t2), efterat dets andre Bygninger var blevne henlagte til
Helligaands Hospital, desuden S. Gertrud, der nogle Aar i
K. D. I 511—14. 2) Hvitfeld Frederik I Krønike 230. Naar
der paa Prospekter fra det 16de Aarh. ses et Taarn, der af
senere Udgivere betegnes som G-raabrødreklosters Kirke, da er
dette urigtigt, og det saaledes betegnede Taarn vil befindes
at være Helligaands Kirkes.