

I.
Sogneforandringen ved Reformationen og
det katholske Kirkegods.
D a den katholske K irkeordning var bleven afskaffet i Aaret
1536, gjaldt det om at bringe Kirkevæsenet i en ny Skik,
idet den lutherske Bevægelse var fremvokset uden nogen
særlig Organisation.
P ræ dikanter var fremstaaede rundt
omkring i L andet, deres Ord havde grebet flere og flere
Sjæle, og n aar F lertallet i et Sogn havde slu ttet sig til den
ny Læ re, drev man den gamle P ræ st ud.
Saaledes var
Forholdet i Købstæderne; paa Landet var Bondestanden ikke
saa le t bevægelig som Købstadbefolkningen, og der sad
mange S teder endnu den katholske P ræ st tilbage.
Kong
Kristian III havde ikke den Tillid til de Danskes Viden
skabelighed og Evner, at han mente at burde overlade den
ny Ordning af Kirkevæsenet til dem, men mente, at det var
nødvendigt at faa en Tydsker til at foretage dette Arbejde.
Han lod vel en Samling af „lærde Mænd og P ræ dikan tere“
træde sammen forat udarbejde et Udkast til en Kirkeordning,
men først efterat han allerede 23. Avgust 1536 foi'gæves havde
anmodet Kurfyrsten af Sachsen om at laane sig Dr. Johan
Bugenhagen til dette Øjemed. Helligtrekongers Dag 1537
traad te altsaa en Del udvalgte Mænd sammen i Odense,
nemlig 3 Læ rere fra Højskolen i Malmø, 15 evangeliske
P ræ ster (fra Kjøbenhavn M. Hans Tavsen og M. Jørgen
Jensen Sadolin), 2 Medlemmer af hvert af de 4 bestaaende