175 / 392
Anders Halager.
169
sammen med sine Kolleger, idet lian maa antages at liave
været en Modstander af Kristiern II’s Parti, og blev allerede
samme*Aar Raadmand, dog blev han igen Borgmester vist
nok i sidste Halvdel af 1529, og nævnes som saadan 25de
April 1530. Han var en besindig Mand, der vistnok stod
skarpt imod sin Embedsbroder Ambrosius Bogbinder; da
Kongen i Efteraaret 1531 forlangte Magistratens Forklaring
over dennes Fremtræden under Striden om Frue Kirke 1580,
gav han sit Vidnesbyrd uden Forbehold om Ambrosius, Kort
Berman og Rasmus Bager, og fortalte selv, at der havde
været en Munk hjemme i hans Hus, der fraraadede at lade
flere end en Fane Landsknægte komme ind i Byen, forat
Borgerne kunde være dem stærke nok. Han var ej heller
med til at hylde Grev Kristoffer og gik selvfølgelig af med
de andre Medlemmer af Raadet. Under Belejringen hørte
han til de mistænkte og fængsledes vistnok efter Opløbet
paa Gammeltorv 20. Juni 1536; det Rygte naade idetmindste
ud til Lejren, at han var bleven halshugget; han maa der
for antages for at have staaet i Spidsen for de Borgere, der
ønskede en snarlig Kapitulation. Da Kristian III var kommen
til Magten, blev han paany Borgmester og fik tilligemed
Peder Villadsen 7. Dec. 1536 Brev paa Emdrupgaard. 1547
og 1549 nævnes han som fordum Borgmester og er da ved
den Tid traadt af, og det er formodenlig i Anledning af
hans Fratrædelse, at Kongen 1548 gav hans anden Hustru
Tale eller Talike Livsbrev paa en forbrudt Gaard paa Nørre
gade ; ved samme Tid forlenes Emdrup til hele Magistraten,
løvrigt yedblev han at bo i Gaarden i Klædeboderne, der
vistnok var en af de bedste Købmandsgaarde i Kjøbenhavn,
og hans Enke bode der endnu 1558; den tilhørte da Uni
versitetet. 1528 fik han Skøde paa en af Stenboderne sønden
for Helligaands Kirkegaard. Anders Halager døde kort før
Mortensdag 1553 af P est1).
') Danske Samlinger III 73. D. Mag. 3. R. VI.
20
, 265.