Previous Page  175 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 175 / 392 Next Page
Page Background

Anders Halager.

169

sammen med sine Kolleger, idet lian maa antages at liave

været en Modstander af Kristiern II’s Parti, og blev allerede

samme*Aar Raadmand, dog blev han igen Borgmester vist­

nok i sidste Halvdel af 1529, og nævnes som saadan 25de

April 1530. Han var en besindig Mand, der vistnok stod

skarpt imod sin Embedsbroder Ambrosius Bogbinder; da

Kongen i Efteraaret 1531 forlangte Magistratens Forklaring

over dennes Fremtræden under Striden om Frue Kirke 1580,

gav han sit Vidnesbyrd uden Forbehold om Ambrosius, Kort

Berman og Rasmus Bager, og fortalte selv, at der havde

været en Munk hjemme i hans Hus, der fraraadede at lade

flere end en Fane Landsknægte komme ind i Byen, forat

Borgerne kunde være dem stærke nok. Han var ej heller

med til at hylde Grev Kristoffer og gik selvfølgelig af med

de andre Medlemmer af Raadet. Under Belejringen hørte

han til de mistænkte og fængsledes vistnok efter Opløbet

paa Gammeltorv 20. Juni 1536; det Rygte naade idetmindste

ud til Lejren, at han var bleven halshugget; han maa der­

for antages for at have staaet i Spidsen for de Borgere, der

ønskede en snarlig Kapitulation. Da Kristian III var kommen

til Magten, blev han paany Borgmester og fik tilligemed

Peder Villadsen 7. Dec. 1536 Brev paa Emdrupgaard. 1547

og 1549 nævnes han som fordum Borgmester og er da ved

den Tid traadt af, og det er formodenlig i Anledning af

hans Fratrædelse, at Kongen 1548 gav hans anden Hustru

Tale eller Talike Livsbrev paa en forbrudt Gaard paa Nørre­

gade ; ved samme Tid forlenes Emdrup til hele Magistraten,

løvrigt yedblev han at bo i Gaarden i Klædeboderne, der

vistnok var en af de bedste Købmandsgaarde i Kjøbenhavn,

og hans Enke bode der endnu 1558; den tilhørte da Uni­

versitetet. 1528 fik han Skøde paa en af Stenboderne sønden

for Helligaands Kirkegaard. Anders Halager døde kort før

Mortensdag 1553 af P est1).

') Danske Samlinger III 73. D. Mag. 3. R. VI.

20

, 265.