170 / 392
164
Strid med Borgerskabet 1580.
til 2
1/ 2
Mk. 5 Sk., skulde hvert Aar taxerés efter hvad vi
kalder Formue og Lejlighed, nemlig „efter som enhver har
Gaarde. Gods og Indkomst til der udi Byen og dernæst
hver efter sin Handel og Vandelsaal edes at den, der havde
etørst Indkomst og brugte mest Handel, gav mest; Skatten
maatte ikke indkræves med højere Beløb end de 100 lødige
Mk., og i den skulde Borgmestre og Raad være forskaanede
efter Kristoffers Stadsret, „men ellers i ingen andre Skatter
eller Tynge, som Byen kunde paakomme“ .
2. De 20 lødige Mk., der aarlig udgaves i Landgilde
og Græsbed til Kronen, skulde alene udgives af dem, der
havde Fæ og Kvæg paa Maiken og af dem, der brugte
samme Jord til Ager og Eng. For en Ko, 6 Faar eller
Kalve skulde gives 2 Sk. i Græspenge, og hvad Indtægten løb
højere op end de 20 lødige Mark, skulde komme i Byens
Kasse som andre Indtægter.
3. Til at føre Stadens Regnskaber skulde tilskikkes
aarlig 2 Dannemænd af Borgerné som Kæmnerne, istedenfor at
Magistraten hidtil havde udført slige Forretninger; Ind
tægterne skulde de efter Borgmestres og Raads Befaling ud
give til Byens Bygning paa Volde, Grave og andet Byen til
Bedste og til intet andet; det var ogsaa Kæmnerne, der
skulde boi’tleje Byens Gaarde, Grunde og Jorder.
4. Hvert Aar skulde Kæmnerne gøre Regnskab i „Borg
mestres, Raads og de Dannemænds Nærværelse af Menig
heden, som der plejes til at tages, hvilke skal give dem
Kvittering derpaa, og Regnskaberne indlægges i Byens Gæmme
og Forvaring". Kæmnerne skulde ogsaa paase, at hvis nogen
Indkomst og Rettighed med Urette var fravendt Byen, denne
da igen kunde komme tilbage. Ingen skulde besværes mere
end 2 Aar med at være Kæmner, dog skulde det paases. at
den ene altid blev og de ikke begge gik af samtidig. Men
hvis nogen godvillig, Byen og den menige Mand til bedste,
vilde lade sig bruge længer end 2 Aar i denne Bestilling,
da skulde han paa Byens Vegne „være derfor betakket“ .