168 / 392
162
Strid med Borgerskabet 1580.
der svor Borgerskab, „er dog en ringe Ting, mindre et Aar
end et andet“ . De Penge, der gaves forat blive fri for at
væré Rodemester, var hidtil komne til Byens Gavn, men
gaves ikke i de sidste Aar. Penge for Vinterleje og Brade-
penge var føi’te til Regnskab. Vinsisen havde de kgl. Brev
paa, og Accisen af tydsk 01 havde deres Forgængere altid
nydt. Teglgaardens Indtægt tilfaldt Byen, men paa Vejer
huset og Vinkældren havde de kgl. Brev. Penge af Maale-
tønderne, nemlig en Penning af Fremmede, medens Borgerne
var fri, havde de nydt af Arilds Tid, men de holdt selv
Tønderne vedlige og afpassede dem efter Byens Maal. Af
Bundgarns Stader tilfaldt Indtægten alene Byen. De ferske
Søer havde de ligesom Borgmestre og Raad i andre Køb
stæder haft af Arilds Tid; den Vang, de brugte, havde de
faaet med Menighedens Vilje og Samtykke 1539. Kalve
haven udenfor Vesterport havde de vel taget til sig, men
af den Grund, at de frygtede den skulde komme fra Byen i
en Mands Værge, men hvis Borgerne ikke vilde samtykke i,
at de beholdt den, vilde de give Jordskyld eller udlægge
den igen. De havde vel tidligere oppebaaret en lille Afgift
af Haandvæi’ksfolk, som indtraadte i Lavet, men dette skede
ikke mere efter et kgl. Forbud, ligesaalidt nød de Sagefald
fra Lavene. Paa Søtønderne havde de kgl. Brev, men „naar
Omkosten er afdragen, er lempelig forøfrit“ (lidet tilovers).
Om den ny Søtønde paa Rævshalen vilde de overveje med
Borgerne, hvem der skulde oppebære Penge af dem, der sejlede
forbi1). En Afgift af Tømmer af hvert fremmed Skib kom
Byen til Bedste, og Strandfogden havde Tilhold om at gøre
klart Regnskab derfor.
Borgmestre og Raad lovede dernæst at lade forfatte en
klar Jordebog over Byens Indkomst og Rettighed og var
altid villige til at give ny Underretning, om der var mere,
1) 1633 bestemtes Pengene deraf, 1 Hvid af hvert udenlandsk
Skib, til Havnens Forbedring.