166 / 392
160
Strid med Borgerskabet 1580.
fra Borgerskabet af 4, Juli 1580, hvori alle Besværinger
indeholdtes.
Deri forlangte Borgerskabet, at Byskatten maatte taxeres
efter hvers Formue og Evne og ikke længer som hidtil,
„saa ubilligen, den ene mere til Skade og Besværing end
den anden“ . Den Afgift, der ydedes til Kongen af Byens
„Græsbed“ , burde alene opkræves af dem, der havde Fæ og
Kvæg paa Marken efter dettes Tal, og at den arme Mand
og fattige Fiskerkvinde, der intet Kvæg havde, maatte være
forskaanede, istedenfor at nu den rige intet vilde give. Man
ønskede fremdeles en klar Underretning om alt hvad der
aarlig blev oppebaaret til Byens Nytte og Behov, ligesom
om hvad Borgmestre og Raad nød til deres Underholdning
og med hvilken Ret de havde Indtægten af 31 nævnte Poster.
En „kristelig og villig“ Skik ønskede man videre paa Byens
aarlige Indkomst, at denne ikke, som det hidtil for en stor
Del var sket, skuld9 udgives til unyttigt Arbejde og Udgift,
„ti det er dog Borgerne, som det meste udlægge og udgive
til Byens Bygning og Omkostning41. Man ansaa det for billigt,
at de Dannemænd i Raadet vilde efter deres store og state
lige Evne, Handel og Formue komme Borgerskabet til Hjælp,
naar der skulde udgives nogen Arbejdsskat, „fordi, om de
Dannemænd vilde anse, at der bygges paa Byens Volde og
Befæstninger, de have selv de fleste og bedste Huse her udi
Byen inden Volden1, ligeledes var det dem, der købte det
meste Korn, der kom til Byen, og derfor burde de ogsaa
deltage i Udgifter til Broer og Veje. Med Hensyn til Ar
bejde paa Byens Damme og Fiskeri, da havde de alene
hidtil brugt Byens Fiskevand, saa naar de selv deltog i Ud
gifterne, skulde de vel have bedre Tilsyn med at Byens Penge
ikke blev udgivne til Uraad og Unytte. De burde ogsaa lade
holde Vagt sammen med Borgerne, da hver dog om Natten
havde Vagt for sin Dør. De havde ogsaa i de senere Tider
unddraget sig for at deltage i Indkvartering (Kongens Knægte
hold), hvilket ogsaa var ubilligt.