162 / 392
156
Kristen Skriver.
ved Siden som Hirdstyrer. Det var en farlig Sag at holde
disse Fanger paa Bessestad, da man kunde frygte for Over
fald af Fiskerne fra Nordlandet, og kom de fangne i Fri
hed, kunde man frygte alt af deres Hevn. Kristen Skriver
greb derfor med Begærlighed en Præsts Raad, at Øksen og
Jorden gæmte dem bedst, og lod dem derpaa henrette 7. Nov.
Da Biskoppens Søn Are var kommen til Blokken, sagde
han: Skal jeg nu standse, er nu her Maalet, Herre, hvortil
Kristen Skriver svarede Ja, men Are udbrød: Tvi dig, du
Prakker, aldrig kaldte jeg dig min Herre, jeg talte til min
Gud. Kristen Skriver drog derpaa til Bessestad, hvor han
forholdt sig rolig af Frygt for Ovei’fald, indtil han i Be
gyndelsen af Februar 1551, da det var paa Tide at forsyne
de kjøbenhavnske Fiskerskibe med duelige Fiskere og andre
Fornødenheder, gav sig paa Rejse.
I
Januar drog en stor Flok Mænd fra Nordlandet sy
paa paa Fiskeri. Af denne Flok var en Del udrustet af
Biskop Jons Frænder og navnlig af hans Datter Thorun.
Da Kristen Skriver paa sin Rejse, hvor han forresten var
ledsaget af et større Følge end sædvanligt, var taget ind
j>aa Gaarden Kirkjubol paa Midnæs, blev han angrebet af
Nordlændingerne, der var formummede med Masker for An
sigtet. Bonden paa Gaarden tillod dem at gaa ind i Huset,
hvorfor han og hans Medejer Aaret efter maatte bøde med
Stejle og Hjul. Under den Kamp, som nu opstod, mistede
7 til 8 Mænd af Kristens Følge foruden hans unge Søn
Balduin Livet. Kristen Skriver, der var klædt i Pansertrøje,
slap ud, men en Karl paa 18 Aar, der tjente Thorun Jons-
datter, stak ham fra neden med en Lanse. De dræbte blev
først begravede i en Stendysse ved Gaarden, men siden
gravede deres Drabsmænd dem op, huggede Hovederne af
dem og forhaanede Ligene paa anden Maade1).
x) Espoiin Islands Årbækur IY 75— 77.
Keyser: den norske
Kirkes Historie II 858— 75. Fin Jonsson II 287—90. Kjøben
havnske Selsk. Skr. VII 67—79.