164 / 392
158
Delingen af Indtægterne.
stor Indflydelse paa denne Øs Anliggender, Øen selv til
liden Baade1).
De fælles Indtægter deltes paa bestemte Tider af Aaret,
vistnok S. Tkomæ Dag (21. Dec.), saaledes at en Borgmester
fik mere end en Raadmand, men den rette Proportion er
ikke bekendt. 1608 vedtog Borgmestre og Raadmænd en Række
Bestemmelser om De l i n g e n af I nd tæg t e r ne . En Raad
mand sknlde fra den Dag, ban blev indtaget i Raadet og til
næste S. Thomæ Dag ingen Indtægt nyde, men skulde ej
beller yde noget til at vedligeholde „Raadstuens Tilliggelse“ .
Levede han et Aar tilende efter sin Indtagelse, men døde
inden den anden S. Thomæ Dag, skulde hans Enke have
hele Aarets Indtægt, undtagen hvad der afgik til Søtønder,
Maaletønder, Sække og Vægtens Forbedring.- Blev en Raad
mand Borgmester, skulde han til S. Thomæ Dag ikke nyde
mere end Raadraands Deling. Enhver, der kom ind i Raadet,
skulde yde 50 Rdl. til Søtønderne, Vægt og Maal, Vangens
og Fiskeriets Forbedring. Levede enten Borgmester eller
Raadmand efter Nyaarsdag og søgte Retten med sine Med-
brødre den første Maaned til Ende, skulde hans Enke be
holde fuld Lod i Vangen og de andre Indkomster den følgende
Sommer, men levede Manden til S. Hansdag, beholdt hun
den fulde Deling til S. Thomæ Dag. Fik nogen Sot og
Sygdom efter S. Hansdag og ikke søgte Retten til S. Thomæ
Dag eller derefter og alligevel fik fuld Deling og saa døde
derefter, da fik Enken og Arvingerne ingen Rettighed, „fordi
de andre tjene Kongen, Byen og Retten udi den afdødes
Sted og skulle udstaa og undgælde, hvis Æventyr derefter
paafalde kan.“ Blev han derimod før (rask) i det ny Aar
og deltog i Retten en Maaned eller mere, førend han døde,
skulde hans Hustru eller Arviuger have en Foræring „efter
Lejlighed11; paa samme Maade skulde handles, hvis nogen
*) Om Lavrids Mullie, jfr. foran S. 42, gives nærmere Underret
ning i det følgende under Raadmændenes Levnedsløb.