163 / 392
Forleningen med Island
o g
Yespenø.
157
Om Somren kom nu de danske Krigsskibe, men der
fremkaldtes intet Sammenstød, da Lederne var døde, Refor
mationen blev vedtagen og Kongen hyldet. Men med det
kjøbenhavnske Herredømme var det forbi og der beskikkedes
en Lensmand som tilforn. I et kgl. Brev fra 1552 hedder
det, at „de Islændere ere Kjøbenhavns Borgere meget ulydige
og dem intet agte og meget mindre de Hamborgere og vi
derfore have forskrevet til Os Povl Hvitfeld, vor Mand og
Tjener, og agte at skikke ham for en Foged til Island.
Dog de Kjøbenhavnske at bruge deres Handel efter vort
Brevs Lydelse, som Yi dem derpaa givet have“ . Dog havde
Kongen for Fremtiden forbeholdt sig Tolden. Deres Foged
skulde Peder og Povls Dag forlade Landet (det var for
modenlig Lavrids Mullie igen, der saaledes tredje Gang for
lod Island) og da overlade Inventariet til Povl Hvitfeldt.
„Siden skulle de Kjøbenhavnske besøge Island som andre
Købmænd, og kgl'. Majestæts Foged skal fordre dem til det
bedste“ . Endnu indrømmede Kongen dem tredje Delen af
Sagefaldet af Kristen Skinvers Mordere. Disse undgik alle
Døden med Undtagelse af 1, dels ved at flygte til England,
dels ved at indgaa Forlig og give Bøder. Tillige udstædte
Kongen et Beskærmelsesbrev for Magistratens Tjenere, dog
forbødes det dem at bruge Handel og Købmandskab, som
var imod Islands Lov og Privilegier. Til en Godtgørelse
for hvad Magistraten mistede paa Island, fik den 1552 Brev
paa Ye s p e n ø med al Told og anden kgl. Rettighed for Af
gift af 200 Daler aarlig. Derimod søgte den 1553 Forlening
med Færøerne, men dette blev afslaaet1). Da de 10 Aar
var omme, ophørte Magistratens Eneret til den islandske
Handel 1557, men ved Oprettelsen af et Islandsk Handels
kompagni fik de kjøbenhavnske Borgere ogsaa i Fremtiden
‘) Fin Jonson II 290, 312— 16, 320—21, 338. K. D. IY 538,
540, 541.